af

Niels Anton Heilskov

Syd for grænsen har storken det godt

Den høje skorsten bryder den blå himmel med sine gamle røde mursten. Den tiltrækker øjets opmærksomhed hos de forbipasserende, der kan lade blikket glide opad, indtil de støder på et særligt syn – en 1,2 meter bred storkerede med et meget livligt storkepar i.

Og skorstenen med storkereden i Skovlund er blevet mere end blot iøjenfaldende for de forbipasserende. Over tiden er den blevet et monument for storkenes tilstedeværelse i det nordligste Tyskland. Hele 55 gange siden 1962 har reden 10 kilometer fra den danske grænse været beboet af et storkepar.

– Hele byen følger med i, hvornår storken kommer. Selv folk fra München ringer og spørger til storken. Den betyder meget for os, og vi gør, hvad vi kan for at give storken gode forhold, siger Dörte Stielow, der ejer pensionatet som storkereden ligger ved.

Reden i Skovlund har i lang tid været den nordligste storkerede. I de sidste 10 år, er storken dog også kommet til Danmark, hvor der typisk har været 1-3 storke par om året. Det tal understreger, hvor stor forskel, der er på levevilkårene for fuglen i Danmark og Tyskland. I Slesvig-Holsten yngler godt og vel 270 storkepar.

Det tal er et resultat af målrettet tysk arbejde, der siden antallet af storke i delstaten ramte bunden med 170 par i 2015, har fået den populære fugl tilbage på vingerne.

Landbruget stjæler storkens mad

Når storken har det hårdt i Danmark, skyldes det primært, at det danske landbrug er så udbredt. Det gør, at vådeområder, som er storkens naturlige jagtmarker, er blevet fortrængt.

Formanden for interesseorganisationen Storkene, Jess Frederiksen, mener, at tyskerne har været bedre til at finde en balance.

– Tyskerne har været mægtig gode til at tilpasse naturen, så den passer bedre til storkene. De har blandt andet givet landmændene tilskud til at lade markerne være mere våde. Det er vigtigt for storken, da den finder sin føde der.

Og det giver hans nordtyske kollega Jörg Heyna, der er storkeansvarlig for naturbeskyttelsesforeningen NABU, ham ret i.

– Det danske landbrug er for intensivt for storken. Man siger, at et storkepar har brug for 200 hektar med våde enge for at skaffe føde. Når antallet af storke er steget i Slesvig-Holsten skyldes det, at man har genoprettet naturen og genetableret vådområder, siger Jörg Heyna.

I de næste 10 år tror jeg, at vi kan få i hvert fald 10 storkepar i Jylland. Der er plads til flere, men vi må være tålmodige.
Jess Frederiksen, formand for Storkene

Danmark er så småt på vej

Danmark er på vej. Man har jo i lang tid været i gang med at genoprette ådale og lignende, og det er guld for storken. Vi kan også se, at storken er begyndt at slå sig ned i lignende områder i Viborg nu.

– I de næste 10 år tror jeg, at vi kan få i hvert fald 10 storkepar i Jylland. Der er plads til flere, men vi må være tålmodige. Vi når nok ikke op på det høje niveau i Slesvig-Holsten indenfor en overskuelig fremtid. Det kræver simpelthen en alt for omfattende omlægning af vores landbrug, forklarer Jess Frederiksen.

Jörg Heyna fra NABU deler Jess Frederiksens afmålte optimisme.

– Danmark er en del af storkens udbredelsesområde. En stork, der flyver til Afrika og tilbage har ikke noget imod at flyve 200 kilometer længere nordpå. Men naturen skal være til det. Der er plads til flere storke i Danmark på nuværende tidspunkt. Men effekten af det naturarbejde, der er blevet gjort, kommer vi nok først til at se om 5-10 år.

Storkene trives i Slesvig-Holsten, men har sværere ved at vinde udbredelse i Danmark. Det skyldes det intensive landbrug i Danmark, som gør det svært for storken at skaffe sig føde.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar