Single Daily
af

redaktionen

– Vi risikerer, at unge ved, hvordan man studerer, men ikke, hvordan man lever

Valg er ikke endegyldige. Vi tager nogle gange fejl. Vi kan ikke altid, hvad vi vil. Det bør være livets pensum for de mange studenter, der netop har fået huen på hovedet, og for unge generelt. Det mener Ditte Wiese, der har skrevet en ungdomsroman om forventningspres.
Valg er ikke endegyldige. Vi tager nogle gange fejl. Vi kan ikke altid, hvad vi vil. Det bør være livets pensum for de mange studenter, der netop har fået huen på hovedet, og for unge generelt. Det mener Ditte Wiese, der har skrevet en ungdomsroman om forventningspres.

Af Karen Haaning, Berlingske

Kl. 20.20 Spise – husk C-vitaminer
Kl. 20.30 Læse dansk
Kl. 23.30 Sov så
Kl. 05.00 Løb
Kl. 06.00 Husk betablokkere

Josephine har planlagt alt. Hvert døgn, hver time, hvert minut.

Der er ingen tid at spilde, for hun har en plan. Hun skal have topkarakterer, så hun kan starte på jurastudiet efter sommerferien. Hun skal dyrke daglig motion, så hun ikke bliver tyk. Hun skal med til alle arrangementer, så Miriam og de andre fra gymnasieklassen synes, hun er en festabe. Hun skal være sexet og ses dagligt med Oliver, så han ikke slår op med hende. Hun skal være konstant tilgængelig på de sociale medier. Og så skal hun for alt i verden huske at spise betablokkere og forsøge at sove om natten, så hun kan klare det hele.

Josephine er fiktion – og så alligevel ikke.

Hun er hovedpersonen i Ditte Wieses nye ungdomsroman »Og så drukner jeg..« og et billede på det forventningspres, nogle unge oplever.

– Da jeg opfandt karakteren, var det meningen, at hun skulle være ekstrem. Men efter udgivelsen har jeg fundet ud af, at hun for nogle ikke er ekstrem, overhovedet. Jeg får mange henvendelser fra unge, som siger, at de er præcis som Josephine. De skal ikke bare have 12-tallerne. De skal ikke bare træne dagligt. De skal det hele, siger Ditte Wiese.

Da den nu 41-årige forfatter selv var i gymnasiealderen, var det også hårdt at studere. Det var også hårdt at jonglere det sociale liv. Men hun mener, at unge i dag oplever et større forventningspres, fordi vi i samfundet italesætter uddannelse, karriere og muligheder på en anden måde end tidligere.

Ingen valg er endegyldige

Hun mener ikke, unge får at vide, at valg ikke er endegyldige. At det er okay at lave fejl. Og at de ikke altid kan, hvad de vil.

Det er vigtigt, det bliver italesat, mener hun, for ellers er der risiko for, at unge presser sig selv til de knækker.

– De unge mennesker får hele tiden at vide, at de kan lige, hvad de vil, hvis de knokler for det. Men det kan de ikke altid. De skal vide, at verden ikke altid tilpasser sig. Ellers bliver de enormt forvirrede i årenes løb, fordi de hele tiden har troet, at hvis de bare gjorde det rigtige, så skulle livet nok lykkes. Men det er virkelig de færreste, som ikke får benene sparket væk under sig nogle gange i løbet af livet, siger hun.

Ditte Wiese understreger, at det er okay gerne at ville være den bedste – det vil hun også gerne selv. Men det er også okay ikke altid at være det.

En undersøgelse udgivet af uddannelses- og forskningsministeriet i marts 2019 viser, at næsten hver femte studerende på videregående uddannelser altid eller ofte har stærke stresssymptomer i forbindelse med deres dagligdag på studiet. Mere end 100.000 studerende har deltaget i undersøgelsen.

– Vi har et samfund, hvor børn, fra de går i børnehaveklasse, hele tiden bliver passet ind i et uddannelsessystem, hvor de skal gøre det hurtigt og godt. Og når de så som voksne kommer ud på den anden side, så kan de risikere at blive arbejdsløse. Hvis de ikke har fået en krise undervejs, så får de den i hvert fald der, for nu har de gjort alt det, de skulle, og så kan de ikke få et arbejde, siger hun.

