af

Jørgen Møllekær

Velkommen på det nye fla.de

Kære læser, som du kan se, er der sket noget helt nyt hos Flensborg Avis Online, som vi håber du kommer til at holde af. Stikordene er enkelthed og rene linjer i moderne design og journalistisk indhold, der både virker på din smartphone, tablet eller pc.

Den nuværende form er den grundlæggende arkitektur, som vi i den kommende tid vil bygge videre på og udvikle efter dine og andre læseres behov.

Det første, der måske er iøjnefaldende, er den reducerede overflade. Siden er opbygget helt fra bunden med et simpelt og brugervenligt design, reduceret til det væsentlige.

Det er tænkt som en nystart på en digital platform, der skal holde dig opdateret om, hvad der sker i Tyskland og i grænselandet.

Både i vores “live”-overblik over dagen i dag mandag til fredag suppleret med få væsentlige nyhedsartikler under “nyheder”. Vi vil eksperimentere med fortælleformerne i “magasin“. Video og live-tv vil spille en større rolle end hidtil – find det under “tv“. Flensborg Avis TV er både til os selv og til andres nyhedskanaler.

Skulle du være i tvivl om nogle af sidens funktioner, bliver de forklaret her.  Vi sætter stor pris på din kritik og er nysgerrige efter, hvad du synes om siden. Send gerne din feedback til red@fla.de. Har du brug for at kommunikere med en af de redaktionelle medarbejdere, finder du dem under “redaktion“.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse på siden, og vi håber, at du bliver ved med at kigge forbi.

Gode hilsener – redaktionen.

kommentar
deling del

Skriv et svar