Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Verdensborgerne i Klægsbøl

Og vi andre må bare selv se at komme i gang.

Når man har læst en artikel i en avis, må man gerne undre sig eller føle sig klogere. Eller begge dele på samme tid. Sådan havde nærværende lederskribent det efter af have læst vores egen dækning af den lille kommune Klægsbøl ude nordvestpå i Sydslesvig. Alle vi byboere tror, vi er så frelste og med på det nyeste. Og så dette lillebitte sted med blot 1000 borgere, der viser vejen frem. Indrømmet, de 17 verdens-mål kan de færreste udenad. Og her har en gruppe mennesker besluttet sig for ikke bare at se på, men aktivt at gøre noget. Og de har i øvrigt gjort det i flere år allerede. Blandt dem borgmester Werner Schweizer, hvis hus ikke bare er CO-neutralt, men faktisk er CO2-positivt. Som vi skrev i fredagsavisen, udleder borgmesterens hus minus ti tons CO2 årligt. Altså ikke plus, men minus. Det opnår man blandt andet ved at være medejer af en lokal vindmølle og sørge for, at ens hus er bygget med de mest klimavenlige materialer. Klægsbøl har endda i sit 13 mand store kommuneråd i fælles flok valgt at indføre en frivillig lokal skat på luft. Den indbringer 30.000 euro om året, som går direkte tilbage til fornuftige borgerinitiativer i landsbyen. Skat på luft? Den er god nok.

Hvor er det dog inspirerende at læse om, hvad der kan ske, hvis man tænker innovativt og ud af boksen. Og bliver enige om at gøre noget nyt i fællesskab. Historien om Klægsbøl er vitterligt noget, man bliver klogere af. Selvfølgelig kan vi, hvis vi vil. Og samtidig er det, at eftertænksomheden og ens undren kan sætte ind. Hvorfor er denne her tankegang fortsat blandt undtagelserne? Det var immervæk ikke i går, vi som samfund begyndte at tale om, at vores nuværende levevis globalt set er dybt skadelig. SSWs formand Flemming Meyer, der også er sit partis miljøordfører i landdagen, har desværre ret, når han fastslår, at klima-udfordringen ikke handler om, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Der er faktisk kun et par sjatter i bunden af glasset.

Klægsbøl er indtil videre en af de få gode historier om, at forandring er mulig. Og så er det heller ikke forkert at tilføje, at rigtig mange i Klægsbøl og andre små samfund ude vestpå motiveres, fordi det også gavner den enkelte økonomisk. At der er så mange lokale medejere af vindmølleparkerne i Nordfrisland sikrer et moderne lokalt forankret fællesskab omkring at skabe noget vigtigt sammen. Den slags har det med at gå godt, når der ovenikøbet er en personlig økonomisk sidegevinst i det for den enkelte. Det er win-win på alle fronter. Og vi andre må bare selv se at komme i gang med selv at finde nye løsninger.

kommentar
deling del

Skriv et svar