Single Daily
af

Lars Geerdes

Vores adfærd matcher ikke med vores 
bekymringer

Selv om 90 procent af den tyske befolkning synes, at miljø- og klimaspørgsmål er vigtige, er forbruget af engangs­varer fortsat alt for højt.
Selv om 90 procent af den tyske befolkning synes, at miljø- og klimaspørgsmål er vigtige, er forbruget af engangs­varer fortsat alt for højt.

Cirka ni ud af ti tyskere mener, at klima- og miljøbeskyttelsen er et »vigtigt« eller endda »meget vigtigt« emne. Det viser et rundspørge, som YouGov har foretaget. På den baggrund virker det nærmest absurd, at tyskernes forbrug af engangs­varer som papirhåndklæder, kaffebægre og kaffekapsler fortsat stiger, selv om der findes mere miljøvenlige alternativer. Alene hvad forbruget af plastposer angår, er tallene efterhånden for nedadgående – men det krævede altså et lovindgreb, før det kom så vidt. Og forbruget er fortsat meget højt.

I blandt andre restauranter, virksomheder og offentlige toiletter finder man de såkaldte dispensere for papirhåndklæder. De er hygiejniske og praktiske i hverdagen, men de udgør et kæmpe miljøproblem: Ifølge markedsforskningsinstituttet Euromonitor har hver tysker i 2016 brugt 471 stk. papirhåndklæder. Det er et samlet forbrug på 38 milliarder stykker med en samlet vægt på 66.800 ton. Og forbruget stiger videre.

Læs også: Vores psyke driller, 
når vi skal ændre adfærd

Det påvirker miljøet på flere måder: Papirhåndklæder kan ikke genbruges, så de er med til at forhøje affaldsbjerget. Endnu værre er det, når de havner i spildevandet, hvor de kun langsomt nedbrydes. Dertil kommer udledningen af klimagassen CO2. Hver gang, man tørrer sine hænder med papir, belastes miljøet med 4,5 gram kuldioxid-ækvivalent. På et år svarer det til en forurening af atmosfæren med over 100.000 ton CO2. Og sidst, men ikke mindst, er andelen af genbrugspapir ved fremstillingen af papirhåndklæder fra 2000 til 2016 gået tilbage fra 75 til 50 procent.

Grafikken viser forbrugsmængder i Tyskland i 2016 for forskellige, miljøskadelige produkter. (Grafik: Ahnen&Enkel)

Grafikken viser forbrugsmængder i Tyskland i 2016 for forskellige, miljøskadelige produkter. (Grafik: Ahnen&Enkel)

– Det er, som om vi skyller vores skove ned i lokummet, hedder det i en kommentar fra den øverste tyske miljømyndighed, Umweltbundes­amt.

Her har man (senest i 2014) undersøgt, hvilken metode til håndtørring der er den mest miljøvenlige – papirhåndklæder, håndklæder af bomuld, håndtørrer med opvarmet luft (som en hårtørrer) og håndtørrer med uopvarmet luft.

De sidste har – ikke overraskende – den mindst negative effekt på miljøet. Et produkt med navnet »Dyson Airblade« kom ind på førstepladsen i denne miljøranking, meddeler producenten ikke uden stolthed.

– Sammenlignet med papirhåndklæder forårsager Dyson Airblade en tredjedel færre drivhusgasser, siger teamchef Henning von Gagern fra Dyson.

– Hvis alle tyske arbejdspladser ville skifte papirhåndklæder ud med denne form for håndtørring, ville CO2-emissionerne reduceres med en mængde, som svarer til den, 20.000 små personbiler udleder, siger han.

En bunke kaffekapsler. I Tyskland blev der alene i fjor brugt 3,57 milliarder af dem. Og forbruget bliver ved med at stige. (Foto: Andrés Nieto Porras, Wikimedia Commons)

En bunke kaffekapsler. I Tyskland blev der alene i fjor brugt 3,57 milliarder af dem. Og forbruget bliver ved med at stige. (Foto: Andrés Nieto Porras, Wikimedia Commons)

Coffee to go

En anden problematisk vare er den populære »Coffee to go«, som har holdt sit indtog i samfundet med blandt andre kæder som Starbucks. Kaffen bliver skænket i bægre, som består af papirfibre, men de kan ikke genbruges. Også her foreligger der imponerende tal: Miljøorganisationen Deutsche Umwelthilfe (DUH) har beregnet, at det alene i den tyske hovedstad, Berlin, drejer sig om 460.000 bægre – om dagen! Ifølge DUH produceres 2,8 milliarder kaffebægre »to go« alene i Tyskland. Det svarer til 5327 bægre pr. minut, og sammen med de tilhørende plastikdæksler opstår således et affaldsbjerg på 40.000 ton om året. Og da de allerfleste bægre havner i affaldskurvene i vores gader og ikke hjemme i genbrugstønden, går de direkte til affaldsforbrændingen.

Ifølge renovationsselskabet i München koster engangs-bægre hvert år 43.000 træer, 1,5 milliarder liter vand, 320 millioner kWh strøm, 3000 ton råolie og 111.000 ton CO2.

Alternativet til dette miljøsvineri er, at man medbringer sin egen bæger (hvor mange cafeer allerede yder rabat på kaffeprisen) eller et pant­system, »Recup«, som er under opbygning og omfatter – i september 2017 – 320 caféer i seks byer (Berlin, Hamborg, München, Köln, Ludwigsburg, Oldenburg).

Apropos kaffe: Siden Nestlé i 1986 indførte kaffeportioner i små kapsler (andre firmaer fulgte efter), er forbruget af kaffekapsler steget voldsomt. Ifølge kaffeproducenten Tchibo blev der solgt 133 millioner kapsler i 2005. I 2016 var tallet steget til 3,57 milliarder. Kapslerne består af enten aluminium og/eller plastik, og de udgjorde i fjor 6000 ton affald, svarende til en 4,5 kilometer lang kø af mindst 600 renovationsbiler, har Umweltbundes­amt beregnet.

At tilberede sin kaffe på gammeldags manér ville ikke kun spare miljøet for tonsvis af affald, det vil også spare mange penge, for prisen for mini-portionerne er ekstremt høj: 60 til 70 euro pr. kilo kaffe, og selv når man køber kapslerne hos Aldi, er prisen stadigvæk mellem 30 og 40 euro, mens en kilo »normal« kaffe samme sted kan fås for cirka syv euro.

Plastposer er på vej ud i Tyskland. EUs målsætning om, at der i år 2025 ikke skal bruges mere end 40 plastposer pr. person om året er næsten nået med 45 poser omr året (i 2016), men det samlede antal (3,7 milliarder) er fortsat imponerende højt. (Grafik: statista.com)

Plastposer er på vej ud i Tyskland. EUs målsætning om, at der i år 2025 ikke skal bruges mere end 40 plastposer pr. person om året er næsten nået med 45 poser omr året (i 2016), men det samlede antal (3,7 milliarder) er fortsat imponerende højt. (Grafik: statista.com)

Færre plastposer

Plastposen er efterhånden blevet et symbol for miljøsvineri, ikke mindst fordi poserne nedbrydes meget langsomt, når de havner i naturen, og fordi de udgør en stor fare for dyrelivet i havene. Billeder af døde skildpadder, som har spist plastposer, fordi de troede, der var tale om gopler, eller af maveindholdet af strandede hvaler, hører gang på gang med til kampagner mod brugen af disse poser, som i årtier næsten automatisk blev taget med hjem fra indkøbs­turen i supermarkedet.

Alene i år 2000 kom der syv milliarder plastposer i omløb i Tyskland. En større miljøbevidsthed har ført til, at tallet kom ned til 5,7 milliarder i 2015. Et påbud fra EU udløste endnu et skred, da detailhandelsbranchen indgik en aftale med miljøministe­riet om, at plastposer kun udleveres til kunden mod betaling. En del forretninger har siden helt holdt op med at tilbyde plastposer, og så var tallet i 2015 kommet ned til 3,7 milliarder – 33 pct. færre end året før.

For alle EU-lande gælder det, at der i år 2025 ikke skal bruges flere end 40 plastposer pr. person om året.

Plastaffald ved østersøstranden mellem Juliusruh og Glowe på øen Rügen. Situationen her er endnu ikke så alvorlig som i Stillehavet, men affaldsmængden er ikke til at overse. (Foto: Stefan Sauer/dpa-Zentralbild/dpa)

Plastaffald ved østersøstranden mellem Juliusruh og Glowe på øen Rügen. Situationen her er endnu ikke så alvorlig som i Stillehavet, men affaldsmængden er ikke til at overse. (Foto: Stefan Sauer/dpa-Zentralbild/dpa)

Det er ganske vist ikke de europæiske plastposer, der forårsager de enorme »affalds-øer« i Stillehavet. Det er først og fremmest de asiatiske lande ansvarlig for med deres underudviklede affaldsbehandling. Alligevel er vores plastposer et enormt spild af ressourcer, påpeger miljø­organisationen Nabu og remser træ, råolie, kul, mineraler, planter, kemikalier, luft, vand, jord, aluminium, naturgas, harpiks og farvestoffer op, som bliver brugt ved fremstilling af plastposer. Desuden havner mange poser ude i naturen, hvor de er skadelige, eller de bliver smidt ud i skraldespanden, selv om de kan bruges endnu.

I øvrigt er sådan en affaldsø som i Stillehavet ved at opstå i Skagerrak mellem Norge og Sverige, så problemet ligger i virkeligheden ikke så fjernt fra os (se i øvrigt artiklen » Hollænder vil fiske plastaffald ud af verdenshavene«) her på siden.

Noget overraskende er det måske, at papirposer ifølge Nabu ikke er et alternativ. De er nemlig næsten dobbelt så tunge og bruger endnu flere ressourcer under produktionen. Nabu kan heller ikke anbefale bomuldstasker, fordi deres produktion er så ressourcekrævende, at de skal bruges mindst 100 gange for at udligne miljøbelastningen af en plastpose, som kun bruges en gang.

At Nabu som alternativ foreslår et andet produkt af netop kunststof er derimod meget overraskende: En taske fremstillet af det meget lette materiale PE (Polyethylen) kan man altid have med sig og er stabil nok til at kunne bruges igen og igen, siger Nabu.

Papirhåndklæder bruges i stort set alle offentlige rum og på næsten alle arbejdspladser. (Foto: Lars Geerdes)

Papirhåndklæder bruges i stort set alle offentlige rum og på næsten alle arbejdspladser. (Foto: Lars Geerdes)

kommentar
deling del

Skriv et svar