af
AM
Annelise Mølvig

Rasmus Meyer

Rundspørge peger på tysk som hovedsprog

En rundspørge foretaget af Flensborg Avis viser, at tysk er hovedsproget i nogle af foreningerne under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, SdU, og at enkelte af foreningerne kun er medlem af SdU af historiske grunde, men at man i dag ikke har meget med SdU at gøre.
En rundspørge foretaget af Flensborg Avis viser, at tysk er hovedsproget i nogle af foreningerne under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, SdU, og at enkelte af foreningerne kun er medlem af SdU af historiske grunde, men at man i dag ikke har meget med SdU at gøre.

Der var to enslydende spørgeskemaer. Et på dansk og et på tysk.

På det danske spørgeskema svarede en tredjedel, at de enten taler en blanding af dansk og tysk. Eller at de kun bruger dansk til faste vendinger.

De, der havde valgt det tyske skema, svarede stort set det samme. Dog oplyste enkelte, at der udelukkende tales tysk i klubben.

Besvarelserne viste, at i lidt over halvdelen af klubberne er sproget udelukkende eller for det meste dansk.

At tysk bruges som foreningssprog er dog langt fra et fænomen fra den sydslesvigske udkant. Ni deltagere fra Flensborg svarede, at der tales tysk i foreningen, fordi trænerne eller medlemmerne er dårlige til dansk. I alle ni tilfælde er der tale om store danske klubber. Syv af dem med over 100 medlemmer.

Flertallet af deltagerne svarede, at deres forening ikke har en sprogpolitik, ligesom de heller ikke tilbyder danskkurser til medlemmerne eller potentielle trænere.

45 af deltagerne tror ikke på, at gratis danskkurser vil føre til, at der bliver talt mere dansk i foreningerne. Mange svarer, at manglende danskkundskaber ikke holder potentielle trænere fra at deltage i foreningen.

Blandt de, der svarede på det tyske sæt, var der stor enighed om, at nok er sproget vigtigt, men det er vigtigere, at alle i foreningen kan være med. I de danske besvarelser var spredningen bredere. Flertallet svarede, at sproget betyder meget for foreningen. En fjerdedel svarede, at sproget er vigtigt, men det er vigtigere, at alle kan følge med, og hver femte svarede, at identiteten ikke er hængt op på sprog.

Besvarelserne gjorde meget tydeligt, at over halvdelen følger med i sprogdebatten. Og ud fra muligheden for at afgive kommentarer til spørgsmålene blev det ligeledes tydeligt, at mange i de danske foreninger har klare standpunkter i forhold sprogbruget i de danske foreninger. Dog viser rundspørgen, at otte procent af lederne og formændene enten slet ikke læser Flensborg Avis eller mener, at det udelukkende er en sag for hovedorganisationerne i Flensborg.

Sprog og identitet hænger sammen

– Det ene er ikke noget uden det andet. Sprog er ikke sekundært. Det slår Anders Kring fast. Han er direktør for SdU.

– Jeg har stor respekt for dem, der i 20 år har forsøgt at lære dansk, men bare ikke kan. Men jeg har ikke forståelse for dem, der ikke gider at lære dansk, siger Anders Kring.

– Man behøver ikke at være en ørn til dansk, men man skal ville det danske sprog, hvis man vil være en forening under SdU.

I en del sportsklubber er sproget tysk. Nogle skriver, at det er det, fordi sådan har det altid været.

– Det er en udfordring for SdU. Det er jo ikke et argument, at noget altid har været sådan. Det er noget, vi må snakke om, siger Anders Kring.

Både han og SdU’s formand, Kirstin Asmussen, peger på, at SdU er i gang med at finde ud af, hvordan SdU og dermed foreningerne kan blive bedre.

Der har været holdt to møder, hvor også konsulenterne har været med. Senere kommer foreningerne med, ligesom SdU vil bruge Flensborg Avis’ rundspørge til det videre arbejde.

– Vi skal blive bedre til at pille de gode historier ud af foreningerne og formidle dem til de andre foreninger, så de kan få inspiration til, hvordan de kan blive motiveret til at tale mere dansk. Vi skal også blive bedre til at opfordre dem til at samarbejde med de danske skoler, siger formand Kirstin Asmussen.

Anders Kring er ikke så overrasket over, at nogle af foreningerne svarer, at de egentligt bare passer sig selv og ikke har noget med SdU at gøre.

– Det er typisk for en paraplyorganisation, siger han og forklarer:

– Medlemmerne spiller ikke håndbold, fordi de elsker SdU. De spiller, fordi de elsker at spille håndbold. Det kommer ikke bag på mig, at de kun ser SdU som noget administrativt.

– Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi i SdU tilbyder, siger Kirstin Asmussen.

SdU kan ifølge direktøren ikke stille regler op for den enkelte forening.

– Vi er en paraplyorganisation. Hvis Dan for eksempel ville tilbyde spring og hop på tysk, ville SdU ikke umiddelbart kunne forbyde det. Det er helt autonome foreninger, men vi kan begrænse det lidt ved at styre tilskuddene, siger han.

SdU vil heller ikke kunne sanktionere, ved at smide en forening ud af organisationen. Det er alene sendemandsmødet, der har beføjelse til at lukke foreninger ind eller ud af SdU.

Samtidigt synes han, at det er problematisk hvis en forening næsten udelukkende har tyske instruktører.

– Det er svært at forklare, hvordan de så kan være danske, hvis der slet ikke er noget dansk i den. Det finder jeg problematisk, siger han, men tilstår, at det er en del af kulturen i Sydslesvig, at man blander sprogene.

– Vi er en blandet landhandel. Vi blander sprogene. Det gør jeg også selv. Jeg er uddannet mekaniker i Tyskland, og selvfølgelig kan jeg en del fagudtryk på dansk, men hvis vi skal helt ned i detaljerne, så er det de tyske begreber, jeg bruger, siger han.

Både Anders Kring og Kirstin Asmussen er glade for, at der er kommet gang i den sprogdebat, SdUs bestyrelse lagde op til i oktober.

Dansk er hovedsproget i halvdelen 
af SSFs foreninger

Spørgeskemaet er sendt ud til SSFs formænd og i nogle tilfælde også til bestyrelsesmedlemmer, men det er næsten udelukkende formændene, der har svaret. De fleste kommer fra foreninger med over 100 medlemmer. Der er ingen svar fra Sydtønder Amt og kun få fra Husum- og Ejdersted Amt. Flensborg Amt hitter med svar, men Rendsborg-Egernførde amt er også godt repræsenteret.

Tre distriktsformænd har valgt at svare på tysk, og alle tre oplyser, at de følger lidt eller meget med i sprogdebatten. De tre kommer alle fra den østlige side af Sydslesvig.

I alt er der 40 procent, der følger lidt med i sprogdebatten, mens kun en tredjedel oplyser, at de følger meget med i sprogdebatten.

Den ene halvdel oplyser, at bestyrelsesmøderne foregår på dansk, mens den anden halvdel oplyser, at de for det meste foregår på dansk eller på en blanding af tysk og dansk.

Det samme gælder arrangementerne. Lidt over halvdelen siger, at de foregår på dansk, mens knap halvdelen siger, at de foregår på en blanding af dansk og tysk. En enkelt oplyser, at arrangementerne altid er på tysk.

Når der bliver talt tysk, skyldes det ifølge rundspørgen i langt de fleste tilfælde, at nogle af medlemmerne ikke taler dansk, eller at de i hvert fald formulerer sig bedst på tysk. Enkelte skriver, at tysk altid har været det naturlige sprog i mindretallet i deres område.

Dilemma om danskkurser

Et af spørgsmålene lød, om SSF arrangerer dansk-kurser for medlemmer, forældre, kommende medlemmer.

»Nej« er det altoverskyggende svar, men en fjerdedel skriver, at de enten ikke har kræfterne til det, eller at de gerne vil have hjælp til at holde lokale kurser i dansk.

Dilemmaet er, at selv om nogle gerne vil holde danskkurser, så er det kun en tredjedel, der tror, at flere danskkurser vil føre til, at der bliver talt mere dansk i foreningerne.

Samtidigt tror lidt over halvdelen, at mange holder sig tilbage fra at deltage i bestyrelsesarbejdet, fordi de ikke taler dansk nok, mens knap halvdelen ikke mener, at danskkundskaberne spiller nogen rolle for folks lyst til at engagere sig.

Nogle skriver, at sproget ikke spiller nogen rolle for følelsen af danskhed, mens andre skriver, at ens identitet ikke er hængt op på sproget. Tilsammen udgør denne gruppe en tredjedel. På den anden side mener nogle, at de mister noget danskhed, hvis sproget er tysk, og at sproget er vigtigt. Den gruppe udgør lidt over halvdelen.

Deltagerne blev bedt om at svare på, hvordan man kan få flere til at tale dansk. Her foreslår en tredjedel flere kurser, mens lidt over en tredjedel mener, at en vandrelærer vil kunne gøre en forskel.

Deltagerne fik også mulighed for at komme med andre forslag. Nogle af dem lød sådan her:

»Flere kulturelle tilbud på dansk (teater, foredrag, læsninger eller musik) i vores by Kiel.«

»Bedre samarbejde med skoler og børnehaver. Det er gennem børnene, man får fat i forældrene, som har brug for sproget.«

»En bedre koordinering/samling af de forskellige foreninger. Prøve at få dem, som kommer i børnehaven (forældre) til at fange interessen for fx SSF.«

»Ved at bruge og tale sproget med glæde og helt naturligt.«

»Mere interessante tilbud – og tid. Folk har ingen tid mere, selv om de har lyst.«

»Vi tilbyder flere danskkurser, og der er stor tilslutning til dem, men man kan ikke tvinge dem, der ikke har lyst. Mener dog ikke, at man bliver mere dansk ved at kunne sproget. Det er ikke ensbetydende med at være dansksindet eller forstå den danske kultur/humor/mentalitet, når man kan tale dansk.«

»De fleste nye medlemmer, som kommer, har børn i det danske system, så de enten kan eller lærer dansk med tiden. Det er hovedsageligt nogle af de ældre medlemmer, som ikke er gode til dansk, selv efter undervisning i mange år.«

»Tilbyde nemme og korte danske film og i fællesskab læse små bøger og korte historier.«

»Vi har holdt flere kurser, men mange af deltagere var ikke SSF-medlemmer.«

»I samarbejde med skolerne tilbyde en årlig »højskole-dag« til nye og gamle forældre.«

»Hverve de mange, som ikke er medlemmer, men som har lært det.«

Overrasket over, at mange ikke taler dansk

– Når den danske regering understøtter mindretallets aktiviteter, må vi også gå ud fra, at viljen til at være dansk er til stede i mindretallet. Det siger formanden for Sydslesvigudvalget, Kim Andersen fra Venstre.

Et menigt medlem af Sydslesvigudvalget, Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, havde torsdag et læserbrev i Flensborg Avis, hvori han skrev, at det danske mindretal taler for meget tysk og for lidt dansk.

Kim Andersen er enig så langt, at han siger, at det danske sprog er en forudsætning for at være dansksindet og en del af det danske folk.

– Det kommer bag på mig, at der er så mange, der ikke taler dansk, siger han om de to rundspørger, Flensborg Avis har sendt ud. En til ledere og trænere inden for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, SdU, og en for formænd indenfor Sydslesvigsk Forening, SSF.

– Jeg har talt med Kirstin Asmussen, der er formand for SdU, og SdUs direktør, Anders Kring. Derfor ved jeg, at de er opmærksomme på problemet, og at det bliver temaet på Sydslesvigkonferencen den 4. marts, siger Kim Andersen og fortæller, at det ikke kun er pingerne, der debattere brugen af det danske sprog.

