af

Lars Geerdes

Det nye højre

Hverdagsracismen har bredt sig til midten af det tyske samfund. Og det er partiet AfD med til at fremme. Fire steder i Slesvig-Holsten er der indrettet rådgivningskontorer, som fortæller om højre­ekstremisme og oplyser om, hvad man kan gøre imod den.
Hverdagsracismen har bredt sig til midten af det tyske samfund. Og det er partiet AfD med til at fremme. Fire steder i Slesvig-Holsten er der indrettet rådgivningskontorer, som fortæller om højre­ekstremisme og oplyser om, hvad man kan gøre imod den.

Jeg er ikke nazist, men… Jeg har ikke noget imod udlændinge, men… Udtalelser som disse hører man temmelig ofte, og i forbindelse med flygtningekrisen og den i kølvandet på indvandringen stigende tilslutning til partier og organisationer på højresiden af det politiske spektrum er der blevet flere og flere, der bruger den slags formuleringer. Det sker dog åbenbart uden omtanke.

Naturligvis er der stort set ingen, som gerne vil betegnes som nazist eller højreekstremist. Og de fleste mennesker, som kommer til at bruge de nævnte formuleringer, er det heller ikke. Men slige udtalelser tangerer alligevel højreekstremistisk tankegods. Det burde man tænke over, inden man siger den slags. Eller med andre ord:

De fleste mennesker er ikke højre­ekstremister, men deres gerninger er.
Philipp Cordts

Det siger Philipp Cordts, som er den ene halvdel af det lokale RBT i Flensborg. Forkortelsen står for »Regionales Beratungsteam gegen Rechtsextremismus«, og i Slesvig-Holsten er der fire af slagsen, i Kiel, Lübeck, Itzehoe og Flensborg. RBT Flensborgs ansvarsområde dækker amterne Slesvig-Flensborg og Nordfrisland samt byen Flensborg.

Teamets anden halvdel er Torsten Nagel, som samtidig koordinerer arbejdet i de fire RBT i delstaten. Deres opgave er at oplyse børn og unge, men også voksne mennesker, om farerne ved højreekstremismen. Det var en enig landdag, som i 2013 vedtog at indrette tre yderligere kontorer, efter at kontoret i Kiel allerede havde været i gang i et stykke tid. Den 1. november 2013 blev kontorerne i Lübeck, Itzehoe og Flensborg åbnet. Initiativet bliver også støttet af programmet »Demokratie leben«, som arbejder på forbundsplan.

Akuthjælp og prævention

RBTs opgaver kan deles op i to områder: det akutte behov og det præventive arbejde.

Det første dækker over problem-situationer, hvor f.eks. skoleelever, lærere eller en skoleledelse spørger om råd, fordi der sker noget på deres institution, som er eller kan være af højreekstremistisk karakter. Det være sig overgreb mod udlændinge i skolegården, graffiti med hagekors, radikale udtalelser eller lignende. I disse tilfælde kan rådgiverne f.eks. foreslå en strategi til, hvordan man skal håndtere problemet.

Medlemmer af det højreekstremistiske parti Pro NRW på demonstration i Kölns midtby. Foto: dpa

Det præventive arbejde sker uden konkret anledning og kan f.eks. bestå af samtaler om, hvordan oplysning kan foregå mere effektivt, og formidling af, hvordan nazisternes koder kan identificeres. Hverdags­racisme, fordomme mod og diskriminering af mindretal er andre stikord, rådgiverne kommer ind på.

– Vi har for eksempel lagt mærke til, at målgruppen for fordomme og diskriminerende adfærd har ændret sig. Før var det tit de hjemløse, der stod for skud. Nu er det mere udlændinge, og naturligvis især muslimske flygtninge, siger Torsten Nagel. Overgrebene, som også kan ramme handicappede eller homoseksuelle, begrænser sig i øvrigt ikke til verbale angreb, de kan sagtens ende i vold.

Mangfoldigt arbejde

– Vores arbejde er ekstremt mangfoldigt, hvad angår målgrupper og emner, fortæller Torsten Nagel.

