af

Jørgen Møllekær

Flere CDUere på vej til AfD?

En kendt CDU-politiker smækkede op til weekenden gevaldigt med døren. Erika Steinbach, der siden 1990 har været medlem af Forbundsdagen, valgt i Frankfurt i Hessen, har meldt sig ud af partiet i protest mod Angela Merkel.

Selvom bølgerne går højt, så hører det til sjældenhederne, at garvede og fremtrædende CDUere ligefrem forlader partiet. Og så på den måde. Steinbach angriber i et meget direkte sprog Merkel for ikke at bare at have handlet forkert, men også ulovligt i forbindelse med flygtningestrømmen i 2015. Steinbach, der har været CDU-medlem i 40 år, tilhører partiets konservative højrefløj.

Det er i sagens natur herfra, at den største kritik mod Merkels konsensus-søgende og i flygtninge-spørgsmålet humanistiske tilgang har lydt igen og igen på de interne linjer. Men ikke nok med det. Steinbach, der sidder i CDUs gruppebestyrelse (Fraktionsvorstand) i Forbundsdagen, og derfor ikke er fru-hvem-som-helst, klandrer også Merkel for på få dage at have drejet på en tallerken i forhold til energipolitikken.

Efter Fukushima-ulykken tog Merkel en helt igennem overraskende hurtig beslutning om, at Tyskland skulle lukke alle sine atomkraftværker. Lige siden er strømprisen steget ganske betydeligt i Tyskland, noget der ikke tæller på plus-siden hos mange erhvervsdrivende, der typisk har stemt på CDU.

Steinbachs grundlæggende anke er, at Merkel på flere helt afgørende områder har rykket CDU så langt væk fra dens konservative kerne, så det ifølge Steinbach efterhånden er mere end svært at se forskellen på CDU og så de klassiske venstrefløjspartier SPD og De Grønne på flere områder. Øjet ser som bekendt ofte det, man gerne vil se. Men Steinbach har en pointe i, at Merkel de facto har taget en række store vidtrækkende beslutninger, som ganske givet ikke ville være blevet taget, hvis formanden havde været en mere værdikonservativ CDUer.

“Steinbach har en pointe i, at Merkel de facto har taget en række vidtrækkende beslutninger, som ganske givet ikke ville være blevet taget, hvis formanden havde været en mere værdikonservativ CDUer.”

Merkels pragmatisme udvisker helt givet de klassiske politiske forskelle. Det er lige præcis, fordi Merkel gør som hun gør, at hun har så utrolig bred appel i store dele af befolkningen. I de her tider kan man bestemt godt tage diskussionen om, hvad der kommer til at holde længst. De gamle folkepartier, der flokkes om at føre politik på og henover midten. Eller dem, der står tilbage med utvetydige politiske holdninger enten ude på den ene eller den anden højrefløj.

Steinbachs udmeldelse symboliserer, at der er et ikke ubetydeligt mindretal i CDU, der, selvom de sjældent tør sige det højt, er uendeligt trætte af partiets midtersøgende kurs. Modsat daværende statsminister Poul Schlüters ord om, at de konservative i Danmark ikke var så konservative, så det gjorde noget, så betyder konservatismen i sin urform om man vil stadig en hel del for mange i CDU.

Ikke mindst længere mod syd, dér hvor katolicismen også er mere udbredt og er med til at påvirke og fastholde de borgerlige politikere i en værdikonservatisme, som for mange i nord virker dybt bedaget og tildels skræmmende hos os, der er nordisk påvirkede. Steinbach selv nægter at svare på, om hun agter at melde sig ind i AfD på linje med en række lavere rangerende utilfredse CDU-politikere. Man kan også sige, at Steinbach personligt ikke har så meget at miste. Med sine 73 år har hun forlængst toppet i politik. Når hun så samtidig bebuder, at hun vil fortsætte som løsgænger i Forbundsdagen frem til forbundsdagsvalget, så handler det her måske mest af alt om et personligt opgør, snarere end starten på en bølge af intern CDU-protest.

Yngre CDU-politikere skal næppe have sagt for meget så tæt på et valg, der afgør, om man overhovedet får lov til at fortsætte i politik.

kommentar
deling del

Skriv et svar