af
NK
Niels Ole Krogh

Nu åbner gårde stalddørene for demente

– Det var jo egentlig det, der var meningen med landbruget. At folkene skulle kunne leve af deres køer, sælge æg, måske tilbyde bondegårdsferie og som her tjene lidt ekstra ved at tage sig af demente. Meningen har jo aldrig været, at landbruget skulle udvikle sig til en industri, siger sygeplejerske og agronom Maria Nielsen.

Hun er placeret i en blød sofa hos Anke og Dieter Wohlert-Thomsen i Behrendorf ved Husum og ansat i delstatens landbrugskammer og er samtidig en del af Kompetenzzentrum für Demenz in Schleswig-Holstein.

Anledningen er, at Anke Wohlert-Thomsen som en af tre gårdmandskoner i Slesvig-Holsten har åbnet hjemmet for demente.

Et frikvarter eller to

Hun, Anke, har arbejdet med alzheimer-syge og andre demente på et plejehjem og har videreuddannet sig, så hun er i stand til at hjælpe de forvirrede gamle. Maria er hendes rådgiver.

– Meningen er, at de pårørende skal kunne få sig et frikvarter fra det meget krævende arbejde, det er at tage sig af en dement. Tre timer kan synes som meget kort tid, men vi ved, at der sættes stor pris på det, siger Maria.

Anke har haft tilbuddet i nogle få måneder.

– Mange af de gamle herude er selv født på en gård eller har selv tjent på en. Så der vækkes minder, når de kommer til gården. Det er vigtigt for mig, at de får en god oplevelse, siger Anke og tilføjer, at det går lidt tungt med at få løbet hendes nye projekt i gang.

– Nu er jeg startet op i det små, så håber jeg, at rygtes spredes om det nye tilbud, så jeg kan få fyldt op, siger Anke.

Anke Wohlert-Thomsen tager i mod demente på sin og mandens bondegård i Behrensdorf. (Foto: Lars Salomonsen)

En krydret luft

Der er en krydret stram lugt af gylle og ensilage på matriklen Osten 1 en lille kilometer fra Behrendorf. Husbond Dieter vinker fra traktoren, gårdhunden Lilli løber mellem benene på gæsterne, og påskeliljerne nikker i en stille brise.

Ind på gårdspladsen ruller et VW-rugbrød og i adstadigt tempo får fire plejere fra Pflegeheim Sonnenhof i Hollingstedt gelejdet rullestol, gangstativer og seks demente ud af bilen.

– Er vi nu i Amerika, siger en kvinde. Der er et skælmsk smil om munden og i øjnene, så det er svært at se, om hun driller eller mener det.

Men det gør hun, for lidt efter fortsætter hun:

– Jeg ved ikke, hvor jeg er. Hvorfor skal vi være her? Anke, der har hende under armen, beroliger. Nej, det her er ikke Amerika.

– Så er vi i marsken, siger kvinden.

– Nej, vi er på gesten, siger Anke, mens selskabet bevæger sig over mod kalvene, der står i hver deres bås udenfor stalden.

(Foto: Lars Salomonsen.)

Kalv patter på fingre

En stum kvinde stikker hånden ind gennem tremmerne til en kalv, der begærligt patter hende på fingrene.

En anden kvinde, der slås med at holde gebisset på plads, er ikke særligt tilpas med situationen eller er måske i det hele taget utryg.

Hun klager sig højlydt som det barn, hun er blevet, efter sygdommen har fået tag i hende.

Plejeren har et fast greb under armen på hende, mens turen går ind i stalden, hvor der står tyrekalve på smattet tremmegulv til venstre og drægtige kvier til højre.

Opmuntret af begivenheden løber gårdhunden Lenni rundt mellem gæsterne, indtil den pludselig får færten af en rotte og sekunder senere løber rundt med den højt pibende gnaver i kæften.

Det anfægter tilsyneladende ikke de demente, der lidt efter er bænket omkring det påskepyntede spisebord, hvor kaffen skænkes op, og Anke bærer en stor lagkage ind.

(Foto: Lars Salomonsen)

Vækker minderne

Mens der smovses, forsøger Anke at vække minder hos de syge. Det gør hun med ordsprog og fuglestemmer på bånd.

»Da liegt der Hase im Pfeffer begraben«, siger hun og fortsætter med »die Katze lässt das Mausen nicht«.

En af de ældre kvinder liver op og leger med, mens de tre andre kvinder tomt eller rådvildt kigger ud i luften. De har dårlig hørelse. Mændene reagerer ikke.

Flere kan til gengæld være med, da Anke præsenterer stuens marsvin og nys udklækkede kyllinger, der er hentet ind fra hønsehuset.

Der bliver kælet og snakket til dyrene, som var det børnebørn. Det er udflugtens største oplevelse.

Måske blev Sonnenhof-personalet inspireret til at hente kæledyr ind på plejehjemmet?

(Foto: Lars Salomonsen)

kommentar
deling del

Skriv et svar