af

Jørgen Møllekær

Doggerbanke – stiv kuling fra vest

Nogle læsere vil måske kunne huske vejrmeldinger fra årtier siden, da det i radioen var sædvane også at fortælle om vejret til havs. Som regel noget med temmelig meget blæst langt derude i Nordsøen. Hvad vi landkrabber så end skulle bruge den oplysning til.

Onsdag blev denne viden genopvakt, da det kom frem, at de tre statslige eltransmissions-selskaber i Holland, Tyskland og Danmark vil gå sammen om at undersøge planerne for at anlægge en stor kunstig ø på ikke mindre end seks kvadratkilometer på den lavbundede Doggerbanke. Med egen havn og landingsbane et nyt og visionært energicentrum til at fordele den havmølle-strøm, som der fremadrettet skal komme endnu mere af.

Det er en fantastisk flot vision. Omend det vitterligt lyder “en smule skørt og science-fiction-agtigt”, som teknisk direktør Torben Glar Nielsen fra den danske partner, Energinet.dk, udtrykker det.

For det, der lyder temmelig langt ude, kan ad åre vise sig at være både mere energi-effektivt og dermed billigere for en lang række el-forbrugere i store dele af Nordeuropa.

Det er en fantastisk flot vision. Omend det vitterligt lyder “en smule skørt og science-fic­tion-agtigt”

Havvindmølleparker har vi kendt i nogle år. Fordelene er især, at der er mere vind til havs end over land. Og at de store møller langt væk fra kysterne ikke skaber de samme klager, som en vindmølle gør der, hvor man bor. Danmark og Tyskland driver allerede hver især nogle havvindmølleparker.

Senest er Kriegers Flak i Østersøen kommet til. Udfordringen med disse ikke-kystnære havvindmølleparker har været, at der dels har været en del energispild på de lange søkabler, der skulle lægges. Det er man tilsyneladende ved at kunne minimere.

Men derudover er det bekosteligt at fragte medarbejdere langt ud på havet. For selv havvindmøller skal vedligeholdes. En kunstig ø vil på helt nye måder kunne rumme de medarbejdere, der skal servicere møllerne. Og beliggenheden ved Doggerbanke er også interessant af andre årsager. Vanddybden ved Doggerbanke er visse steder helt nede på 13 meter, hvor Nordsøen andre steder ellers kan være 100 meter dyb.

Det er med andre ord muligt at anlægge øen, omend en pris på ti milliarder kroner lyder voldsomt. Men oveni vejer tungt, at de flere tusinde havvindmøller, der vil kunne placeres rundt om Doggerbanke også kun skal rejses på 13 meter vand, og dermed bliver det hele rentabelt.

Øen vil kunne være et energimæssigt knudepunkt for fordelingen af energien fra flere landes havvindmølleparker. Også Norge og Storbritannien vil kunne komme på bane. Ifølge Energinet.dk kan der på den kunstige ø “håndteres” svimlende 30 gigawatt vindmøllestrøm. Til sammenligning forbruges der i Danmark årligt “kun” 6 gigawatt strøm. På sigt kan Doggerbanke-visionen udbygges til at levere frisk havmøllestrøm til 80 millioner forbrugere. Med andre ord hele Tyskland.

Det er enorme investeringer, der skal til. Men det er også en historisk enorm energi-omstilling, det meste af verden – undtagen USA lige for tiden – har gang i. Selv i Kina er de kommet i fuld sving. I Beijing vil styret nu have, at alle byens taxaer bliver til el-biler. Dem er der 70.000 af. Ud af en samlet vognpark på ca. fem millioner biler i Kinas hovedstad vil et sådant initiativ i sig selv ikke ændre afgørende på klodens opvarmning.

Men også her gælder det om at se 20-30 år frem. For når vi på det tidspunkt med stor sandsynlighed har omstillet til en meget grøn energiproduktion, vil det for alvor være slut med skadelig røg og udstødningsgasser mange steder på kloden. Kulkraftværker og benzin- eller dieseldrevne biler vil være en saga blot. Ikke kun i Beijing vil vi til den tid kunne trække vejret lettere.

kommentar
deling del

Skriv et svar