af
NK
Niels Ole Krogh

Kunstskat kaster nyt lys over Noldes tid

Det vigtige er, at brevene blev fundet, så vi kunne hente ny viden om Emil Noldes liv, siger kunsthistorikeren Ulrich Schulte-Wülwer, der ofte har beskæftiget sig med den verdensberømte kunstners liv og færden.
Det vigtige er, at brevene blev fundet, så vi kunne hente ny viden om Emil Noldes liv, siger kunsthistorikeren Ulrich Schulte-Wülwer, der ofte har beskæftiget sig med den verdensberømte kunstners liv og færden.

Emil Nolde levede i sine unge dage sammen med hustruen, den københavnske skuespillerinde Ada Vilstrup, i Flensborg. Nærmere bestemt i en taglejlighed på Frueskovvej (Marienhölzungsweg) 17. Her fristede parret en lidt kummerlig og isoleret tilværelse uden fast indtægt. Fra den tid stammer en kulradering af Bov-præsten Eduard Rönnow. Billedet har levet et hengemt tilværelse i årtier, men er sammen med en brevveksling og en række grafiske arbejder dukket op i Flensborg her i 150-året for Noldes fødsel.

– Det er i høj grad et billede, der er interessant for Flensborg, fordi det fortæller noget om Noldes ret korte, men vigtige ophold i byen. For det var her, han modnedes som kunstner. Det var her, han gik fra at være Emil Hansen til at være Emil Nolde. Billedet af pastor Rönnow er et af de første, måske det første, der er signeret Emil Nolde, siger tidligere direktør for Flensborgs bymuseum, kunsthistorikeren Ulrich Schulte-Wülwer.

Kunsthistorikeren Ulrich Schulte-Wülwer. Foto: Lars Salomonsen

Formue på postkort

Han beretter, at Emil Nolde – født Hansen og fra flækken Nolde ved Tønder – lærte at tegne og snitte på kunsthåndværkerskolen i Flensborg. Ejeren var den navnkundige møbelfabrikant Heinrich Sauermann, der også stod bag det, der i dag er Städtisches Museum og den store møbelsamling der.

– Efter endt uddannelse i Flensborg drog han mod syd, hvor han blandt andet var lærer på en kunsthåndværkerskole i St. Gallen i Schweiz. Det var her, han tegnede de kendte silhuetter af de schweiziske alper i runde kvindelige former. Originalerne hænger den dag i dag på bymuseet. Tegningerne blev udgivet som postkort og indbragte Nolde en formue i størrelsesordenen 20.000 mark.

– Det var de penge, parret fortsat levede af, da det boede i Flensborg. Emil Hansen tog navneforandring til Nolde, da han ikke ønskede at blive forvekslet med to kendte kunstnere i regionen, Sofus Hansen i Lyksborg og Carl Hansen i Hyrup i Angel. Nolde var som de to andre ikke akademiuddannet. Han blev ikke optaget på kunstakademiet i München og var autodidakt (selvlært) kunstner. Da han i sine unge år færdedes i Berlin, forekom han bondsk med sit gebrokne tysk. Modersmålet var sønderjysk, fortæller den pensionerede mu­seumsdirektør.

Forelsket i Ada

I 1900 forelsker han sig i Ada. Han har lejet et atelier i København, og de flytter sammen til Flensborg i 1902.

– Det er her han lærer Eduard Rönnow at kende. Vi ved fra den brevsamling, der nu er dukket op, at parret levede tilbagetrukkent, og at præsten fra Bov var en af ganske få skikkelser, de kom i kontakt med. Angiveligt bestilte familien billedet af Rönnow, men brød sig ikke om resultatet. Nolde var dengang stort set ukendt.

Noldes gennembrud kommer omkring 1910. Flensborg gav impulser til kunsthåndværk, men det var i Berlin, den tyske kunstverden udfoldede sig.
Ulrich Schulte-Wülwer, kunsthistoriker

Nolde ønskede ikke kontakt til andre. Den lokale kunstnerkoloni i Egernsund ville han ikke have kontakt med. Han og Ada tog damperen fra kajen i Flensborg til Als, hvor Nolde byggede et atelier af strandgods. Her maler han, som var han i en rus, og finder sig selv. Her udvikles hans ekspressionistiske udtryk. Men det interesserer ingen, siger Schulte-Wülwer.

Ingen købte hans billeder i Flensborg. Man anså ham nærmest for at være sindssyg. Hans første udstilling i byen bliver anset for at være lidt af en skandale. Folk var chokerede over det, de så. Billederne blev gemt væk bag et forhæng, så børn blev forskånet for synet.

Sønnen får jobbet

I 1904 dør hans tidligere chef, Heinrich Sauermann, og Nolde, der er i pengenød, ansøger om stillingen som museumsdirektør. Hans chancer er lig nul. Han kunne ganske vist tegne, havde forståelse for husgeråd og møbler.

