FLA har fokus på nyheder fra Tyskland

FLA er Flensborg Avis’ nyhedsportal, som dagligt fokuserer på nyheder og historier fra Tyskland, der både konstruktivt og kritisk har interesse i Danmark. Behovet for mere viden om tyske samfundsforhold i Danmark stiger og tyske nyheder bliver stadig mere vigtige også i en dansk samfundsdebat. Derfor er Flensborg Avis overbevist om, at det i allerhøjeste grad er vigtigt at levere nyheder fra Tyskland på dansk, så læsere kan følge med i, hvad der sker syd for grænsen og få mere viden om tyske samfundsforhold.

De væsentligste nyheder om Tyskland og grænselandet

Siden 2016 har Flensborg Avis også leveret nyheder og reportager i form af tv-indslag med Flensborg Avis TV (se vores tv-indslag her: https://www.fla.de/wp/videos/). Udover at offentliggøre nyhederne direkte til vores kunder, fungerer vi som nyhedsleverandør til medier i Danmark. Med hovedsæde i Flensborg kan vi hurtigt komme ud og dække, hvad der sker lige syd for den danske grænse og ned til Hamborg.

Vision

FLA’s vision er at blive dét dansksprogede medie, der er bedst til at levere nyheder fra Tyskland til et dansk publikum. Ydermere vil vi danne en nyhedsbro mellem Danmark og Tyskland, for at kunne dække behovet for tyske nyheder i Danmark.

Mission

Missionen med FLA er at producere nyheder fra Tyskland til et dansk publikum i både video og tekst, så vi kan nå ud til en betydelig del af danske medieforbrugere. Dette sker bl.a. via et samarbejde mellem Flensborg Avis og danske medier. Vi vil såvel bruge vores egne såsom vores mediepartneres synergieeffekter, til at skabe en nyhedsbro mellem Danmark og Tyskland, som giver det danske samfund adgang til informationer og nyheder fra Tyskland.

 

Læs mere om Flensborg Avis her: www.fla.de/OmOs


Redaktion