Single Daily
af

Nelle Margrethe Hardt

Vi har det dejligt i Bulderby… og i Arnæs

Beboerne i Arnæs er enige om fordelene ved at bo i Tysklands mindste by: Det er et paradis for børn og der er et specielt fællesskab blandt de forskellige mennesker, der har slået sig ned der.
Beboerne i Arnæs er enige om fordelene ved at bo i Tysklands mindste by: Det er et paradis for børn og der er et specielt fællesskab blandt de forskellige mennesker, der har slået sig ned der.

Erika Kotenbeutel har boet i Arnæs i 62 år – lige siden sin bryllupsnat. Hun kender Arnæs ud og ind og tilbyder regelmæssigt guidede ture gennem byen og kirken, hvor hun har været kirketjener i 16 år.

Den engagerede pensionist viser Flensborg Avis rundt i sin hjemstavn og præsenterer nogle af de mennesker, der bor der. Efter en kop kaffe hos byens bager, »Schleibäckerei Carstensen«, går turen gennem hovedgaden Lange Straße, forbi små idylliske og meget velplejede huse med de såkaldte »Utluchten«, som karnapperne hedder på nedertysk, og blomstrende roser foran døren.

Erika Kotenbeutel husker en tid, hvor der stadig var købmænd og blandt andet to slagtere og bagere i byen. Desuden havde kun lægen og slagteren egen bil, så skulle man til Kappel, skulle man fange postvognen.

– Mine tre børn har ikke gået i børnehave, for der fandtes ingen i Arnæs dengang, og der var ikke mulighed for at komme andre steder hen. Men børnene kunne lege på gaden dagen lang, fordi der ikke var nogen trafik, fortæller Erika Kotenbeutel.

Selvom butikkerne er væk, der parkerer mange biler i byen og mange andre ting har forandret sig i tidens løb, er pensionisten ikke mindre glad for sin hjemby.

– Jo længere jeg bor her, des mere værdsætter jeg byen, siger hun.

Fællesskab

Erika Kotenbeutel kan især lide den specielle blanding af mennesker, der vælger at bosætte sig i Arnæs. Byen er fyldt med kunstnere og andre kreative mennesker, og Erika Kotenbeutel kender dem alle sammen.

Mens hun står og peger på et hus med en speciel udsmykning eller viser en af de mange kasser foran husene, hvor beboerne sælger tøj, bøger, kopper eller lignende, ligesom man i Danmark sælger marmelade eller kartofler, kommer der ofte nogen løbende med ordene »Hej Erika, dig skulle jeg alligevel lige have fat i…«.

En af dem er Elke Horn, der bor på en oprindelig gård med et gammelt pakhus ned til vandet. Her blev der engang opbevaret gods, og man kan stadig gå gennem passagen til vognene, der kørte godset ned til skibene ved vandet.

Også den historiske mellemdel, hvor grisene holdt til, er der stadig, og overfor pakhuset holder Elke Horn til med sin mand. Hun er født i Arnæs og har boet på gården siden 1986. Selvom hun også har boet i Flensborg og Hamborg i perioder, kunne hun ikke rigtig falde til andre steder end i sin hjemby, og i dag bor også hendes børn og børnebørn her.

– Arnæs er et fantastisk sted for børn. Desuden er der en god blanding af unge og ældre i byen, og der er et rigtig godt fællesskab, hvor alle er med, og ingen bliver overset, siger Elke Horn.

Læs hele opslaget om Arnæs og dets beboere i onsdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar