Lokale frygter tab - men dørmalerier kan reddes

Kunstneren Wilhelm Dreesen fra Egernsund-kolonien havde et hus i Sandager ved Flensborg Fjord. Huset er sat til salg. Lokalt er der frygt for, hvad der nu vil ske med nogle enestående dørmalerier.

Den nuværende ejer af huset i Sandager, Ulla Mokkelbost, har sat sit hus til salg. På døren ses Wilhem Dreesens udsmykninger med motiver af norske landskaber. Foto:
Den nuværende ejer af huset i Sandager, Ulla Mokkelbost, har sat sit hus til salg. På døren ses Wilhem Dreesens udsmykninger med motiver af norske landskaber. Foto: Martin Ziemer
hcd@fla.de
tirsdag d. 12. september 2023 kl. 8.09

RESÜMEE

Anwohner fürchten Verlust von Kunst an Türen

Das Haus des verstorbenen Künstlers Wilhelm Dreesen in Sandager an der Flensburger Förde ist zum Verkauf angeboten worden. Es ist die letzte physische Erinnerung an die einst berühmte Künstlerkolonie Ekensund. Der Verkauf hat die Anwohner beunruhigt. Sie fürchten, was passieren könnte, wenn das Haus von neuen Eigentümern übernommen wird.

Vor über 100 Jahren malte Dreesen Landschaftsmotive aus Norwegen auf die Türfüllungen. Niels Nørmark aus Broager und Peter Petersen aus Sandager befürchten, dass diese Motive verloren gehen, wenn das Haus verkauft wird. Sie appellieren u.a. an die örtlichen Museumsfachleute, die Türmalereien zu sichern. Flensborg Avis hat mit der derzeitigen Besitzerin, Ulla Mokkelbost, Kontakt aufgenommen. Sie hat keine weiteren Kommentare, sagt aber, dass sie die Initiative von Niels Nørmark und Peter Petersen zu schätzen wisse.

Rinkenæs. Den afdøde kunstner Wilhelm Dreesens hus i Sandager ved Flensborg Fjord er sat til salg. Det er det sidste fysiske minde, der findes om den engang så berømte kunstnerkoloni i Egernsund.

Salget har gjort flere af de lokale beboere bekymrede. De frygter for det, der kan ske, når huset overtages af nye ejere.

På fyldningerne i dørene har Dreesen for over 100 år siden malet landskabsmotiver fra Norge. Der vil være en risiko for, at disse motiver går tabt ved et salg af huset. Det mener blandt andre Niels Nørmark fra Broager og Peter Petersen fra Sandager.

Det er sidste udkald

Niels Nørmark og Peter Petersen

»Disse er meget velbevarede, og vil løbe en risiko ved et salg til en ikke kunstinteresseret. Heldet har været, at de tidligere ejere af huset har passet godt på huset og dørene«, skriver Niels Nørmark og Peter Petersen i et læserbrev, der forleden blev bragt i Flensborg Avis.

I læserbrevet udtrykkes et inderligt håb om, at huset til minde om Egernsund-kolonien bliver bevaret i dets nuværende form.


Tidligere museumsdirektør Ulrich Schule-Wülwer vurderer, at billaderne kan tages af dørene, hvis det måtte blive nødvendigt. Foto: Sven Geißler

»Det er sidste udkald«, skriver de.

Museumsinspektør Sally Schlosser Schmidt fra Museum Sønderjylland forstår frygten for, at en kommende køber ikke vil have den samme respekt for dørene som den nuværende ejer.

- Skulle en fremtidig køber få lyst til at erstatte de gamle døre med nogle nye, så håber jeg da, at vedkommende vil tage fat i os eller vores museumskolleger i Flensborg. Det er da helt sikkert noget, som vi i et eller andet omfang godt kunne overveje at tage ind i samlingen, siger Sally Schlosser Schmidt.

LÆS OGSÅ: TYSKE KUNSTNERE BLEV INSPIRERET AF SKAGESMALERNE

Dørmalerier og dørstykker har en lang historie som udsmykningsmetode, og Museum Sønderjylland har flere eksempler i samlingen, blandt andet af maleren Heinrich Hansen fra Haderslev.

-  Jeg var lige inde og kigge på mæglerens hjemmeside, og det ser jo ud til at man har gjort sig umage for at bevare dørmalerierne, selvom resten af huset ser ud til at være istandsat og moderniseret, siger Sally Schlosser Schmidt.

På denne video er et indslag om Egernsund-kolonien:


Hun vurderer, at det vil blive en meget stor mundfuld for Museum Sønderjylland at finansiere et køb og en drift af huset.

Den tidligere direktør for Museumsberg i Flensborg, Ulrich Schulte-Wülwer har beskæftiget sig indgående med kunstnerkolonien i Egernsund - blandt andet gennem udstillinger og en kunsthistorisk bogudgivelse. Han har aldrig set dørbillederne i original, men blandt andet ud fra billederne vurderer han, at billederne kan monteres af dørene, hvis det skulle blive aktuelt.

- Jeg mener, det er muligt, når det drejer sig om træplader eller lærreder, siger Ulrich Schulte-Wülwer.

Flensborg Avis har været i kontakt med den nuværende ejer, Ulla Mokkelbost. Hun har ikke yderligere kommentarer, men siger dog, at hun værdsætter initiativet fra Niels Nørmarks og Peter Petersens side.

LÆS OGSÅ: GLEMT KOLONI SKAL HUSKES


Gamle fotos fra huset i Sandager. Foto: - Martin Ziemer / nordpool

FAKTA

FAKTA

Egernsundkolonien

Kunstnerkolonien Egernsund eller Künstlerkolonie Ekensund var en Kunstnerkoloni i Egernsund, dengang Ekensund, i provinsen Slesvig-Holsten.

Mere end 40 kunstnere regnes i dag for en del af kunstnerkolonien i Egernsund.

Fra cirka 1880 samlede der sig efterhånden på nordsiden af Flensborg Fjord en kunstnerkoloni, hvor tilrejsende malere mødtes med lokale hver sommer fra 1882.

Medlemmerne var overvejende tyske kunstnere som Wilhelm Dreesen, Alexander Eckener, Otto Heinrich Engel, Johannes Knutz, Erich Kubierschky, Jacob Nöbbe, Heinrich Petersen-Angeln, Walter Rudolf Leistikow og Fritz Stoltenberg