– Når jeg taler med sydslesvigere, kan jeg mærke, at de godt ved, det er et vigtigt spørgsmål.

For Sydslesvigudvalgets formand, Kim Andersen, er sproget knyttet til ens identitet.
Foto: Lars Salomonsen

Kim Andersen understreger, at der skal være plads til mange slags sproglige forskelligheder, og at han ved, at der er flere end tidligere, der taler dansk.

– Der er mange »lommer« i Sydslesvig, hvor tilgangen til sproget, forståelsen af sproget og viljen til at tale sproget kan variere, siger han og fortsætter:

– Men det ændrer ikke ved, at der også er grupper, der ikke kan tale dansk, men som alligevel benytter sig af de danske klubber.

På spørgsmålet om, hvorvidt formanden for Sydslesvigudvalget er enig med Martin Henriksen i, at sydslesvigerne taler for lidt dansk, og at Skoleforeningen bør kunne ekskludere de forældre, der ikke taler dansk, og dermed deres børn, svarer formanden ved at henvise til en berømt frise. Den er malet langs væggene i den 80 meter lange vandrehal på Christiansborg. Kunstneren er den fynske maler, Rasmus Larsen, der også er blevet kaldt den onde maler på grund af de mange fyndord, han har flettet ind i frisen.

– I den ende, der ligger ned mod folketingssalen, har han skrevet: »Hver fugl synger med sit næb«. Lad det være mit svar, siger Kim Andersen.

Han understreger, at debatten om brugen af dansk og tysk i mindretallet ikke må føre til eksklusion. Det kan ifølge ham nemt blive en lukket gruppe.

– Det er vigtigt, at vi ikke skaber en indforstået menighed, men vi skal samtidigt erkende, at der er en udfordring. Eller et problem, siger Kim Andersen og fortsætter:

– Samtidig er der i undersøgelsen en undertone af, at der nogle steder er en modvilje mod at tale dansk. Hvis det er tilfældet, så ligger ledernes største opgave nok her.

Han mener, at de, der ikke vægter det danske højt, vanskeliggør arbejdet for alle dem, der gerne vil det danske.

Flere sproglaboratorier for dansk

– Vi skal tilbyde vores medlemmer et sprogrum, hvor de kan tale dansk, siger Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening. Medlemmerne kommer fra omkring 16.000 husstande, der fordeler sig på cirka 80 distrikter. Med et sprogrum mener han møder, hvor også nye medlemmer kan få øvet deres danske.

Selv om det er formandens mål, at dansk bliver førstesprog i mindretallet, så ved han, at det er urealistisk.

– Det har aldrig været tilfældet og vil aldrig blive det. Førstesproget her er tysk, og i langt de fleste hjem er hverdagssproget tysk, siger han.

Samtidigt peger han på SSFs formålsparagraf, hvor der står, at SSF skal bevare og styrke det danske sprog og den danske kultur.

– Selv om dansk ikke er førstesproget, så må brugen af dansk og forståelsen af den danske kultur nærme sig et niveau, hvor man kan tale dansk lige så godt som tysk, mener formanden.

Han vil opfordre distrikterne til at arrangere flere events, hvor nye medlemmer kan bruge deres danske.

– Udfordringen er at give de nye medlemmer, der kommer ind, mulighed for at bruge det danske, de har lært, siger Jon Hardon Hansen.

– Det danske sprog er vejen ind til den danske folkesjæl. Jon Hardon Hansen.

Han fortæller, at hans distrikt, SSF Sild, for eksempel viser film med danske undertekster.

– Her inviterer vi altid sproglærerne til at komme sammen med deres kursister, siger han og foreslår nogle arrangementer, hvor man kan lave mad sammen. Her vil de nye også få mulighed for at bruge det danske, de har lært.

– Det er det, jeg forstår ved sproglaboratorier. Små arrangementer, hvor man kan prøve sit danske af, siger formanden og foreslår, at der kommer flere intensive dansk-kurser i distrikterne.

