af

Jørgen Møllekær

Kun én god ting ved den dom

Det er kun én god ting at sige om den dom, som retten i Hamborg fredag afsagde i striden mellem Tyrkiets præsident Erdogan og ZDF-satirikeren Böhmermann. Og det er, at vi kan konstatere, at vi har uafhængige domstole. Hvilket er et fuldstændig afgørende gode i disse tider, hvor præsidenter her og der sætter spørgsmålstegn ved domstole.

Men derfor behøver man ikke være enig i kendelsen. Hvilket vi absolut heller ikke er. Det er og forbliver en fuldstændig absurd forestilling, når en udenlandsk top-politiker på den måde kan anlægge sag langt væk fra Ankara. Der er desværre ikke ret meget tvivl om, at såfremt Böhmermann havde fremsagt sit satiriske smædedigt om Erdogan på tyrkisk tv, ja så var han for længst blevet smidt i fængsel. Måske endda det, der er værre. Tiltroen til, hvad der foregår fra officielt hold i Tyrkiet under Erdogan, kan ligge på et meget lille sted.

Tag ikke fejl: Det, Böhmermann har udtrykt om Erdogan, er hård kost. Tager man ordene for pålydende, så er det krænkende. Men retten glemmer, at Böhmermanns smædedigt blev fremsagt i hans eget satiriske tv-show. Med andre ord: Hallo, hallo, nu kommer der noget satire. Böhmermann har jo ikke holdt en tale, hvor han gik direkte i rette med Erdogan. Han har bare leget – og det helt til grænsen – med både satirisk humor og en indrømmet vidtgående fortolkning af vores alles ytringsfrihed.

Hvis Erdogan ikke havde været det menneske han er, ville han have vendt det døve øre til. Man kan mange steder finde kras kritik af Tyrkiets præsident i udlandet, uden at det fører til sagsanlæg. Når Erdogan så har valgt at misbruge en længst glemt oldgammel tysk paragraf om majestætsfornærmelse, så er vi som samfund nødt til at stå imod.

Nu står vi så i den meget uheldige situation, at en byretsdommer i Hamborg ikke forstår – eller måske skal forstå – satire.

For hvor ender det her, hvis vi tillader, at en præsident adskillige tusinde kilometer væk fra Tyskland skal kunne skalte og valte over, hvem der siger hvad om ham i udlandet. Erdogan skal være velkommen til at nægte Böhmermann livslangt indrejseforbud til Tyrkiet.

Böhmermann er næppe fristet. Og Erdogan skal også være velkommen til at få ZDF-satirikeren anholdt, såfremt han helt hypotetisk måtte finde på at sætte sin fod på tyrkisk grund. For vi skal – bortset fra basale menneskerettigheder, som Tyrkiet jo også har det lidt halvsvært med – grundlæggende ikke blande os i, hvad der nationalt er strafbart i Tyrkiet.

Nu står vi så i den meget uheldige situation, at en byretsdommer i Hamborg ikke forstår – eller måske skal forstå – satire. Vedkommende stadfæster derfor det midlertidige forbud fra sidste efterår om ikke igen at fremsige de dele af smædedigtet, der indeholder de mest krænkende ord. Derimod har byretten ikke forbudt hele digtet, sådan som det var blevet krævet af Erdogans advokater. Men bare denne delsejr lægger endnu et skidt kapitel til det i forvejen anspændte forhold mellem Tyrkiet og Tyskland.

For tingene hænger jo desværre sammen. Retssagen mod Böhmermann er på sæt og vis enkeltstående og konkret. Men når man sætter den i relief over for de overgreb, der udøves i Tyrkiet, for eksempel imod den pressefrihed, der kendetegner ethvert EU-land, så har sagen også et andet plan. Tyrkiet har fortsat en ambition om at blive EU-medlem. Og vi EU-lande har i årevis holdt dem hen især på grund af de manglende basale og universelle værdigheder som retssikkerhed og pressefrihed.

Så længe Erdogan ikke selv vil leve op til dem, kan det være svært at respektere, hvis han i de næste instanser skulle ende med at vinde en juridisk sejr i Tyskland. Derfor fortsætter sagen helt givet i landsretten og går måske endda helt i højesteret. Så vi håber fortsat på et andet udfald. Erdogan skal ikke bestemme på vore breddegrader.

kommentar
deling del

Skriv et svar