af

Jørgen Møllekær

Bag den pæne facade

AfD med formand Frauke Petry i spidsen fremlagde torsdag det program, som det nye sort i tysk politik vil gå til valg på. Vel at mærke både de tre delstatsvalg og forbundsdagsvalget sidst i september. Alene denne detalje afslører allerede, at vi mest af alt har at gøre med et protestparti. Delstaterne og forbundet har hver deres opgaver. Det kræver selvsagt af ethvert seriøst parti, at man både har konkrete politiske bud i forhold til den “store politik” i Berlin og supplerer konkret dér, hvor delstaten træder til.

AfD har en anden tilgang, som handler om, at man netop vil koncentrere sig om forholdsvis få politikområder, og dermed ikke nødvendigvis have en mening om alt. Her adskiller partiet sig dermed eksempelvis fra et Dansk Folkeparti, der har erklærede politikker på alle samfundsrelevante emner. Og AfDs vælgere er formentlig ligeglade.

Partiet har spurgt sine 23.000 medlemmer om hjælp til de få programpunkter. En fjerdedel har svaret. Og medlemmerne vil gerne have endnu strammere og helt konkret kontraktpolitik. Således bakker 98 procent af AfDs medlemmer op om, at der bør nedsættes en undersøgelseskommission for at finde frem til de skyldige for masseindvandringen i 2015.

Et slet skjult forsøg på at få forbundskansler Angela Merkel stillet for det, der i Danmark kan sammenlignes med en rigsret. Det får de næppe held til. Det bliver også svært at komme igennem med en lang række andre krav. Partitoppen ønsker såkaldt minustilvandring.

Larm i gaden, så man får opmærksomhed og dermed stemmer, lyder devisen.

Medlemmerne er gået skridtet videre, så nu hedder det i AfDs valgprogram, at man ønsker en minustilvandring på mindst 200.000 mennesker i en årrække. Alle flygtninge skal med andre ord ud. Og ryger der et par for mange eller forkerte med på den konto, så gør det næppe noget, må man formode. Retten til familiesammenføring skal afskaffes helt. Og offentligt ansatte, herunder lærere og skoleelever, må ikke bære hovedbeklædning (Kopftuch), som det formuleres.

Ve den kristne, der går offentligt rundt med ondt i halsen og dermed måske har pakket halsregionen så tæt ind i tørklæder, så det nærmer sig det for AfD kriminelle. Det er selvfølgelig ikke det, AfD sigter efter.

Men når man ikke mere specifikt definerer typer af hovedbeklædninger, er det svært. Både at tage alvorligt og at gennemføre i praksis. Burkaforbud går også andre partier ind for. Fordi det er en helt reel diskussion at føre på vore breddegrader, om det er foreneligt med vore gældende værdier, hvis man kun kan se en kvindes øjne.

AfD ved, hvad de vil: ligegyldigt hvad, så er strategien at provokere og at opføre sig politisk ukorrekt. Det har man selv meddelt internt i et fortroligt papir, der blev lækket for nogle uger siden. Larm i gaden, så man får opmærksomhed og dermed stemmer, lyder devisen.

Når det er sorteret fra, så er der også blandt flere af de andre partier en bevægelse at spore, der handler om insistere på at fastholde vestlige værdier der, hvor ens venlige imødekommenhed er voldsomt udfordret. Derfor er AfDs krav om udvisning af kriminelle flygtninge for så vidt ikke specielt outreret længere.

Medmindre vi taler om at gå over for rødt, er alle enige om, at mennesker, der er kommet hertil med alvorlige kriminelle hensigter, selvsagt skal møde en særdeles hård sanktion. Ingen ønsker at være ejegode overfor enhver. Men der er et temmelig langt stykke fra at stramme de rigtige steder, og så over til at ville masse-udsende mennesker “en bloc” i så store tal, som AfD ønsker. Det er juridisk uladsiggørligt. Og så demonstrerer det et menneskesyn, der ikke igen må få afgørende indflydelse på tysk retorik. Det er der heller ingen fare for.

kommentar
deling del

Skriv et svar