Hoveddør til Danmark

SSFs generalsekretær, Jens A. Christiansen, er enig i, at der skal fokus på det danske.

– Vi skal tale så meget dansk som muligt, og så lidt tysk som nødvendigt, siger han.

For ham er der ikke noget at rafle om: Dansk viser hoveddøren ind til at kunne forstå de danske værdier.

– Sproget bærer ind i dansk åndsliv og danske værdier, men vi må respektere, at der kan være andre indgange til det danske. Der er nogen, der socialiserer sig med det danske. Sindelaget er identitetsbærende og en del af det sydslesvigske folkeliv, siger han og fortsætter:

– Selv om dansk er den fælles referenceramme, så leves den danske bekendelse også på tværs af sprogene, men derfor kan man godt kæmpe for, at dansk er hovedsproget i mindretallet.

– Mange gange taler vi jo tysk sammen, selv om vi godt kan tale dansk, men vi gør det måske, fordi vi nogle gange har lært hinanden at kende på tysk, siger Jon Hardon Hansen.

Flere børn taler dansk

Ingen af de to er overrasket over rundspørgens resultater.

– Sammenfatningen af rundspørgen ligner det billede, jeg har fra hverdagen i SSF, siger Jens A. Christiansen og tilføjer:

– Men undersøgelsen viser, at der er en vilje i mindretallet til at lære dansk.

Både formand og generalsekretær siger, at det er vigtigt at holde fast i, at der aldrig tidligere har været så mange i Sydslesvig, der taler dansk. Og det er ikke kun i mindretallet. I stort set alle større forretninger i Flensborg er der nogen, der taler dansk.

– Det stigende antal vuggestuepladser betyder, at børnene reelt set vokser op som to-sprogede, siger Jon Hardon Hansen. Han er sikker på, at det betyder, at det vil falde skolebørnene mere naturligt at tale dansk.

– Det betyder også, at vi får forældrene ind i mindretallet tidligere, end vi hidtil har gjort, siger han.

Bevar navlestrengen

Både generalsekretær og formand er enige med Martin Henriksen, der sidder i Folketingets Sydslesvigudvalg for Dansk Folkeparti. Han havde et læserbrev i Flensborg Avis torsdag, hvor han skrev, at mindretallet taler for meget tysk. Samme holdning har formanden for Sydslesvigudvalget, Kim Andersen fra Venstre.

Jens A. Christiansen ser en vilje til at lære dansk blandt SSFs medlemmer.

– Vi må stå fast på, at kernen i det at være dansk er at kunne tale dansk, siger Jens A. Christiansen, men kommer samtidig med en advarsel:

– Vi må ikke kapsle os fuldstændig ind og dermed miste den naturlige navlestreng til Sydslesvig. Det gælder både historisk og kulturelt, siger han og fortsætter:

– Vi må ikke være så navlebeskuende, at vi ikke også er åbne, så nye kan finde vej ind i det danske mindretal.

Kommentarer til spørgeskemaet

De adspurgte kunne komme med kommentarer til spørgeskemaet. Det valgte 17 at gøre. Her er nogle af kommentarerne.

»Wir haben mit der deutschen Sprache in unserer Abteilung keinerlei Probleme, auch die dänischsprachigen Mitglieder sind grundsätzlich keine dänischen Staatsbürger und haben die Sprache als zweite Sprache gelernt. Wir könnten uns auch auf Englisch unterhalten, weil viele diese Sprache auch beherrschen. Wichtig ist der Zusammenhalt und die gegenseitige Akzeptanz. Das wird bei uns in der Badmintongruppe ständig gelebt, es gibt keinerlei Probleme, egal in welcher Sprache wir uns unterhalten.«