– Vi har haft samtaler med frivillige flygtningehjælpere på banegården, vi har gennemført individuel personlig rådgivning, og vi er gået ind i konkrete situationer, f.eks. da der ved Vikingedagene i Slesvig blev vist et skilt med et hagekorssymbol, siger han. Også debatten omkring den omstridte rockgruppe Frei.Wilds koncert ved festivalen Baltic Open Air i Slesvig har RBT blandet sig i.

Kontorernes aktiviteter kan medføre, at medarbejderne selv bliver mål for angreb. Det er derfor, at hverken deres adresse eller billeder af personalet findes på deres internet­sider. Man kan dog kontakte RBT via e-mail (flensburg@rbt-sh.de) eller telefon (0461/48065160). Yderligere oplysninger findes på nettet på www.beranet-sh.de og www.rbt-sh.de.

 

Torsten Nagel og Philipp Cordts er ikke i tvivl om, at deres arbejde ikke må stoppe på nuværende tidspunkt. Om RBT-kontorerne har en fremtid, er dog lidt usikkert, idet det nuværende program udløber ved årsskiftet, og man ved jo ikke, hvordan forholdene i landdagen er efter valget i maj. Hvis AfD skulle klare spærregrænsen, bliver der ganske givet en anden atmosfære i parlamentet.

– Efter at AfD var kommet ind i delstatsparlamentet i Hamborg, stillede partiet spørgsmål til regeringen om rådgivningen mod højreekstremisme i Hamborg. Man ville blandt andet gerne vide, hvem der var ansat til opgaven, om opgaven i det hele taget var nødvendig, og hvad de ansatte fik i løn, fortæller Torsten Nagel.

Der er flere aktører på højrefløjen

Blandt de højrepopulistiske eller -ekstremistiske organisationer og bevægelser, RBT-rådgivningskontorerne holder øje med, er de såkaldte Reichsbürger (»Rigets borgere«) og Identitærbevægelsen (»Die Identitären«). Begge har ifølge medarbejderne på RBT-Flensborg vokseværk, blandt andet i Nordfriesland.

Reichsbürger-bevægelsen opstod i 1980erne og har siden 2010erne fået flere tilhængere. De udmærker sig ved ikke at anerkende Forbundsrepublikken, dens love og myndigheder og insisterer på, at Det Tyske Rige fortsat består. De er modstandere af demokratiet og benægter tit holocaust. Bevægelsen kom for alvor i offentlighedens fokus, da et medlem i 2016 skød og dræbte en politibetjent i Bayern. Kort tid efter blev et ægtepars hus i Hanved ransaget af politiet, som ved den lejlighed beslaglagde flere våben.

Det nye højres holdninger

Alexander Häusler fra Fachhochschule Düsseldorf har i mange år forsket inden for området højreekstremisme og nationalisme. Han har sammenlignet traditionelle højreekstremisters holdninger med de holdninger, de nye højrepopulister står for; citeret efter: MBT-Hessen (Mobiles Beratungs­team gegen Rechtsextremismus – für demokratische Kultur in Hessen e.V.) på www.mbt-hessen.org.

Traditionelle højreekstremister

  • Positiv indstilling over for fascismen
  • Åben afvisning af demokratiet
  • Proklamerer systemets endeligt
  • Folkelig (völkisch) racisme, antisemitisme
  • Fjendebilleder: jøder, udlændinge, venstreorienterede, EU
  • Samlingspunkter: race, nation, folkenes Europa

Det nye, moderniserede højre

  • Proklamerer distance til højreekstremismen
  • Taktisk krav på »direkt demokrati« (på bekostning af mindretal)
  • Transformation af demokratiet til højre
  • Økonomisering, kulturalisering og religiøs klausulering af racismen
  • Fjendebilleder: muslimer, multikulti, venstrehegemoni (»politisk korrekthed«), EU-bureaukrati
  • Samlingspunkter: tradition, kultur, region, hjemstavn

Identitærbevægelsen er kommet til Tyskland via Frankrig og Østrig. Tilhængerne er modstandere af både liberalismen, internationalismen, islam og multikulti og går ind for den såkaldte etnopluralisme. Begrebet dækker over den opfattelse, at ingen race eller etnisk gruppe er mere værd end andre. Samtidig vil tilhængerne, at de forskellige racer skal leve adskilte for at undgå negative konsekvenser af genetisk og kulturel sammenblanding.

