Single Daily
af

Kasper Skovse

Vodafone har udvalgt Hatsted som 5G-pioner

Indbyggerne i Hatsted har som de som foreløbig eneste i hele Slesvig-Holsten fået adgang til den helt nye 5G-mobilteknologi. I første omgang regner Vodafone dog med, at det primært er turister fra resten af Tyskland, der vil benytte tilbuddet.
Indbyggerne i Hatsted har som de som foreløbig eneste i hele Slesvig-Holsten fået adgang til den helt nye 5G-mobilteknologi. I første omgang regner Vodafone dog med, at det primært er turister fra resten af Tyskland, der vil benytte tilbuddet.

– Vodafone? Nej, jeg bruger Telekom.

I lang tid har Telekom siddet trygt på teleabonnenterne i Hatsted nord for Husum, hvor 19 ud af 20 adspurgte borgere havde fravalgt konkurrenten Vodafone, fordi Telekoms mobildækning var bedst. Det ændrer sig muligvis nu.

I sidste uge opgraderede Vodafone en af deres to Hatsted-sendemaster til 5G-mobilteknologi. Det giver Hatsteds 2500 indbyggere adgang til en meget inklusiv klub, idet de som de som foreløbig eneste i hele Slesvig-Holsten har fået adgang til den helt nye 5G-mobilteknologi.

Sendemasten ved Hatsted er første del af 50 pionersendemaster, som Vodafone med rund hånd spreder ud over hele Tyskland for at få afprøvet 5G-teknologiens tekniske muligheder i så mange typer terræn som muligt.

Der etableres også sendemaster på Wendelstein i alperne, i det bakkede Erzgebirge nær Tjekkiet og i storbyerne Düsseldorf, Köln og Dortmund.

– Vi valgte at inkludere Hatsted med sine 2500 indbyggere i forsøget, fordi det er en landlig station nær kysten i det flade Nordfrisland, og vi ønsker at indhente teknisk erfaring med live-drift i så mange typer terræn som muligt, fortæller Vodafones pressetalsmand Volker Petendorf.

– Vi har indtil videre ikke planlagt yderligere 5G-sendemaster i Slesvig-Holsten før i 2020.

Ud fra et teknisk perspektiv er 5G ikke et helt nyt netværk, men en opgradering af det eksisterende mobilnetværk. Vodafone har 25.000 sendemaster i Tyskland og planlægger at udnytte den eksisterende trådløse infrastruktur og vedhæfte 5G-antennerne, hvor det er teknisk muligt til master, tårne, offentlige bygninger (rådhuse og kirker mm.) samt boligkomplekser.

– I vores landsdækkende ekspansionsplaner går vi ud fra, at cirka 10 millioner tyskere er forbundet til 5G-netværket ved udgangen af 2020, og at 20 millioner tyskere er på 5G ved udgangen af 2021, fortæller Volker Petendorf.

5G kan i starten bruges af enhver på stedet, hvis kunden har en tilsvarende 5G-enhed tilgængelig og har reserveret en 5G-takst. Dette gøres med en Vodafone-app for et månedligt gebyr på fem euro.

– På 5G-stationen i Hatsted forventer vi, at 5G hovedsageligt vil blive brugt af turister, der kommer fra hele Tyskland og andre lande og som tilbringer deres ferie i Nordfrisland.

De nye 5G-sendemaster har hver en rækkevidde fra 800 til 1000 meter.

Læs mere om den nye 5G mast i Hatsted i mandagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her:

Hatsted er Slesvig-Holstens 5G-frontløber

Vodafones 5G er kommet til Telekom-land

5G-netværket åbner for selvkørende biler

 

kommentar
deling del

Skriv et svar