Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

En kunstperle i Vadehavet

Vadehavsøen Før har altid haft stærke forbindelser til Danmark. Den danske konge, Christian den Ottende, holdt i 1840erne sine sommerferie i badebyen Vyk på øens sydvestlige del. I 1844 besøgte H.C. Andersen øen og kongen efter en strabadserende rejse over Flensborg og gennem det nordfrisiske fastland. På Große Straße i Vyk er en mindeplade, der fortæller om H.C. Andersens besøg.

Indtil det danske tab af Slesvig i 1864 var den vestlige halvdel af Før en kongerigsk enklave. Det vil sige, at området var en direkte del af Danmark på linje med Fyn eller Bornholm – og som sådan hørte området ind under Ribe Stift. Den østlige del af øen var derimod en del af hertugdømmet Slesvig.

I dag findes på øen en af de største samlinger af skagensmalerier uden for Skagen.

Tager man landevejen fra Vyk, hvor færgen fra fastlandet lægger til, og kører med landevejen mod Oldsum, når man cirka halvvejs på vejen landsbyen Alkersum. Det er her, vi finder malerierne af blandt andre P.S. Krøyer (1851-1909) Anna Ancher (1859-1935) og Michael Ancher (1849-1927).

I 2009 åbnede et flot kunstmuseum i byen: Museum Kunst der Westküste. I Flensborg Avis’ web-tv-serie er kulturredaktionen rullet videre til Før og de charmerende kunstmuseum, der indbyder til en dagstur eller et weekendophold på Før. Du kan se videoen her:

kommentar
deling del

Skriv et svar