Single Daily
af

Lars Geerdes

Vores psyke driller, 
når vi skal ændre adfærd

Det er nemmere at indtage en bestemt holdning til et overordnet emne end at ændre personlige handlemønstre.
Det er nemmere at indtage en bestemt holdning til et overordnet emne end at ændre personlige handlemønstre.

Både danskere og tyskere svarer overvejende med »ja«, når de bliver spurgt om, hvorvidt miljø- og klimaspørgsmål er vigtige for dem. I begge lande har flere meningsmålinger i de se­neste år vist den samme tendens. Alligevel er forandringer i forbrugernes vaner svære at få øje på. For eksempel er forbruget af visse miljøskadelige emballager, blandt andre engangs-kaffebægre, fortsat stigende i Tyskland, og i Danmark svarede kun ni procent i en YouGov-undersøgelse i 2015, at de i høj eller meget høj grad er villige til for klimaets skyld at flyve mindre, mens 36 pct. »slet ikke eller kun i ringe grad er villige til at dæmpe rejseaktiviteten med fly«.

Konklusionen af de mange undersøgelser er, at man ganske vist bekymrer sig om klimaet, men ikke ændrer vaner.

– Hvis de mønstre, vi har i hverdagen, opleves som praktiske, mens det virker enormt besværligt at ændre vaner – f.eks. at skifte fra bil til offentlig transport – så gør man oftest, som man plejer, kommenterede prof. Peter Gundelach fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet i sin tid den danske YouGov-undersøgelse.

Det bekræftes af dr. Klaus Wortmann fra »Gesellschaft für Energie und Klimaschutz Schleswig-Holstein GmbH (EKSH)« i Kiel. Han er specialist i miljøpsykologi.

– En almindelig, overordnet holdning, som for eksempel at være for klimabeskyttelse, vurderes med andre øjne end en specifik handling, som for eksempel at undgå engangskaffebægre for at skåne miljøet. Jo tættere man kommer til sin egen adfærd, desto flere bestemte grunde er der for at gøre noget eller netop lade være med det, siger han til Flensborg Avis.

Selvom de fleste mener, at de er optaget af miljøet viser deres handlinger, at de ofte glemmer deres holdninger i hverdagen. (Foto: Patrick Pleul/dpa-Zentralbild/dpa)

Selvom de fleste mener, at de er optaget af miljøet viser deres handlinger, at de ofte glemmer deres holdninger i hverdagen. (Foto: Patrick Pleul/dpa-Zentralbild/dpa)

Typisk undskyldning

– I disse tilfælde har vi også altid den mulighed at retfærdiggøre vores handling over for os selv, siger Klaus Wortmann og nævner sætninger som »Normalt bruger jeg ikke engangsbægre, men jeg var så presset, så det gik lige nemmere i det øjenblik« som en typisk undskyldning.

– Man skal faktisk hele tiden mindes om at forholde sig miljøvenligt, siger Klaus Wortmann, og han har også en løsning parat:

– Meget på mode er for tiden det såkaldte »nudging«, som den amerikanske økonom Richard Thaler har forsket i og blev belønnet for med Nobelprisen i økonomi.

Nudging kan måske oversættes med »et lille puf i den rigtige retning« og kan for eksempel ske med konkrete opfordringer til en bestemt handlemåde på skilte eller andre former for venligt mente henvisninger.

kommentar
deling del

Skriv et svar