af

Jørgen Møllekær

Merkels Trump-strategi

Strategisk tålmodighed. Det er indtil videre den plan, som forbundskansler Angela Merkel agter at forfølge, nu hvor Trump er flyttet ind i det Hvide Hus og en helt anderledes fremtid truer. Set fra Berlin handler det i høj grad nu om at afværge flest mulige trusler.

I Bundeskanzleramt i Berlin har de forberedt sig på den 20. januar i et stykke tid. Man har for eksempel fulgt nøje med i, hvad Trumps nye forsvars- og udenrigsminister har sagt. Begge har til lettelse for Berlin udtalt skepsis overfor Rusland og en varm opbakning til NATO.
Spørgsmålet er hvilken rolle Merkel bør og skal indtage? Det afhænger af, hvor enerådigt Trump rent faktisk kommer til at opføre sig.

Hvis han fortsætter sin ukritiske tilgang til Putin er forventningen, at kansler Merkel vil være nødt til træde i særdeles tydelig karakter, som den vestlige statsleder, der stærkest af alle insisterer på at fastholde vore vestlige værdier. Merkel gjorde det allerede i sin lykønskning ovenpå Trumps sejr i november. Hun fastslog i virkeligheden temmelig provokerende, at hun meget gerne vil samarbejde med Trump, men kun på basis af de fælles værdier, som indtil nu har bundet USA og Tyskland sammen.

Ordret nævnte Merkel: »Demokrati, frihed, respekten for det enkelte menneskes rettigheder og værdighed uafhængigt af afstamning, hudfarve, religion, køn, seksuelle orientering eller politiske indstilling.« Når man ihukommer, hvad Trump har sagt om eksempelvis mexicanere eller muslimer, kan de fleste erkende, at Trump gentagne gange har forbrudt sig mod de fælles værdier. Fortsætter han med det, så har vi en potentielt stor konflikt. For Merkel vil så blive tvunget til at lægge afstand til USA. En i grunden vanvittig tanke, men et scenarie, de forbereder sig på kan opstå. Trump har eksempelvis udtalt sig lige positivt om Putin og Merkel.


“Til juli skal der holdes et G20-møde i Hamborg. Merkel overvejer, om hun som vært for det møde, inviterer sig selv på et besøg i Washington snarest.”


Vi havde nok foretrukket, at Merkel rangerede lidt højere på præsident Trumps scorekort. Men at forestille sig, at Tyskland, der har et militærbudget på en femtendedel af USA, ikke er fast medlem af FNs Sikkerhedsråd og ikke råder over atomvåben, skulle udvikle sig til at være den frie verdens største leder, var indtil fornylig en absurd tanke.
Det nye løsen »strategisk tålmodighed« er efter sigende blevet til i samarbejde med George W. Bushs daværende sikkerhedsrådgiver Stephen J. Hadley. Han har ifølge Die Welt holdt et oplæg for førende CDU og CSU-politikere. Og Merkels afdelingsleder for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske har været i USA og talt med Trumps sikkerhedsrådgiver for nylig. Planen er derfor i starten at vende det døve øre til, hvis Trump klokker i det. Og samtidig at prøve at påvirke ham.

Til juli skal der holdes et G20-møde i Hamborg. Merkel overvejer, om hun som vært for det møde, inviterer sig selv på et besøg i Washington snarest. For bag de lukkede døre at forsøge at lempe Trump ind på fornuftig kurs. Hvad sikkerhedspolitiken angår, er de fortsatte sanktioner mod Rusland på grund af Krim-annektering højaktuel. Merkel vil ikke bøje sig, mens Trump er rede til slå en streg over den krise, som Ruslands fremfærd i Ukraine har medført mellem vest og øst. Det andet store emne, som skaber dybe panderynker hos Merkel, er Trumps protektionisme. USA er Tysklands vigtigste eksportmarked. Nye amerikanske handelsrestriktioner risikerer at koste tyskerne milliarder af eksport-euro og mange tabte arbejdspladser. Det ville yderligere forværre stemningen frem mod en egentlig konfrontation. Men indtil videre forsøger Merkel målrettet at flytte Trumps holdninger.

Man må håbe, hun lykkes.

kommentar
deling del

Skriv et svar