Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Verbale tæv til højrepopulisterne

For 72 år siden rykkede den Røde Hær ind, og befriede kz-fangerne i udryddelseslejren Auschwitz. Mærkedagen markeres i hele landet, også ved mindesmærket på grænsen.
For 72 år siden rykkede den Røde Hær ind, og befriede kz-fangerne i udryddelseslejren Auschwitz. Mærkedagen markeres i hele landet, også ved mindesmærket på grænsen.

Auschwitz-dagen, som danskerne kalder den, »Tag des Gedenkens an die Opfer des Nationalsozialismus«, som dagen hedder i Forbundsrepublikken, er egentligt først fredag, den 27. januar.

Så det var kun af organisatoriske grunde, at mindedagen på grænsen ved mindesmærket Harreslev Banegård lige syd for Padborg Grænse i år blev markeret den 23. januar. Opbakningen til netop denne mindedag ved det store rustrøde mindesmærke var igen stort og bød på taler med svirp, med musik og sang og kransenedlæggelser.

Hovedtalen stod kulturminister Anke Spoorendonk (SSW) for, og hun så ikke kun tilbage på dengang, da nazisterne var ved magten i landet og deporterede Frøslev-Lejrens fanger videre til kz-lejrene fra Harreslev Banegård.

“Det skete ikke i nattens mulm og mørke. Tværtimod. Det fandt sted i fuldt dagslys med borgerne i byen som vidner. Landmændene solgte halm til at lægge i kreaturvognene.”

– Kulturminister Anke Spoorendonk

Det første tog afgik den 15. september 1944, ikke fra grænsen, men fra et sidespor i Harreslev. Frem til krigens slutning blev 1600 danskere transporteret ned til ufattelige lidelser, til barbari og brutalitet i kz-lejrene.

– 220 kom aldrig tilbage. Det skal vi huske, sagde kulturministeren og langede ud efter de højrepopulister, der lige nu tager livtag med det store flertal, demokraterne, der jævnligt tager sig til hovedet over de udtalelser, der kommer fra højrekræfterne.

Især AfD-politikeren Björn Höcke, der for nylig kaldte holocaust-mindesmærket i Berlin for en skamplet i Tyskland.

Ludwig Hecker er en af initiativtagerne til mindesmærket ved grænseovergangen.Foto: Lars Salomonsen
Elever fra Zentralschule Harrislee tog de fremmødte med på en rejse gennem historien.Foto: Lars Salomonsen.
Elever fra Duborg-Skolen sang deres version af Leonard Cohens »Hallelujah«.Foto: Lars Salomonsen.
Af organisatoriske grunde blev mindedagen holdt den 23. januar, selvom den officielt er sat til den 27. januar. Foto: Lars Salomonsen.
Anke Spoorendonk holdt hovedtale 
på mindedagen, der blev holdt mandag ved mindesmærket i Harreslev. Foto: Lars Salomonsen.

 

– De trænger til et faktatjek. Udtalelser som denne skal vi ikke bagatellisere. Grundloven sikrer godt nok folk som dem ret til at komme med den slags udtalelser, og det er deres ret, men budskabet skal være klart fra os. Vi er det store flertal, vi vil ikke give dem plads, og vi tillader ikke hadkampagner eller at et helt folk lægges for had, sagde Anke Spoorendonk, og nævnte i den forbindelse også den ny amerikanske præsident.

Vi skammer os

Det var den netop afdøde forbundspræsident Roman Herzog, der i 1996 indførte mindedagen i Tyskland, og der blev også citeret flittigt fra nogle af de taler, han holdt i forbindelse med denne dag, blandt andet borgmester Martin Ellermann.

– Er det ikke bedst at lade de døde hvile og glemme det hele? Hvorfor holde liv i historien, spurgte han og svarede selv: Historien er fundamentet for fremtiden.

I år var det også 19. gang, at højtideligheden ved Mindesmærket Harreslev Banegård blev gennemført, og det har alle årene været i tæt samarbejde med de to skoler, det danske gymnasium i Flensborg, Duborg-Skolen, og Zentralschule Harrislee.

Igen i år leverede de to skoler et flot program. Harreslev Skoles elever tog de fremmødte med på en tur fra Warszawas ghetto i 40-erne og ud på rejsen frem til i dag, hvor flygtninge banker på Fort Europas dør, uden at der bliver lukket op. Duborg-Skolens elever valgte at vise to små kortfilm og serverede masser af musik, blandt andet med egen tekst til Leonard Cohens »Hallelujah«, men også en »rap«, der igen gav partiet AfD et rap over fingrene.

kommentar
deling del

Skriv et svar