Der findes også andre højre­ekstremistiske organisationer, som borgerne i Slesvig-Holsten på det seneste har stiftet bekendskab med, men som ikke har stor gennemslagskraft. Dertil hører bl.a. »Bund für Gotterkenntnis«, som driver et feriecenter for unge i Rendsborg-Egernførde Amt. Også denne forening er imod en sammenblanding af racer. Den lægger ganske vist afstand til Hitlers nationalsocialisme, men bliver af myndighederne alligevel vurderet som højreekstremistisk og antisemitisk.

Fortsættelse af »Mein Kampf«

I fjor prøvede en Rainer-Wolfgang Winkler at stille op til overborg­mestervalget i Flensborg. Han blev ikke godkendt som kandidat, fordi han manglede de obligatoriske 215 underskrifter for at kunne stille op uden at have et parti bag sig. Den afviste kandidat hævdede at have »Zentralrat Deutschland« i ryggen og derfor kunne stille op uden underskrifter. »Zentralrat Deutschland« er en højreorienteret forening, hvis formand, Heino Janssen, har skrevet en fortsættelse af Adolf Hitlers »Mein Kampf« med titlen »Der Kampf«.

Nynazister og højreekstremister i Bad Nenndorf i Niedersachsen: “Statistikken fortæller om et vist antal konkrete racistiske overgreb, men vi har med en kæmpestor gråzone at gøre”, siger Torsten Nagel frarådgivningskontoret mod højreekstremisme. Foto: Peter Steffen/dpa

I et læserbrev for nylig i Flensborg Avis blev der anbefalet en artikel på internetsiden »Philosophia Perennis«, hvor man skulle læse om, hvorfor man skal undgå at diskutere med venstre-grønne »Gutmenschen«. »Philosophia Perennis« er en hjemmeside, som bestyres af den ærkekonservative, katolske teolog David Berger, og som gerne citerer mennesker med en højreekstremistisk holdning. Berger er desuden en glødende tilhænger af Alternative für Deutschland (AfD), som man blandt andet kan se på hans Facebook-side.

»Negre skal betale mere«

Da en 13-årig pige i 2014 et sted i Slesvig-Holsten ville købe en busbillet, måtte hun betale voksenprisen. Da hun gjorde opmærksom på, at hun havde bedt om en (billigere) elevbillet, fik hun af buschaufføren den besked, at »negre skal betale mere«.

Den 9. februar 2015 blev der sat ild til en bolig i Escheburg nær Hamborg, hvor seks flygtninge fra Irak skulle bo. Gerningsmanden var en nabo. Den 39-årige kristne familiefar, embedsmand på skattekontoret, ville beskytte kvinder og børn, som angiveligt var bange for de seks mænd, som på det tidspunkt ikke var flyttet ind.

Det er to eksempler på racistiske overgreb, som i de seneste år har fundet sted i Slesvig-Holsten. Men når man følger med i medierne, så sker den slags angreb næsten dagligt i hele Tyskland.

Buschaufføren mistede efter sigende sit job, og embedsmanden blev idømt to års betinget fængsel, men mange angreb får aldrig konsekvenser, fordi myndighederne ikke finder frem til gerningsmændene. Og den helt almindelige »hverdagsracisme« får normalt slet ingen følger. Det ved Torsten Nagel og Philipp Cordts fra det lokale rådgivningskontor mod højreekstremisme alt om.

– Statistikken fortæller om et vist antal konkrete racistiske overgreb, men vi har med en kæmpestor gråzone at gøre, siger Torsten Nagel. For langt fra alt bliver anmeldt. Et verbalt angreb på en skolekammerat med mørk hud bliver næppe opført i statistikken. Ikke desto mindre kan det være udtryk for en racistisk eller nazistisk holdning. Men når en organisation som Pegida (Patriotische Europäer gegen die Islamisie­rung des Abendlandes/Patriotiske europæere mod islamisering af vestlige lande) eller et parti som Alternative für Deutschland (AfD) kan mønstre tusindvis af demonstranter eller får 20 procent af stemmerne ved et landdagsvalg, bliver deres holdninger ganske stille mere og mere accepteret af samfundet.

