Single Daily
af

Trine Flamming

Program 8: Bahne Bahnsen


I dette program kommer man tæt på friseren, der glemte at snakke frisisk, men som kan takke en midtvejskrise for, at det kom igen.

Man hører om en opvækst med tre sprog og kulturer, og man hører om bevidst at navigere mellem de tre kulturer ved hjælp af ganske små nuancer i eksempelvis sproget og på den måde at køre mellem konfrontationslinjerne.

Man får et indblik i sindet hos en frihedstænkende mand, som var med i en liberal udvikling af et dansk politisk parti, og som godt nok havde 30 gode år med uddannelse og familieliv i Midtjylland, men som på et tidspunkt udviklede et behov for at bryde med det »statsstyrede« Danmark til fordel for en genforening med det »anarkistiske« Nordfrisland.

Man hører om friseren med det tyske pas i Danmark, som et eller andet sted kom til at kede sig i den danske monokultur og oplevede en stadig stærkere trang til et sociokulturelt brud og en tilbagevenden til en god blanding af en hel masse på en gang.

Og så viser programmet en friser-formand, som ikke alene er blevet gladere af at vende tilbage til der, hvor det hele startede, men som gennem barndomsrødderne også har udviklet en stærk passion for kampen for friserne og en revitalisering af den frisiske kultur.

kommentar
deling del

Skriv et svar