Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Venstres krav til eltog: DSB skal kunne køre fra Århus til Hamborg

Venstre forlanger af DSB, at de nye eltog skal være udrustede til at kunne krydse den dansk-tyske grænse.
Venstre forlanger af DSB, at de nye eltog skal være udrustede til at kunne krydse den dansk-tyske grænse.

De kommende eltog fra DSB skal være i stand til at kunne køre fra Danmark til Tyskland. Sådan lyder kravet til DSB fra Venstre.

Et bredt flertal i Folketinget besluttede torsdag at indkøbe nye eltog. Ifølge Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, skal togene kunne køre til byer som Lübeck og Hamborg fra Århus via Flensborg.

Kravet udspringer af, at Danmark har valgt en anden strømstyrke til eltog end f.eks. Tyskland og Sverige, og derfor skal der enten skiftes lokomotiv – eller eltogene skal kunne håndtere begge strømstyrker. I dag kører der udelukkende dieseldrevne tog mellem Danmark og Tyskland.

– Men det er det politiske krav, og det er det, der kommer til at ske, siger Kristian Pihl Lorentzen til Flensborg Avis.

DSB oplyser til Flensborg Avis, at de i deres planlægning af den fremtidige togtrafik vil tage højde for, at de i udgangspunktet ikke kan køre til og fra Tyskland i dag.

Ifølge Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, skal eltogene kunne køre til byer som Lübeck og Hamborg fra Aarhus via Flensborg. Foto: Venstre.

Ifølge Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, skal eltogene kunne køre til byer som Lübeck og Hamborg fra Aarhus via Flensborg. Foto: Venstre.

Specifikke strækninger er ukendte

Hverken Kristian Pihl Lorentzen eller DSB kan endnu oplyse, hvor mange tog der kommer til at køre mellem de to lande.

Det er også for tidligt at sige, hvilke de specifikke togstrækninger mellem Tyskland og Danmark kommer til at være. Kristian Pihl Lorentzen ser gerne, at en strækning mellem Århus og Hamborg bliver en realitet.

Både de specifikke strækninger og antallet af tog vil blive drøftet senere, oplyser Kristian Pihl Lortenzen.

Femern giver kortere rejsetider

Ifølge Kristian Pihl Lorentzen er det en selvfølge, at den kommende Femern-forbindelse bliver taget i brug, når de nye eltog kommer på skinnerne.

– Femern-forbindelsen giver fantastiske muligheder for kortere rejsetid, siger han.

Kristian Pihl Lorentzen fremhæver også muligheden for, at DSB kan samarbejde med det tyske togselskab Deutsche Bahn (DB). Ifølge transportordføreren vil DB måske kunne  sende tog til eksempelvis København via Femern-forbindelse.

Foto: Femern A/S dpa.

Ifølge Kristian Pihl Lorentzen er det en selvfølge, at den kommende Femern-forbindelse bliver taget i brug, når de nye eltog kommer på på banerne. Foto: Femern A/S dpa.

Sådan er planen for eltogene

Alle partier i Folketinget udover Enhedslisten er blevet enige om at købe omkring 150 nye eltog, som skal tage over for de kritiserede dieseltog.

Eltogene skal erstatte de nuværende DSB-tog IC3 og IR4 samt IC4, som aldrig blev taget ordentligt i brug. De første tog bliver leveret fra årsskiftet mellem 2023 og 2024, lyder forventningen ifølge torsdagens aftale.

Transportministeriet oplyser, at der vil blive brugt mellem 17 og 22 milliarder kroner de næste år på anskaffelse og vedligeholdelse af togene.

Dansk IC3-dieseltog i Flensborg. Foto: Lars Salomonsen.

Dansk IC3-dieseltog i Flensborg. Foto: Lars Salomonsen.

kommentar
deling del

Skriv et svar