Portrættet af Eduard Rönnow, præst i Bov Sogn i tysk tid omkring 1900, anses ikke for at være særligt værdifuldt. Det er fra før Nolde fandt den stil, der gjorde ham berømt. Arkivbillede

– Men han var en særling. Sauermanns søn, Ernst, havde en doktorgrad i kunsthistorie og fik stillingen.

– Noldes gennembrud kommer omkring 1910. Flensborg gav impulser til kunsthåndværk, men det var i Berlin, den tyske kunstverden udfoldede sig. Der var Nolde jævnligt, og der stiftede han bekendtskab med Max Liebermanns fransk inspirerede impressionisme. En gruppe unge kunstnere, siden berømte under navnet »Die Brücke«, blev hans venner. De besøgte ham på Als og opfordrede ham til at slutte sig til dem. Herefter fulgte det store gennembrud, siger Schulte-Wülwer.

Han beskriver kulraderingen af pastor Rönnow som mindre interessant, da det så at sige er før Hansen bliver til Nolde, og han finder den stil, der i dag bifaldes af mange. Som kunsthistoriker finder han nyt og spændende stof i brevvekslingen mellem pastor Katt og Ada og Emil Nolde.

– Dels er det en fornøjelse at få sådan en gave i 150-året for Noldes fødsel, dels kaster det nyt lys over tiåret, da Nolde var mellem 60 og 70 år, altså fra 1927 til 1937.

Almue ikke benovet

1927 var året, da Noldes berømmelse toppede. Han havde lige bygget ejendommen i Søbøl (Seebüll), og præsten i det nærliggende Horsbøl (Horsbüll) var modsat den lokale befolkning interesseret i moderne kunst. Et af de litografier, ægteparret Katt fik foræret, og som Schulte-Wülwer tillægger stor kunstnerisk værdi, er billedet af De Hellige Tre Konger. Det brugte Katt, kan man forstå af brevvekslingen, til at overbevise sine sognebørn om Noldes store kunst. Det kneb med benovelsen hos almuen.

Katt skriver i et brev dateret den 26. marts 1927 blandt andet til Nolde:

»Hvis De vidste, hvad Deres tre hellige konger har gjort ved mig. Det kan jeg slet ikke takke Dem nok for. Mange har set billedet hos mig. Kunne først ikke stille noget op med det. Når jeg så siger til dem: »Ser I ikke, at den store er Franz Jepsen, og den lille er August Petersen?« Jo, minsandten, men er det sandt, er det ikke lidt anderledes.« »Jo, lidt anderledes«.

Men så dæmrer det, og de ser det kongelige, så det andægtigt ventende. Foran dem må der være en større konge. Hvem? Stjernen stråler bagfra og alligevel glimter kroner foran? Der må være et stærkere lys foran dem. Lysets konge – Jesus. Og så bliver der stille i værelset og andægtigt.«

Præsten sendte lange breve, hvor han udtrykte sin begejstring over Noldes religiøse motiver. Parret Rönnow var inviteret med til Noldes 60-års fødselsdag, hvor Ada havde draperet festlokaliteten med lange hvide stykker stof. Her hang der talrige raderinger og litografier, og gæsterne fik alle lov til at tage et kunstværk med hjem. Det indleder venskabet, som dengang indebar hyppig brevveksling.

Skræppende papegøjer

I den får vi også at vide, at Nolde var i Hamborg, hvor han sad på havnen og i Hagenbecks Tierpark og tegnede oceandampere, tigre og papegøjer. Det var en blandet fornøjelse for Nolde, kan man læse, for han brød sig ikke om papegøjernes skræppen og byens støj og lugt. Han savnede sit Søbøl.

Venskabet ebber ud i 1937, da præste­parret forflyttes til Laboe. Samme år fører nazisterne kampagne mod den såkaldte »entartete Kunst« – den dekadente kunst, og Noldes værker er del af en udstilling i Berlin, hvor tyskerne skal overbevises om visse kunstneres fordærv. Nolde tager det helt uhyrlige skridt at skrive til »Herr Goebbels« og forlange sine værker udleveret. Hitlers propagandaminister giver sig, og Noldes alterrelief i ni dele frigives. Om det var den geografiske afstand mellem Katt og Nolde eller de polariserende tider, der var årsag til det kølnede venskab, fremgår ikke. Fast står, at Nolde allerede længe havde været medlem af nazipartiet, NSDAP, mens Katt ifølge en slægtning fik problemer, fordi han ikke ønskede at slutte sig til nazisterne.

Sælges i Berlin

Brevene bliver angiveligt sat til salg i et auktionshus i Berlin. Der findes samlere til den slags. Schulte-Wülwer vil ikke udelukke, at de kan ende hos Nolde-Stiftung i Søbøl.

– Det er jo set før, at der er sendt en ansøgning om midler til kultur­ministeriet i Kiel, hvor der argumenteres for, at brevene har særlig værdi for Slesvig-Holsten. Det vigtigste er, at jeg har haft lejlighed til at tage brevene under videnskabelig behandling. Den anden del af korrespondancen ligger i Søbøl, hvorfra jeg vil få dem stillet til rådighed. Et sammendrag vil senere i år blive offentliggjort i Nordelbingen, årsskriftet for slesvig-holstensk hjemstavnsforskning, oplyser kunsthistorikeren.

