Single Daily
af

Rasmus Meyer

Wagenknecht: Erdogan er en terrorist

Efter Erdogans verbale angreb på Europa, kommer der voldsomme reaktioner fra tyske politiker.
Efter Erdogans verbale angreb på Europa, kommer der voldsomme reaktioner fra tyske politiker.

Forbundskansler Angela Merkel forsøgte at få ro på sagerne efter konflikten med Erdogan, der gentagende gange kom med nazi-sammenligninger. Det lykkedes for en kort stund, men nu kommer flere tyske toppolitikere med hårde udmeldinger.

Han opfordrer til terrorisme. Han er en terrorist. Intet andet.
Sahra Wagenknecht

Citatet er en del af en tale, som Sahra Wagenknecht, toppolitiker i Die Linke, holdt i Berlin. Hun reagerede på et udsagn fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

I forbindelse med konflikten om aflyste valgarrangementer i Holland og Tyskland sagde han, at »hvis I fortsætter med at opføre jer på den måde, vil ingen europæer, ingen fra vesten nogen steder på verden kunne tage et skridt over vejen i sikkerhed.«

Erdogan har ikke holdt sig tilbage med nazi-sammenligninger, men nu er det den tyske politiker, der bebrejder Erdogan for at bruge nazi-metoder. Wagenknecht mener, at Erdogans fremtræden i Europa kan sammenlignes med udenrigspolitikken i nazi-Tyskland.

Hun kræver, at EU omgående stopper forhandlinger med Tyrkiet, og hun bebrejder forbundskansler Merkel for at køre en for blød kurs i forhold til Erdogan.

Læs også: Tysklands og Tyrkiets forhold slår gnister

I Hannover er et af de 13 steder i Tyskland hvor de 1,4 millioner stemmeberettigede tyrkere enten kan stemme et ja eller nej til, om den tyrkiske præsident Erdogan skal have mere magt.
(Foto: Peter Steffen/dpa)

Ophæver demokratiet

Men det er ikke kun Wagenknecht, der er ude efter Erdogan. Tidligere har formanden for forbundsdagen, Norbert Lammert (CDU), udtalt, at lederne i Tyrkiet er i færd med at ophæve demokratiet. Han kaldte afstemningen om forfatningen i Tyrkiet et kupforsøg magen til det mislykkede militærkup i 2016.

– Men denne gang ser det ud til at kuppet lykkes, sagde Norbert Lammert, der mener, at Erdogan siden det millitære kupforsøg har været i gang med en systematisk ophævelse af det politiske system i Tyrkiet.

Cem Özdemir, formand for De Grønne, opfordrede tyrkerne i Tyskland til at stemme nej ved afstemningen om den nye forfatning.

Hvis Erdogan vinder afstemningen vil han forvandle Tyrkiet til et åbent fængsel, hvor det er forbudt at sige sin mening.
Cem Özdemir, De Grønne

I Tyskland er der omkring 1,4 millioner stemmeberettiget tyrker. De har kunnet stemme siden i mandags og frem til den 9. april. I Tyrkiet foregår valget den 16. april.

Læs også: Tyrkiske valgsteder åbner i tyske byer

kommentar
deling del

Skriv et svar