af
NK
Niels Ole Krogh

Redaktion

Forbundsværnet 
siver ud af Sydslesvig

Engang var det den altoverskyggende arbejdsplads i Sydslesvig. Forbundsværnet råder stadig over cirka 10.000 arbejdspladser, soldater medregnet, men tallet svinder ind.
Engang var det den altoverskyggende arbejdsplads i Sydslesvig. Forbundsværnet råder stadig over cirka 10.000 arbejdspladser, soldater medregnet, men tallet svinder ind.

Den tid, da det sydslesvigske grænseland var rustet til tænderne og bød på titusinder af job til civile og soldater, er passé. Siden Murens fald er den ene militære bastion efter den anden blev nedlagt, solgt og har fået civile funktioner som ramme om erhvervsliv og privatboliger.

Forbundsværnet rationaliserer fortsat, og i Sydslesvig vil der mellem 2011 og 2022 være forsvundet yderligere cirka 5600 civile og militære job. Herefter vil der være 8600 personer, der har deres professionelle gang på de tilbageværende 10 militære områder.

Antallet halveret

I 2011 sad Forbundsværnet forsat solidt på 20 matrikler i landsdelen. Det var kaserner, flyvepladser og depoter med mindst 15 soldater og civilt ansatte.

Efter at den seneste reform er gennemført, vil Forbundsværnet kun være tilstede i Brekentorp, Bünsdorf, Egernførde, Flensborg, Husum, Jagel, Krop, Schwedeneck, Stadum og i Vester-Ørsted (Wester-Ohrstedt).

Hürup, Isted, Seeth og Bargum er lukket, mens Bargum og Ladelund lukkes i år. Alt Duvenstedt, Lyksborg og Hohn lukkes alle angiveligt i 2022.

Bramstedlund og Slesvig reduceres til under 15 mand og gælder herefter ikke mere som selvstændige enheder, oplyser en talsmand ved Forsvarsministeriet i Berlin.

– Ingen behøver at frygte for deres fremtid på grund af nye strukturer i Forbundsværnet. Alle civilt ansatte får tilbudt en lignende arbejdsplads et andet sted. Konstabler og soldater bliver i god tid informeret og kan også regne med beskæftigelse i regionen, oplyser talsmanden.

BMiA træder til

Når Forbundsværnet ikke længere ser et behov for en af dets mange kaserner eller depoter, er det ejeren, Bundesanstalt für Immobilienaufgaben BImA, der træder til.

Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen
Foto: Lars Salomonsen

– I samarbejde med erhvervsfremmeselskabet Wirtschaftsförderung Nordfriesland undersøger vi, hvad der kan ske med området, så der kan gives klar besked til interesserede købere. For mindre områder som dem i det nordlige Nordfrisland skal det afdækkes, om der kan etableres erhvervsområder, eller om det kun er muligt at sælge til landmænd eller forstvirksomheder, siger konsulent Hardy Evers fra BImA’s afdeling i Kiel.

– Vi undersøger også, om områderne rummer sjældne arter af flora og fauna. Gør de det, så kan det komme på tale, at området helt eller delvist naturfredes. Endelig hænder det også, at den lokale kommune henvender sig. Den har måske et ønske om, at der skal opstå et erhvervsområde og ønsker selv at investere. Ofte har de dog ikke pengene til det, siger Hardy Evers.

Alle kan byde

Delstaten, amtet og kommunen kan alle ytre sig om, hvad områderne, der ofte er på adskillige hektar, bør bruges til.

– Når undersøgelserne og høringen er gennemført, sætter vi stedet til salg. Alle med en berettiget interesse kan byde, og der sælges til højstbydende. I det nordlige Nordfrisland er der ikke just stor interesse for at købe stederne, siger Hardy Evers.

Haves: Søvnige lagre. Ønskes: Erhvervsområder

Med skiftende held er den ene sydslesvigske kaserne efter den anden blevet afhændet til investorer. Visse steder som i Flensborg og Slesvig er der bygget hundredvis af parcelhuse og opstået mange arbejdspladser indenfor mange slags erhverv. Andre steder er der mange år efter salget fortsat ikke rigtigt kommet gang i den forventede udvikling.

Lige nu er det tre militære depoter, der står overfor eller lige er blevet lukket i den nordligste del af Nordfrisland.

Som fod i hose

– Depotet passer glimrende til vores formål. Vi vil i høj grad kunne udnytte de mange haller siger ejer af virksomheden Fjord Hütten i Vanderup, Christian Naber. Den 20 år gamle familievirksomhed er meget tæt på at sætte underskriften på en kontrakt, der gør den til ejer af et stort militært depot i Bramstedlund.

“Vi kører i dag relativt langt mellem vore haller og lagre. I Bramstedlund kan vi samle det hele på ét sted, og vi får mulighed for at ekspandere. Vi kommer til at ansætte flere end den snes, vi er i dag” 

– Christian Naber.

Hytterne er ikke mindst til julemarkeder og lejes delvist ud. Så de store militære haller i Bramstedlund passer fint til både lager og produktion.

Bargum står for tur

Oversergent Gerd Petersen fra det militære depot i Ladelund står også for nedlæggelsen af det militære lager i Bargum. De to lagre i Bramstedlund er afviklet.

– Vi lukker og slukker i Bargum den 31. december. Her i Ladelund bliver vi til midt i 2018.

– Der er cirka 150 funktionærer, soldater og civilt ansatte. De 10 procent, som er soldater og funktionærer, får et nyt job et andet sted i Tyskland. 20 procent vil få tilbudt et job i Husum, som vi hører under. De resterende 70 procent kan regne med at blive førtidspensionerede, siger oversergenten.

Alle tre steder er etableret omkring 1970 og har nogenlunde den samme størrelse, nemlig 50 hektar.

Beskyttet natur

Ladelund rummer indlandsklitter. Her vil det givetvis ikke blive tilladt, at der etableres et erhvervsområde.

Det militære depot i Ladelund har aftjent sin værnepligt.

Det militære depot i Ladelund har aftjent sin værnepligt.

– For at undgå, at man kan se, hvad vi foretager os, er der plantet store arealer til med skov. Vi har meget plads, for bombes der i krigstid, så er risikoen for, at alting bliver ødelagt, mindre, når vi breder os meget. Det betyder, at naturen har kunnet udfolde sig under relativt gode betingelser. Vi har både rådyr og spætter på området, og med indlandsklitterne er det sandsynligt, der kommer en form for beskyttelse, siger Gerd Petersen.

Frie for efterladenskaber

Han tilføjer, at områderne er frie for forurenende efterladenskaber.

– Alle tre steder har vi haft høje krav før miljøbeskyttelse. Der er oliefiltre overalt, og der er ikke spredt gødning på naturarealerne, siger sergenten.

Hvad der kommer til at ske i Bargum og Ladelund, tør han ikke spå om.

Bargum har bunkere, der egner sig til opbevaring af fx fyrværkeri. Det formål har det tidligere militære område i Sønder Løgum været anvendt til i en årrække – i øvrigt med et dansk firma som ny ejer. I Enge Sande er den tidligere kaserne i dag et blomstrende erhvervsområde for firmaer indenfor vedvarende energi.

Det er lidt af et drømmescenarium for de små kommuner, der har meget få indtægter og en stram økonomi. Ud over nye arbejdspladser vil en række nye virksomheder også betyde en ikke ubetydelig indtægt via erhvervsskatten.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar