af

Rasmus Meyer

Danmarkskanon skaber debat i Sydslesvig

Den nu offentliggjorte liste over særlig danske værdier mødes med stor tilfredshed i Sydslesvig. Men trods en del enighed om listens værdi, er der uenighed om, hvorvidt mindretallet har brug for en egen 
kanon.
Den nu offentliggjorte liste over særlig danske værdier mødes med stor tilfredshed i Sydslesvig. Men trods en del enighed om listens værdi, er der uenighed om, hvorvidt mindretallet har brug for en egen 
kanon.

Danmarkskanonen skulle skabe debat om danske værdier. Det var på en måde mindstekravet til projektet, og der er næppe tvivl om, at kanonen har netop skabt debat. Ikke kun i Danmark. Også syd for grænsen har der været stor debat om, hvilke værdier der bør stå på en liste over særligt danske værdier.

– Man kan sikkert være uenig i de enkelte punkter på listen, men det er uden tvivl et godt initiativ, der har skabt en del debat.

Formanden for Skoleforeningen Udo Jessen. Foto: Lars Salomonsen.

Formanden for Skoleforeningen Udo Jessen. Fotos: Lars Salomonsen

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Udo Jessen, formand Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Han roser, at det danske sprog er kommet med på listen, men udtrykker skuffelse over, at mindretal ikke er kommet med.

Lignende melding kommer fra Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF).

Dog er reaktionen her over listen en del mere euforisk. Det skyldes muligvis, at præsten Jon Hardon Hansen glæder sig over, at den kristne kulturarv er med på listen. Men han fremhæver dog, at det danske sprog er et af de vigtigste punkter.

– Sproget er en væsentlig og vigtig værdi. Det er netop nøglen til den danske kultur, historie og folkesjæl. Det forbinder os alle, siger Jon Hardon Hansen.

SSF formand, Jon Hardon Hansen.

Han havde selv stemt på flere af de punkter, der nu står på den finale top ti-liste. Derfor er SSF-formanden godt tilfreds med listen, selv om han havde ønsket, at den nordiske demokratiforståelse og hensyntagen til mindretal også var kommet med på listen.

Begge formænd er enige i, at værdilisten skaber debat om, hvad det vil sige at være dansk. Mens Udo Jessen mener, at værdisættet kan bruges som udgangspunkt i debatter og eventuelt til undervisningsforløb, går Jon Hardon Hansen et skridt videre.

Han ønsker en selvstændig kanon for det danske mindretal i Sydslesvig.

Ifølge Jon Hardon Hansen har Danmarkskanonen bevidstgjort, hvad det vil sige at være dansk, og på samme måde bør det danske mindretal i Sydslesvig komme frem til en værdiliste, der skaber debat og skærper bevidstheden, om hvad det vil sige at være del i det danske mindretal.

Netop det punkt er Udo Jessen uenig i.

– Vores blik må være rettet mod nord. Ikke mod os selv. Vi hører til det danske fællesskab, så hvorfor skal vi have en egen kanon? Bornholm laver da heller ikke en egen kanon, kommenterer han forslaget om at lave en egen liste over særlig sydslesvigske værdier.

Ifølge Udo Jessen bør de sydslesvigske organisationer være opmærksomme på, hvad krudtet bruges på.

De to formænd nævner begge den store Sydslesvigkonference den 4. marts. Foruden debatten om en fælles sprogpolitik i de sydslesvigske organisationer, skal der også diskuteres, om det danske mindretal skal have en egen Sydslesvigkanon.

– Det må komme an på indholdet, lyder det fra Jens M. Henriksen, bibliotekschef ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Bibliotekschef ved Dansk Centralbiblioteker for Sydslesvig, Jens M. Henriksen.

Det danske Centralbibliotek stod sammen med andre for det første store Danmarksmøde om Danmarks-kanonen. På biblioteket er man godt tilfreds med listen over, hvad der er særligt dansk.

– Det matcher godt de ting, der stod på vores liste, mener Jens M. Henriksen.

Han understreger ligeledes, at der nemt kunne være flere eller andre ting på listen, men trods enkelte punkter er listen ifølge bibliotekschefen en meget fin liste, der kan bruges som diskussionsgrundlag.

Og taget de forskellige reaktioner i betragtning, gælder det ikke kun danskundervisningen på Centralbiblioteket. Det gælder også den store Sydslesvigkonference den 4. marts.


De ti værdier

Siden sommer har Kulturministeriet arbejdet på en Danmarkskanon med ti samfundsværdier.

Først indløb 2425 forslag til bærende værdier fra befolkningen, som et hold kuratorer barberede ned til 20 værdier, der kunne stemmes om.

Af de 20 værdier fik nedenstående ti flest stemmer og udgør dermed den nye Danmarkskanon.

De ti værdier og antallet af stemmer, de hver især har fået:

• Velfærdssamfundet: 22.784.

• Frihed: 22.089.

• Tillid: 21.965.

• Lighed for loven: 19.138.

• Kønsligestilling: 18.989.

• Det danske sprog: 18.808.

• Foreningsliv og frivillighed: 18.108.

• Frisind: 17.797.

• Hygge: 17.531.

• Den kristne kulturarv: 17.113

Kilde: Kulturministeriet

kommentar
deling del

Skriv et svar