af

Tilla Rebsdorf

Generalkonsulens sidste nytårstale

Efter en turbulent december måned havde generalkonsul Henrik Becker-Christensen taget de positive ting fra året der gik, med i sin sidste nytårstale i den gamle Borgerforening.
Efter en turbulent december måned havde generalkonsul Henrik Becker-Christensen taget de positive ting fra året der gik, med i sin sidste nytårstale i den gamle Borgerforening.

En gang om året stiller den danske generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, skarpt ind på mindretallet, på delstaten, på medierne og på verden omkring os.

Sådan var det også mandag aften, da han atter en gang var mødt op til det årlige nytårsmøde i Borgerforeningen for at holde sin nytårstale i restauranten med samme navn. Her var knap 100 tilmeldte medlemmer mødt op for at være med til at gøre hans sidste nytårstale til en god aften.

– Og også for at bruge anledningen til at sige ordentligt farvel, lød det omkring de lange borde, mens kaffen gik rundt.

Forhistorien behøver ingen ord med på vejen, men forsamlingen måtte helt hen i slutningen af nytårstalen, før den garvede diplomat løftede lidt af sløret for, hvordan hele virakken har påvirket ham og hans hustru, Grethe.

– Jeg skal villigt indrømme, at det i år blev en noget usædvanlig julemåned, sagde generalkonsulen, der endnu ikke har fundet flyttekasse frem.

– Der går endnu en tid, inden vi flytter til Aabenraa, men jeg vil gerne på Grethes og egne vegne sige tak til de mange, der har sendt os en en hilsen eller på anden måde er fremkommet med en venlig tilkendegivelse her i julemåneden. Det har varmet, sluttede han.

Syng det ud

Til en festlig anledning hører en lejlighedssang. Et par vers skrevet på en kendt melodi, der kan sætte fingeren på nogle af de særheder, som ikke lige går så godt i en tale.

Sådan en havde tidligere rektor på Duborg-Skolen, Erik Jensen, skrevet, da han først i december hørte om al balladen, som han kalder det, mens den blev delt rundt.

– Det var en mandag, vi hørte om det, og jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne skrive et par ord. Jeg fik en ide, og da jeg vågnede om morgenen, havde jeg den på papir, sagde den tidligere rektor.

Generalkonsul Henrik Becker Christensen sagde, at det er af essentiel betydning, at der jævnligt bliver taget en sprogdebat inden for det danske mindretal i Sydslesvig. (Foto: Sebastian Iwersen)

Titlen er »Vagtafløsning i Nordergraben« på melodien Lili Marleen, og med Aase Abild ved klaveret blev der sunget igennem til alle seks vers, hvor versefødderne passede, og hvor der ikke blev lagt fingre imellem. Sangen blev trykt som læserbrev i onsdagsavisen den 7. december, og Erik Jensen kan stadig undre sig over det uskønne forløb, som den danske regeringsleder stod bag. Få dage forinden blev »tillid« sat ind på plads nummer fire i Danmarkskanonen.

– Og »ordentlighed« er også et ofte brugt begreb. Det er ikke lige det, vi har oplevet her, sagde han.

Nytårstalen

Generalkonsulen er god til dundertaler, når det er nødvendigt for at ruske op i det danske mindretal, men i år havde han fundet de positive briller frem.

“Man skal ikke blive skræmt af sprogdebatten. Det afgørende er ikke, hvor godt man behersker det danske sprog, men at man har kendskab til det, eller ønsker at få det. For det er dette kendskab, der er en del af den samlede pakke”

– Henrik Becker Christensen

Der var ros til nye vedtægter i Det Sydslesvigske Samråd og Sydslesvig danske Ungdomsforeninger, til Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) for den demokratiske proces om det nye partiprogram, og tak for at hånden blev holdt under Christianslyst. Heller ikke grænsekontrollen blev den sten i skoen, som mange frygtede for et år siden, scanning af nummerplader på grænsen heller ikke og strømmen af flygtninge og asylansøgere tørrede også ind. Men de fleste ord blev der sat på sprogdebatten, der har verseret i efteråret.

– Nu igen, vil nogen sige, og jeg vil tilføje, heldigvis, for det er af essentiel betydning, at det med jævne mellemrum bliver taget op til debat, sagde generalkonsulen og havde fundet et par ting, der peger fremad i et mindretal, der lever i en to-sproget hverdag.

Han nævnte vuggestuerne, hvor de mindste børn tidligt i livet møder det danske sprog, Skoleforeningen, der i den seneste test af eleverne kunne konstatere, at indsatsen inden for sprog og læsning har båret frugt, at sydslesvigske elever nu kan tage 9. klasse på efterskole i Danmark, og så komme tilbage og fortsætte i 10.. Han glemte heller ikke feriebørnene, eller de mange unge, der læser videre ved en af de videregående uddannelser i Danmark.

kommentar
deling del

Skriv et svar