af

Jørgen Møllekær

AfD-dommere på et sidespor

Man kan ikke fortænke nogen i at reagere. Men helt simpelt er det ikke. Det højrepopulistiske og til dels højreekstreme Alternative für Deutschland har støtter i alle samfundslag. På det seneste har der også været flere historier fremme om dommere i det tyske retsvæsen, der åbent erkender deres politiske ambitioner i forhold til AfD.

I Slesvig kom det forleden frem, at Gereon Bollmann, der bor i Egernførde og er dommer ved Oberlandesgericht i fjordbyen, stiller op som forbundsdagskandidat for partiet. Bollmann har i den forbindelse selv udtalt til Kieler Nachrichten, at han har en reel chance for at blive valgt den 24. september. Bollmann har som enhver anden borger ret til at have politiske holdninger både yderst til højre og yderst til venstre, sålænge de er forenenlige med grundlæggende demokratiske og retsstatslige principper.

Da AfD – som andre protestpartier før dem – har produceret mildest talt meget forskellige typer politikere, kan det sagtens være, at lige præcis Bollmann er blandt de mere moderate. Således at han fortsat kan virke som dommer i Slesvig. Udfordringen består i, at vi ikke kan få noget at vide om, hvad Bollmann vil. Han har udtalt, at han først vil melde sine politiske synspunkter ud offentligt efter landdagsvalget den 7. maj.

Det er en mærkelig fremgangsmåde. Betyder det så, at han vil bede om orlov fra sit høje dommer-embede fra det tidspunkt for undgå enhver kritik af, at han muligvis dømmer politisk? Vi ved det ikke. Bollmann afgør blandt andet sager om skilsmisser og forældremyndighed og underholdsbidrag.


“Dommere har qua deres embede en udtalt pligt til at optræde neutralt. Ikke kun i deres retssale, men også udenfor. En dommer med ekstreme politiske holdninger rimer ikke på upartiskhed.”


Samtidig står AfD som parti for, at “det er en forkert opfattelse af feminisme kun at anerkende kvinder i arbejde, men ikke kvinder, der »kun er mor og Hausfrau«.” Hvad skal vi lægge i det? Kunne Bollmann, hvis han følger partilinjen, finde på at forfordele hjemmegående husmødre økonomisk? Mens skilte kvinder i job mister deres samkvem med børnene? Vi kender ikke svaret, da Bollmann ikke vil oplyse, hvor sort hans tankegang egentlig er.

Dilemmaet er til at få øje på: Dommere har qua deres embede en udtalt pligt til at optræde neutralt. Ikke kun i deres retssale, men også udenfor. En dommer med ekstreme politiske holdninger rimer ikke på upartiskhed. Tilmed kender vi historiens tunge tyske åg: Skueprocesserne under Anden Verdenskrig, hvor nazi-dommere tilsyneladende objektivt udstedte horrible domme, er et særligt tysk spøgelse, der er med til at forklare, hvorfor den tyske offentlighed bliver nødt til at reagere, når vi nu gentagne gange hører om dommere med politiske ambitioner et pænt stykke til højre for almindelig konsensus.

I Dresden af alle steder er der et andet aktuelt eksempel. Her har en dommer ved navn Jens Maier offentligt på et AfD-møde udtalt sig imod skabelsen af “en blandet befolkning” i Tyskland. Her er vi tydeligvis langt over stregen for det acceptable. Tirsdag kom det frem, at denne dommer i Dresden fremover kun får lov til at dømme i sager om trafikuheld og andre banale civilsager. Derimod er det slut med at dømme i medie- og presseret for Jens Maier. Det må man sige er en oplagt og nødvendig beslutning, når man tager i betragtning, hvor indædt AfD i kampagner har kaldt den tyske medieverden én stor “Lügen-Presse” (løgne-medier).

På den anden side har vi et grundlæggende problem: AfD er, indtil det modsatte er bevist, et lovligt tysk parti. Hvorfor skal der så gælde særlige regler for en dommer med AfD-sympatier? Enhver fag-professionel burde vel være i stand til at skelne mellem arbejde og de politiske fritidssysler? Heller ikke dommere er vel skyldige, før de med deres handlinger så at sige dømmer sig selv?

kommentar
deling del

Skriv et svar