Svære valg

Ditte Wiese mener, at der er mange fordele ved, at unge kan vælge, hvad de vil. Men jo flere muligheder, jo sværere kan det være at træffe det rigtige valg. Derfor er det vigtigt at italesætte, at valg ikke er endegyldige.

– Det er vigtigt at opdage, at valg aldrig er værre, end at man kan justere dem. Unge bliver bedt om i grundskolen at vælge den rigtige ungdomsuddannelse og herefter den rigtige videregående uddannelse. Der er ikke nogen, der siger til dem: »Træf et valg. Men hvis du så finder ud af undervejs, at du vil noget andet, så løser vi det.« De unge tror, at valg er endegyldige, og ser det som et nederlag, hvis de ændrer mening, siger Ditte Wiese.

Hun siger også, at det er vigtigt, at samfundet giver plads til, at unge kan udvikle sig og skifte kurs.

– Ellers vågner de måske, når de er 52 og tænker: Jeg magter ikke mere. Så bliver de skilt og køber en rød sportsvogn eller flytter til Anholt og får sig en strikkeforretning, fordi det er det, de altid har drømt om. Måske drømte de ikke om at stå op klokken seks, sidde i myldretrafik, komme hjem klokken 18, lave aftensmad og gå i seng, siger hun.

Ditte Wiese har, inden hun blev forfatter, arbejdet på en erhvervsskole. Her oplevede hun en »hold nu kæft, hvor skal vi klare os godt«-kultur blandt de studerende.

Det kunne godt være, at det var lidt meget med fem A-fag, men hvis de klarede det, kunne de gange deres gennemsnit. Så havde de en endnu bedre chance for at komme ind på drømmeuddannelsen.

Ditte Wiese havde kontor ved siden af studievejlederen. Her så hun af og til eleverne »når de virkelig kravlede rundt«.

Da hun senere begyndte at researche i forbindelse med bogen, stødte hun på flere undersøgelser, som bekræftede, at der er flere »kravlende elever« end dem, hun havde set.

En undersøgelse, som DJØF foretog i 2018 blandt 1100 studerende, viser, at næsten otte procent bruger præstationsfremmende midler. De mest anvendte er koffeintabletter og betablokkere.

Undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil, som senest er foretaget i 2017, viser, at andelen af studerende mellem 25-34 år, som oplever et højt stressniveau, er steget fra 29 til 41 procent mellem 2013-2017. I samme periode er andelen af studerende mellem 16-24 år, som oplever et højt stressniveau, steget fra 23-30 procent. Flere end 13.000 studerende har deltaget i undersøgelserne.

– Jo mere jeg researchede, jo mere stod det klart for mig, at det ikke var et valg, om jeg ville skrive bogen eller ej. Jeg blev simpelthen nødt til det. Der var behov for at fortælle historien, siger Ditte Wiese.

Da Josephine skal til sin engelsk-eksamen i 3. g, går hun i sort. Hun har forberedt sig i mange dage – og hele natten – og husket at spise betablokkere. Men da hun sidder foran censor, kan hun intet huske.

Hun får 02, men burde være dumpet. Til kæreste, venner og familie, fortæller hun, at hun har fået topkarakter. Hun skammer sig.

I de andre eksaminer får hun 7 og 10-taller. Det er slet ikke godt nok, hvis hun vil være sikker på at få en plads på jurastudiet. Et studie, hun altid har drømt om – hun kan bare ikke sætte ord på hvorfor.

En måned efter studenterhuen er lagt på hylden, får hun svar fra universitetet. Hun er blevet tilbudt en plads, men ender med at takke nej. Hun har fundet ud af, at det ikke er det, hun vil. Hun er også stoppet med at planlægge hvert minut. Hun er blevet glad og mere fri.

Ditte Wiese håber, at romanen kan hjælpe nogle af de mange, der i denne tid får studenterhuen på hovedet, til samme erkendelse.

– Vi risikerer, at unge ved, hvordan man studerer, men ikke, hvordan man lever, siger hun.

– Det er ikke negativt at have det sjovt. Hvor ville man dø, hvis man ikke grinede og havde det sjovt. Jeg ville i hvert fald.


Ditte Wiese

Hendes ungdomsroman »Og så drukner jeg..« er udkommet på CarlsenPuls. Den efterfølger debuten fra 2017, »Provinspis«.

Hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring ved bl.a. Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og DMJX.

Hun er 41 år.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar