Single Daily
af

Trine Flamming

Program 7: Prinsesse Elisabeth zu Ysenburg und Büdingen

Dette program giver et indblik i livet som prinsesse på Lyksborg Slot. Jørgen Møllekær taler nemlig med prinsesse Elisabeth zu Ysenburg und Büdingen, som er opvokset på slottet.

Her møder man en vaskeægte prinsesse, der nød at være lige så normal som andre børn, og som i dag godt nok har en fornem titel, men som også kan bryste sig af at være både rundviser og børnefødselsdagsarrangør.

Livet ved slottet er ikke længere er forbeholdt adelige og kongelige, men også er et sted, hvor også helt »almindelige mennesker« selv kan føle sig som prinsesse eller ridder.

I programmet får man  indsigt i livet på slottet, som via generationers store tilknytning til Danmark og ikke mindst de danske slotte i Sønderjylland har spillet en ikke uvæsentlig rolle i det danske monarki. Man kommer tæt på prinsessens historiske forbindelse til »hele Europas svigerfar«, på kongerækker og fremtrædende personligheder, der havde deres gang på slottet.

Prinsessen og den københavnske gren af lyksborgerne mødes en imellem til te, gerne når det er  sommerferie, og residensen er rykket fra Amalienborg til Gråsten.

Selv om prinsessen ikke har fået lært dansk, er hun bevidst om sin tilknytning til Danmark og mener selv, at hun ville have gået på dansk skole, hvis den havde eksisteret dengang.

kommentar
deling del

Skriv et svar