Ligaens hurtigste mand spurter i Campushalle

Tim Nothdurft vil have rappe fødder og ild i sålerne, når han onsdag aften vil forsøge at løbe Bergischer HC til kvartfinalen i pokalturneringen.

 Nico Büdel fra Erlangen forsøger at standse Tim Nothdurft (i rødt) i en ligakamp tilbage i 2022. Foto:
Nico Büdel fra Erlangen forsøger at standse Tim Nothdurft (i rødt) i en ligakamp tilbage i 2022. Foto: Daniel Karmann/dpa
jk@fla.de
onsdag d. 13. december 2023 kl. 8.31

Die SG Flensburg-Handewitt trifft am Mittwoch im DHB-Pokal auf den Bergischen HC. Dabei kommt es zum Aufeinandertreffen mit dem schnellsten Flügelspieler der Bundesliga: Tim Nothdurft, der eine durchschnittliche Höchstgeschwindigkeit von 29,16 km/h aufweist. SG-Cheftrainer Nicolaj Krickau freut sich auf das Spiel und verweist auf wichtige Faktoren wie das schnelle Spiel und die 3:2:1-Abwehr des Bergischen HC. Der SG-Chef ist optimistisch.

Flensborg. Han er hurtig som et lyn. Tim Nothdurft blev i forrige sæson af analysebureauet Kinexon målt til at skyde den hurtigste gennemsnitlige topfart i samtlige kampe. Den forfløjne fløj var ikke manden, der skød den højeste enkeltstående topfart, men over sine 29 kampe i sæsonen nåede han i gennemsnit per kamp op på imponerende 29,16 km/t.

Onsdag aften løber han ind i Campushalle for Bergischer HC i pokalturneringens 1/8-finaler, og det er en mand, der må bugne af selvtillid efter sidste runde i Bundesligaen. »Bjergløverne« udraderede nemlig bundholdet Stuttgart med 33-28 og sikrede sig med to point en lidt tryggere placering i midten af rækken.

Og Tim Nothdurft hakkede altså lige 12 scoringer ind på 13 forsøg, og det er bestemt ikke hverdagskost for den lynhurtige fløj, der holder til omkring plads 50 på Bundesligaens topscorerliste. Men Stuttgart rendte direkte ind de åbne daggerter og stålet fra Solingen i en kamp, hvor målmandsparader gav spurtmonstret på fløjen mulighed fo at få dusinet fyldt. 

Den 26-årige har nu pløkket 51 bolde i mål i sæsonen, og ingen af dem er på straffe. Intet under, at han til sommer skifter løveflok og afløser ingen ringere end Uwe Gensheimer i Rhein-Neckar Löwen.

Men foreløbig gælder det verdens næstvigtigste turnering, når Bergischer HC dukker op til en knockout-kamp i den pokalturnering, som THW Kiel har valgt ikke at fortsætte i ... SG Flensburg-Handewitt vil naturligvis gøre alt for at køre sig helt til tops efter skuffelsen i foråret, da holdet blev slået ud af semifinalen i Final 4.

- Vi stiller forhåbentlig med fuld trup minus Simon Pytlick, siger Nicolaj Krickau før kampen.

- Der venter en svær opgave, Bergischer spillede stærkt mod Stuttgart i sidste runde, og de havde mange skadede spillere, da vi mødte dem tidligere på sæsonen i Bundesligaen, advarer cheftræneren.

SG vandt 28. september over Bergischer HC med 33-28 i runde syv. Emil Jakobsen scorede ved den lejlighed ni gange (6 på straffe) på 12 forsøg, mens Simon Pytlick leverede seks på seks. 

- Vi forventer hurtigt spil, hvor vi især har Linus Arnessons X-faktor i fokus, ligesom vi også skal forholde os til deres 3:2:1-forsvar, siger Nicolaj Krickau.

- De har mange profiler, der kan levere tophåndbold, så vi forventer en meget svær opgave. Men vi er selv inde i en god stime og er forhåbentlig parate til at løse denne opgave også, siger SG-bossen.