Den seneste såkaldte Mitte-Studie, som gennemføres af Friedrich-Ebert-Stiftung, konstaterede i november 2016, at den »åbne højreekstremisme« mere og mere bliver erstattet af begreber som »identitet« og »modstand« for at sprede en »nationa­listisk-folkelig« (»nationalistisch-völkische) ideologi. I rapporten kaldes bevægelsen for det nye højre (»Neue Rechte«), og forskerne har fundet ud af, at 84 procent af AfD-vælgerne deler det nye højres holdninger, mens man kan finde dette tankegods hos 28 procent af befolkningen. Partiet betegnes i almindelighed som »højrepopulistisk«, men ud fra partiets sprogbrug og program kan man udlede, at i hvert fald en stor del af medlemmerne deler ekstremistiske holdninger.

Kampbegreber

Deres kampbegreber lyder »islamisk subversion«, »meningsdiktatur«, »illegitim, bedragerisk esta­blishment, som er fuld af løgn«, »national bevidsthed mod EU« og »modstand mod den aktuelle politik«. Fried­rich-Ebert-Stiftungs undersøgelse understreger dog, at der stadig er et stort flertal i Tyskland, som ikke deler disse holdninger.

Vi bør ikke give det højlydte mindretal af fremmedfjendske mennesker så meget plads, men i stedet rette mere opmærksomhed på det demokratisk indstillede flertal.
Beate Küpper, forfatter til rapporten

De nævnte stikord eller kamp­begreber finder man ellers i mere eller mindre direkte form i AfDs valgprogram, hvor man samtidig prøver at lægge afstand til højreekstremismen og nazismen. Det er en åbenlys taktisk fremgangsmåde: Man prøver at vinde gehør ved at provokere, og når det er lykkedes, forsøger man at gøre sig stuerene igen ved at distancere sig fra de provokerende udtalelser.

Halvhjertet distance til Björn Höcke

Det sker dog mere eller mindre halvhjertet, som man på det seneste kunne iagttage efter Björn Höckes tale i Dresden. Umiddelbart efter hans tale, der provokerede ved blandt andet at nedgøre holocaust-mindesmærket i Berlin og ved et sprogbrug, der var lånt fra Det Tredje Rige, var der nogle i AfDs partitop, der skældte ud på AfDs gruppeformand i landdagen i Thüringen, mens andre bestyrelsesmedlemmer var knap så fortørnede. Heller ikke et aktuelt forsøg på at ekskludere Höcke fra partiet bliver støttet af hele bestyrelsen.

En lignende historie udspiller sig for tiden i AfD i Nürnberg, hvor formanden for lokalafdelingen Nürnberg-Süd, Elena Roon, helt ublu har sendt portrætbilleder af Adolf Hitler via WhatsApp, forsynet med kommentarer, som også nogle AfD-bestyrelsesmedlemmer synes er »smagløse« (blandt andet »Savnet siden 1945. Adolf, vær rar og meld dig. Tyskland har brug for dig. Det tyske folk«). Da det blev kendt i offentligheden, påstod hun, at hun distancerer sig fra både højreekstremisme og antisemitisme.

For at få flere vælgere til at sætte deres kryds ved AfD, følger partiet en dobbeltstrategi. Som det fremgår af partiets strategipapir, som egentlig er fortroligt, men som blev lækket for nylig, er AfD sig det faktum bevidst, at vælgere fra den politiske midte kun kan vindes ved tydeligt at lægge afstand til den yderste højrefløj, fordi »medierne og de gamle partier har givet os det image, at vi er meget langt til højre og ikke lægger nok afstand til højreekstremismen«. Det er altså ikke partiets egen skyld.

Samtidig vil man dog »undgå at nærme sig for meget til midten for ikke at tabe de nuværende vælgere« undervejs.

kommentar
deling del

Skriv et svar