Single Daily
af

redaktionen

Program 1: Robert Habeck

I det første program taler chefredaktøren med filosoffen, forfatteren og familiefaderen Robert Habeck, som har en større tilknytning til Danmark, end mange måske ved.

Ministeren bliver interviewet på dansk og svarer – primært – på tysk, og i den meget personlige samtale finder man blandt andet ud af, hvorfor han tog en del af sit studium på Roskilde Universitet (RUC) og ikke i Freiburg, hvad han kan bruge sin doktorgrad i filosofi til i den politiske hverdag, og hvordan et forfatterophold sammen med hustruen, Andrea, i Bertolt Brechts hus i Svendborg blev til mødet med det danske mindretal i Sydslesvig.

Robert Habeck fortæller om en forelskelse i Danmark, som blandt andet førte til, at parrets fire børn kom i dansk skole syd for grænsen, og som har givet familien en hverdag, hvor også dansk sprog, kultur og traditioner spiller en rolle. Og han fortæller, hvordan det passer ind i en verden, hvor det efter hans opfattelse giver mere mening at leve med at bygge bro i stedet for at afgrænse sig selv fra andre på grund af nationalitet.

kommentar
deling del

Skriv et svar