Han glæder sig over, at slægtningen gik til den flensborgske kunstner Christoph Wiegand for at få viden om arven fra bedstefaren, Eduard Katt.

Folk formår ikke at læse de gamle breve i dag. Derfor smides den slags små skatte ofte ud, ved Ulrich Schulte-Wülwer.

Flensborgsk familie sælger Nolde-arv

En radering, fire grafiske værker og en samling breve og postkort. En familie i Flensborg vil afhænde bedsteforældrenes gaver fra verdensberømte Emil Nolde.

Havde familien vidst, hvad de ved i dag, så havde de nok sagt ja tak til billedet, siger Christoph Wiegand. En god bekendt af ham, der ønsker at være anonym, henvendte sig for et par måneder siden:

– Du er jo kunstkender, kan du ikke rådgive mig, lød spørgsmålet.

– Jo da, lød svaret og se: Det, manden ønskede, var at få en vurdering af en kulradering udført af Slesvig-Holstens nok mest berømte kunstner, Emil Nolde. Til samlingen hører også fire grafiske arbejder af samme kunstner samt en stabel breve.

Wiegand er lidt af en kunstnerisk institution i Flensborg. Gennem et menneskeliv har han malet utallige billeder af byens liv. Han havde i mange år atelier i Storegade, har det nu i Sønderfiskergade i en af byens mest charmerende gamle byhuse og har ført utallige elever ind i kunst og kunsthistorie som kunstlærer på gymnasiet Auguste-Viktoria-Schule.

Kunstner Christoph Wiegand har bistået arvingerne med viden om deres Nolde-kunst, og om hvordan den kan afhændes til højeste pris. Her bladrer han i breve og postkort sendt fra Ada og Emil Nolde til vennerne Katt, der var præstepar i Horsbøl i Nordfrisland. Foto: Lars Salomonsen

Hans indledende bemærkning gælder kulraderingen. Tidens tand har misfarvet tegningen en smule, men ellers fremstår pastor Eduard Rönnow med den autoritet, han havde som præst i Bov Sogn omkring 1900.

En vikingegestalt

På den tid levede Emil Nolde i to år i Flensborg med sin hustru Ada. De boede beskedent på Frueskovvej (Marienhölzungweg) og holdt sig for sig selv. Emil Nolde kommer kort ind på bekendtskabet i sine erindringer:

»Vi levede, uden at nogen kendte os. Fjernt fra næsten alle. Jeg undgik alle mennesker. Kun en fremmed vikingegestalt med et luftigt skæg havde vi kontakt til. »Jeg er pastor Rönnow, sagde han, min kirke er i landsbyen Bov.« Jeg tegnede ham, og vi besøgte denne originale person i den nært liggende landsby, hvor han lod et tårn opføre på sit kirkeskib.«

Siden fik familien Rönnow tilbudt billedet, men det faldt ikke i deres smag, og Emil Nolde var ikke noget stort navn på det tidspunkt.

Fire arvinger

– Mine bedsteforældre var præstepar i Horsbøl (Horsbüll) cirka 15 kilometer fra Søbøl (Seebüll), hvor Ada og Emil Nolde slog sig ned i 1926.

– De blev gode venner. Mine bedsteforældre havde god plads i præstegården, og Nolde var ikke kommet helt til rette endnu med byggeriet i Søbøl. Derfor kom der til at hænge en række værker af Nolde hos dem. Siden, da venskabet udviklede sig, fik de billedet og de grafiske arbejder foræret, fortæller den anonyme arving. Han kom ofte hos bedsteforældrene, Erna og Arthur Katt, og arvede siden Noldes breve til ægteparret. Kunstværkerne har han, to søskende og en fætter arvet, da Arthur Katts anden og meget yngre hustru, Elli Katt, døde i 2014.

Sælges i Berlin

– Vi har ikke noget specielt forhold til værkerne. Skulle en af os beholde dem alle, skulle de andre købes ud, og det ønsker vi ikke. Så vi har besluttet at sælge dem i Berlin gennem auktionshuset Grisebach og brevene et andet sted. Lige nu ligger billederne hos en restaurator i Slesvig, så de er klar til at komme på auktion til maj, fortæller arvingen.

Hvad de vil indbringe?

Det vil vise sig til maj, men slægtningene gør sig ikke forestillinger om at blive rige på salget. Alle billeder stammer fra Noldes ungdom, inden han fandt den stil, der siden gjorde ham verdensberømt. Desuden er de grafiske arbejder trykt i talrige eksemplarer.

– Vi kan måske forvente et samlet hammerslag på cirka 15.000 euro for billederne. Auktionssalær og honorar til restauratoren gør, at summen er ganske overskuelig, siger sælgeren.

– Og er prisen for brevene ganske lille, så beholder jeg dem selv.

kommentar
deling del

Skriv et svar