»In unserem Verein spiegelt die Nutzung der dänischen Sprache die tatsächlichen Gegebenheiten der Umwelt wieder. Im normalen Alltag ist nun einmal Deutsch die Hauptsprache, die fast alle verstehen und benutzen. Selbst Schüler der dänischen Schulen. Trotzdem ist es immer wieder einen Versuch wert, sie zur Nutzung der dänischen Sprache zu bewegen, aber ohne Zwang. Die Sichtweise und Meinung, in den dänischen Vereinen ist nur Platz für die auch dänisch sprechen ist falsch. Das würde auch in unserem Verein kaum noch einen ordentlichen Trainings- und Spielbetrieb zulassen. Andererseits sollten wir uns aber auch von Leuten abgrenzen, die bei Versammlung verlangen, dass nur deutsch gesprochen wird.«

»Jeg mener, at foreninger, der underviser på tysk, ikke bør have støtte.«

»Vi er åbne overfor tyske trænere OG medlemmer, der gerne vil lære dansk.«

»Jeg ønsker mig kurser i Danmark til vores trænere.«

»Der er for mange, som tænker og føler tysk.«

Kurser og vandrelærere

Et af spørgsmålene i rundspørgen lød: Har du forslag til, hvordan I kan få flere dansktalende i jeres forening?

Flertallet af de, der har svaret på spørgeskemaet, mener, at flere danskkurser og nogle vandrelærere kan være med til at fremme det danske sprog i SdU’s foreninger.

Knap en tredjedel peger på flere kurser. 20 procent peger på, at en vandrelærer kunne være en god ide. Det vil sige, at cirka halvdelen mener, at et puf udefra kunne gøre en forskel.

En del er kommet med kommentarer til spørgsmålet:

»Vi har hvert år danskkurser! Vi må blive skrappere med adgangskrav til kommende medlemmer. Det er blevet håndteret på forskellig vis gennem forskellige bestyrelser.«

»Mere understøttelse fra de danske institutioner, blandt andet skolerne.«

»Ved ikke, hvor meget det giver med danskkurser (det er jo trods alt en lang vej inden voksne aktivt bruger sproget overfor dem, der er gode til sproget).«

»Vandrelærer (virker så kunstigt).«

»Det, der giver pote, er ikke kun at være aktivt i Sydslesvig, men også at være aktiv i DK, fx. deltage i kurser, arrangementer og have venskabskontakter/grupper.«

»Det er ikke et stort problem.«

»Vi tilbyder kurser gennem vores »egen« dansklærer.«

»Familiekurser til dansk. Sprogkundskaber mangler hos forældrene.«

»Det er tit en holdnings-ændring. De, der er to-sprogede, vælger det danske fremfor det tyske.«

»Ser ikke nødvendigheden for det i vores forening.«

»Mange ved slet ikke, at vi eksisterer.«

»Komme med de rigtige tilbud og bevare tæt kontakt til skole og de andre organisationer.«

»Gode pædagogiske tips til trænere, hvordan man på en legende måde kan lære børnene at tale dansk. Her tænker jeg især på de børn, der ikke kan tale dansk. Det kunne også være sjovt med »danske/tyske« plakater med fagudtryk for den enkelte idræt, som man kunne hænge op i hallen.«

»Bedre netværk med børnehaver, skoler og andre institutioner på egnen.«

»Indem an die dänische Minderheit appelliert wird, sich mehr in den dänischen Vereinen zu engagieren.«

»Nachwuchs, sofern möglich zum Beispiel an den Dänischen Schulen werben.«

»Mehr dänische Lehrer oder dänische Landsleute als Trainer anwerben. Die müssen auch dänische Schüler mitziehen. Leider ist dies aber Mangelware. Deutschstämmige Trainer engagieren sich mehr.«

»Sprachkurs für Eltern, etwa während der Trainingszeiten. Allerdings machen ein paar Worte dänisch die Woche noch keinen Dänen.«

»Mitglieder/Trainer/Betreuer durch gute Kursangebote und in Gesprächen vom Nutzen der dänischen Sprache überzeugen. Nicht durch Zwang.«

Sådan gjorde vi

Rundspørgen er lavet ved at sende elektroniske spørgeskemaer ud til SdU-ledere og -trænere samt til SSF-formænd og -bestyrelsesmedlemmer.

79 har svaret.

kommentar
deling del

Skriv et svar