Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Varm besked i sommervarmen

Slesvig-Holstens kulturminister Karin Prien havde onsdag 25.069 euro med til Kobbermølle Industrimuseum.
Slesvig-Holstens kulturminister Karin Prien havde onsdag 25.069 euro med til Kobbermølle Industrimuseum.

Der skal være varme nok i Industrimuseum Kobbermølle – hele året rundt. I sommervarmen havde Slesvig-Holstens kulturminister Karin Prien (CDU) onsdag en besked med til museets ledelse og bestyrelse: Der vil blive overført 25.059 euro til museets konto, så der kan installeres et nyt varmeanlæg og et vindfang.

Noget, der har været voldsomt påkrævet. Museet har ikke kunnet gennemføre arrangementer i vintermånederne, fordi det har været for koldt i den store industrihal – ofte ned til 15-16 grader.

– Vi har godt nok kunnet tænde for det gamle varmeanlæg, men gjorde vi det, støjede det så meget, at man ikke kunne høre ret meget – og så har det ikke rigtig givet mening at holde foredrag og den slags, siger Gerd Pickardt, der er formand for Industrimuseet Kobbermølle.

Kulturminister Karin Prien leder efter Kobbermølle-stemplet på en gryde, der udstilles på industrimuseet i Kobbermølle. Museets formand, Gerd Pickardt, holder under armen en mappe, der indeholder en behagelig besked fra kulturministeriet i Kiel. Foto: Tim Riediger

Brug for flere penge

Museet er en af 16 institutioner, der får del i delstatens støtteprogram til investeringer på kulturområdet. En halv million euro er der blevet sat af til fortrinsvist mindre kulturinstitutioner og alternative kulturhuse. I første omgang har ministeriet uddelt 265.000 euro.

Arbejdet med at installere det nye varmeanlæg og vindfanget skal efter planen gå i gang i januar 2020. Industrimuseet har behov for flere penge før håndværkerne kan gå i gang, men har dog fået et løst tilsagn fra en større fond, oplyser Gerd Pickardt.

Læs resten af artiklen i torsdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

kommentar
deling del

Skriv et svar