af

Jørgen Møllekær

Super-europæeren, der skal redde SPD

Når holdet bliver ved med at spille nede i bunden af ligaen, så rammer det på et tidspunkt træneren.

Med denne sætning overraskede SPDs formand og vicekansler alt og alle i tirsdags ved pludselig at trække sig som sit partis formand og dermed kanslerkandidat. Alle havde ellers forventet, at Sigmar Gabriel på søndag skulle kåres til endnu en udsigtsløs valgkamp for SPD mod CDU og forbundskansler Angela Merkel.

Set i dét lys var manøvren særdeles vellykket. Gabriel, der har været formand i næsten otte år og aldrig har evnet for alvor at hive SPD tilbage i en førerposition, har bevist, at han selv kunne sige stop i tide. Dog ikke helt. Gabriel fortsætter som ny udenrigsminister efter Steinmeier, der snart vælges til Tysklands nye præsident.

Skaktrækket er spændende og kan vise sig at være starten på en lang og sej vej frem mod et styrket SPD. For nu skal super-europæeren Martin Schulz tage over. Vi kender ham godt, også i Danmark. Indtil fornylig var han EU-parlaments formand. Han var også længe i spil til at blive kommissionsformand, men tabte til den konservative Juncker.


“Meningsmålingerne taler et tydeligt sprog. SPD roder rundt nede ved 21 procent, mens CDU/CSU holder sig omkring de 37.”


Nu kommer 61-årige Schulz så til at tabe til Merkel. Eller hvad? Meningsmålingerne taler et ret tydeligt sprog. SPD roder rundt nede ved 21 procent, mens CDU/CSU holder sig omkring de 37. Det er en enorm afstand, også selvom der stadig kan nå at ske meget frem til forbundsdagsvalget den 24. september.

Og Schulz kan noget, som Gabriel ikke har kunnet på noget tidspunkt. På sin egen tyske måde betragtes Schulz, der er den yngste i en søskendeflok på fem børn, som en begejstrer. Schulz har, før han gik ind i europæisk politik, også været borgmester allerede som 31-årig i Würselen. En kommune med knap 40.000 indbyggere ved Aachen, tæt på den belgiske grænse. Det er også her, Schulz stammer fra. Schulz taler hele fem fremmedsprog flydende: engelsk, fransk, spansk, italiensk og hollandsk. Ikke dårligt for en mand, der ikke klarede sig overvældende godt i skolen. I sin tid mente hans lærere ikke, han var egnet til gymnasiet. I sine unge år i tyverne kæmpede han ovenikøbet med et alkoholmisbrug. Som han fik gjort konsekvent op med. Schulz har ikke rørt så meget som en øl siden 1980.

Og så er han en ærke-socialdemokrat, der ikke er til at rokke, hvad angår social retfærdighed og kampen for demokratiet. To emner, som andre også gør krav på at stå inde for. Men man kan næppe tage det fra Schulz, at han måske mere end andre troværdigt kæmper for de svage. Om nogle af de vælgerskarer, der føler sig udsatte i en globaliseret verden, så vil vende tilbage til SPD, kan man have sine tvivl om. På den anden side kan Schulz og SPD ikke gøre andet end at stå fast på SPDs kernekompetencer. Det, Schulz må håbe på vil ske, er, at han får skaffet SPD en så tilpas stor fremgang, så CDU ikke har regeringsalternativer. For hvis CDU får chancen for at gå i en flertalskoalition med FDP og De Grønne, så er SPD for alvor ude i et flerårigt politisk tomrum.

De Grønne har netop valgt to spidskandidater, der betragtes som “Realos”, det vil sige realister i den midtsøgende del af De Grønne. Og Merkel er lun på at prøve noget nyt efter opslidende år med SPD som regeringspartner. Schulz´ store fordel er, at han er et ukendt blad, hvad angår de indenrigspolitiske emner. Der vil derfor både blandt medier og i befolkningen være stor lydhørhed overfor at finde ud af, hvad SPD nye førstemand står for. Så han har bestemt chancen for at gøre de værste forudsigelser til skamme. Men derfra og så til at blive forbundskansler til efteråret er der meget langt. Men måske i 2021. Det er vel i virkeligheden det, der er målet.

kommentar
deling del

Skriv et svar