Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Yücels første besøg: Isolationscellen belaster ham

Nu har tyske diplomater første gang besøgt tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel i fængslet i Tyrkiet.
Nu har tyske diplomater første gang besøgt tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel i fængslet i Tyrkiet.

Korrespondent for den tyske avis Welt i Tyrkiet Deniz Yücel har været tilbageholdt i Tyrkiet de sidste syv uger. Nu har tyske diplomater besøgt ham i fængslet i Istanbul efter flere ugers insisteren. Det skriver dpa.

Deniz Yücel sidder i fængslet Silivri i Istanbul, fordi de tyrkiske myndigheder mener, han har hacket mailkonto og delt informationer med terrornetværk.

Læs mere: Tysklands og Tyrkiets forhold slår gnister

Nu har den den tyske generalkonsul i Tyrkiet Goerg Birgelen besøgt Deniz Yücel. Den tyske europaminister, Michael Roth, fortalte om besøget på et pressemøde.

-Deniz Yücel har det fint i forhold til omstændighederne. Dog er isolationscellen i fængslet Silivri belastende for ham, sagde Michael Roth i Istanbul på pressemødet.

Michael Roth på pressemødet. Foto: Can Merey/dpa.

Roth forventer endnu et besøg

Michael Roth takkede Tyrkiet for at give dem tilladelse til at mødes med 43-årige Deniz Yüel. Ifølge ham er sagen om korrespondenten endnu ikke afsluttet.

-Det her er en prøve i det tysk-tyrkiske forhold, sagde Michael Roth.

Michael Roth forventer, Tyskland får lov at besøge ham senere igen. Derudover sagde han, Tyskland fortsat arbejder på en løsladelse af ham.

Kamp om møde i flere uger

Besøget er den første kontakt, som Deniz Yücel har haft, siden han blev fængslet i februar. Tyskland har ellers længe forsøgt at skaffe et møde med korrespondenten.

Læs mere: Gabriel irettesætter tyrkisk kollega

Men det var først et møde mellem den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, og hans tyrkiske kollega Melvüt Cavusoglu fredag i Bruxelles, der fik aftalen i hus.

Ifølge Sigmar Gabriel er det vigtigt, at Deniz Yücel ved, Tyskland stadig kæmper for at befri ham.

Sigmar Gabriel.

”Terrorist og ”tysk agent”

De tyrkiske myndigheder anholdt Deniz Yücel for at have hacket den tyrkiske energiministers mail. Ministeren er også den tyrkiske præsidents svigersøn.

Ifølge Recep Tayyip Erdogan er Deniz Yücel en ”terrorist,” ”tysk agent” og ”repræsentant for PKK” – det forbudte kurdiske arbejdsparti.

Her ses Tyrkiet-korrespondent for Welt, . Foto: Karlheinz Schindler/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar