Single Daily
af

redaktionen

Vildsvinehegn skyld i ødelagte afgrøder

Det omstridte vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse medfører, at store flokke af kronhjorte samler sig på den tyske side og æder markafgrøder.
Det omstridte vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse medfører, at store flokke af kronhjorte samler sig på den tyske side og æder markafgrøder.

Af: Tomma Schröder

Landmænd og jægere i Ellund lige syd for den danske-tyske grænse vest for Flensborg mærker nu for alvor konsekvenserne af det 70 kilometer lange vildsvinehegn, der skal forhindre eventuelle udbrud af den frygtede afrikanske svinepest i Danmark.

Netop nu op til brunsttiden er store flokke af kronhjorte aktive langs hegnet, der grænser op til Frøslev Plantage i Aabenraa Kommune. Men vildsvinehegnet forhindrer dem i at krydse grænsen.

– De voksne dyr kan sagtens springe over hegnet, men kalvene kan ikke. Derfor søger dyrene langs med hegnet og æder og tramper afgrøderne ned på markerne på deres vej, siger Marx Plagemann, der er jæger.

På rug- og majsmarker er op mod halvdelen af afgrøderne langs det ny vildsvinehegn trampet ned eller ædt. Foto: Martin Ziemer

Danske afgrøder lider ikke

Det var en lokal landmand, der gjorde ham opmærksom på problemet. På rug- og majsmarker er op mod halvdelen af afgrøderne langs det ny vildsvinehegn trampet ned eller ædt, og landmændene risikerer derved at miste mere end 100 tons majs.

– Overalt langs hegnet ser vi, at afgrøderne er enten bidt helt ned eller kun står i knæhøjde, mens afgrøderne på den danske side af grænsen endnu ikke har lidt overlast, siger Marx Plagemann.

Som en del af forpagtningsaftalen er han sammen med de øvrige jægere forpligtet til at erstatte landmændenes tab. Mens jægerne traditionelt betaler få tusinde kroner om året til landmændene, løber høsttabet i år op i mere end 40.000 kroner.

Har prøvet alt

Den store hjorteflok, der kan tælle op mod 150-200 dyr, har gennem årene haft deres helt faste stier, når de trækker rundt i grænselandet.

Men de er nu blevet ødelagt af vildsvinehegnet, og derfor vælger dyrene at gå langs med hegnet, indtil de finder en mulighed for at komme over på den anden side.

Jægerne har prøvet med alt fra blåt lys til menneskehår, lyskastere, støjsendere og lignende, og Marx Plagemann har sågar prøvet at skræmme dyrere væk fra markerne ved at skyde op i luften. Men ligemeget hjælper det.

– Men vi må jo også erkende, at dyrene jo skal være et sted. Når vi skræmmer dem væk, finder de bare et andet sted, hvor problemet vil være det samme, og som jægere er vi jo i sidste ende glade for dyrene op til jagtsæsonen, siger Marx Plagemann.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar