Single Daily
af

Olga Öhler

Yücel ikke længere i isolationsfængsel

Journalisten Deniz Yücel har siddet varetægsfængslet i isolationshaft i Tyrkiet de seneste 290 dage. Nu oplyser hans advokat, at Yücel ikke længere sidder i isolationshaft. Det skriver både Die Welt og dpa.
Journalisten Deniz Yücel har siddet varetægsfængslet i isolationshaft i Tyrkiet de seneste 290 dage. Nu oplyser hans advokat, at Yücel ikke længere sidder i isolationshaft. Det skriver både Die Welt og dpa.

Deniz Yücel, korrespondent for den tyske avis Die Welt, har siden februar siddet i isolationsfængsl i Tyrkiet.

Søndag oplyste journalistens advokat overfor dpa, at Deniz Yücel nu har mulighed for at gå ud i en gårdhave, som han deler med den tyrkiske journalist Oguy Usluer.

Yücel, der er blevet flyttet til en ny fængselscelle, sidder stadig alene i hans egen celle, dog er denne forbundet med Oguy Usluers celle over en lille gårdhave, der i løbet af dagen er tilgængelig for de to fanger.

Fire gange tre meter

Deniz Yücels nye fængselscelle er lige så stor som den gamle: Et rum på cirka fire gange tre meter, en seng, en stol, et bord og et toilet.

Måltiderne får Yücel, ligesom i sin gamle celle, leveret direkte til sin fængselscelle. Den eneste forskel er, at Yücel nu kan spise sammen med sin nye nabo i fængselsgården, skriver Deniz Yücels arbejdsgiver Die Welt.

Engang om ugen må Deniz Yücel få besøg af tætte familiemedlemmer eller venner. Udover det, må han kun have kontakt til sine advokater. Han kan modtage post, dog ankommer ikke alle brevene, der bliver sendt til ham. En fængselskommision afviser alle breve, der ikke er skrevet på tyrkisk. Yücel selv har ikke mulighed for at sende breve.

Forbundsregeringen ytrer sig positivt om forbedringen af Yücels fængselssituation, men regeringen kræver fortsat frisættelsen af den tysk-tyrkiske journalist.

– Forbedringen er kun et lille skridt i den rigtige retning, sagde regeringens talsmand Steffen Seibert mandag i Berlin.

– Vi arbejder fortsat på at få Deniz Yücel hjem, tilføjer en talsmand for det tyske udenrigsministerium.

Der er stadig ni tyske statsborgere, der sidder i tyrkiske fængsler. Iblandt de fængslede er mindst fire, der har et dobbelt statsborgerskab.

Ingen anklageskrift

Deniz Yücel har både tyrkisk og det tysk statsborgerskab. Siden den 27. februar sidder han varetægtsfængslet i Silivri, der ligger lidt vest for Istanbul.

De tyrkiske menigheder påstår, at Yücel har været med til at lave terrorpropaganda og oprør i den tyrkiske befolkning. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har flere gange betegnet Yücel som “spion”.

Der er stadig ikke kommet en anklageskrift i sagen mod Yücel, dog er det i Tyrkiet muligt at fastholde mennesker, der er anklaget for terror, varetægtsfængslet i 5 år.

Solidaritet

Journalistens arbejdsgiver Die Welt har oprettet en e-mail adresse: schreibdeniz@weltn24.de

Her er alle velkomne til at skrive en hilsen til Deniz. Die Welt opfordrer at vise solidaritet med den fængslede journalist Deniz Yücel ved at sende en besked til ham. Die Welt gør dog også opmærksom på at beskeder, der er skrevet på tyrkisk har bedre chancer for at finde deres vej til Deniz Yücel. Avisen sørger derfor for at oversætte alle beskederne, der bliver skrevet til Yücel.

Det er også muligt at sende beskeder direkte til Deniz Yücel under følgende adresse:

İlker Deniz Yücel 9 Nolu Kapalı Ceza İnfaz KurumuB Blok 54 Nolu KoğuşSilivri/Türkei

(Foto: Frank Rumpenhorst//dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar