Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

»Venner« bliver genskabt i legoklodser

Fra september kan man købe de seks venner fra tv-serien »Venner« som Lego-figurer.
Fra september kan man købe de seks venner fra tv-serien »Venner« som Lego-figurer.

Selv om det er 15 år siden, at den populære tv-serie »Venner« sluttede, så er interessen for de seks venner fra New York langtfra ovre.

Derfor lancerer Lego et byggesæt, der genskaber en ikonisk scene fra tv-serien i anledning af seriens 25-års jubilæum.
Det oplyser pressechef hos Lego Jonas Søndergaard.

– Sættet genskaber Central Perk, hvor Rachel, Monica, Phoebe, Ross, Joey og Chandler mødtes over kaffe og snakkede om, hvad de oplevede.

– Det er et detaljeret sæt med de seks hovedpersoner, men også caféens bestyrer, Gunther, scenen, hvor Phoebe optrådte, og selvfølgelig den ikoniske sofa er med, siger han.

Ikke tiltænkt de yngste

Ifølge Jonas Søndergaard er målgruppen ikke tiltænkt de yngste Lego-fans.

– Målgruppen vil nok være unge og voksne mennesker, der har et forhold til serien. Mange af os så med klistret til skærmen uge efter uge, da serien blev sendt. For dem af os vil det have en særlig plads, siger Jonas Søndergaard.

»Venner« blev sendt første gang den 22. september 1994, mens det sidste afsnit løb over skærmen den 6. maj 2004.

kommentar
deling del

Skriv et svar