Single Daily
af

Rasmus Meyer

Vandreudstilling om mindretallene på vej

Forbundets indenrigsudvalg i Berlin har bevilliget 125.000 euro til en vandreudstilling om mindretallene. Den skal vises i hele Tyskland.
Forbundets indenrigsudvalg i Berlin har bevilliget 125.000 euro til en vandreudstilling om mindretallene. Den skal vises i hele Tyskland.

I Slesvig-Holsten har de fleste i flertalsbefolkningen hørt om mindretallene. Men i resten af Tyskland er mindretallene »en velbevaret hemmelighed«.

Det mener medlemmerne af det tyske indenrigsudvalg (Innenausschuss), og derfor har udvalget stillet 125.000 euro til rådighed. Pengene, der gives til mindretalssekretariatet i Berlin, skal bruges til en vandreudstilling om de fire anerkendte mindretal i Tyskland – sorberne, friserne, det danske mindretal og Sinti og Roma. Formålet med udstillingen er ifølge mindretalssekretariatet at præsentere mindretallenes historie, kultur, identitet og sprog.

Onsdag orienterede udvalget repræsentanter fra mindretallene om en beslutning, da der var til møde i Berlin. Blandt de deltagende repræsentanter fra det danske mindretal var der stor glæde.

– Vi er meget tilfredse med den beslutning, slog Martin Lorenzen, Sydslesvig Vælgerforenings (SSW) landssekretær, fast efter mødet.

Dermed var han helt på linje med Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF).

– Jeg er meget glad og tilfreds. Mindretallene har hver for sig materiale og udstillinger, men nu får vi en fælles vandreudstilling. Det er meget positivt, sagde Jon Hardon Hansen efter mødet.

Han håber, at vandreudstillingen er klar senest i 2020, når 100-året for grænsedragningen markeres.

- Mindretallene har hver for sig materiale og udstillinger, men nu får vi en fælles vandreudstilling. Det er meget positivt, sagde Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF). Arkivfoto: Lars Salomonsen

– Mindretallene har hver for sig materiale og udstillinger, men nu får vi en fælles vandreudstilling. Det er meget positivt, sagde Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF). Arkivfoto: Lars Salomonsen

Eksperter mødes i december

Der er endnu ingen fast tidsramme for, hvornår vandreudstillingen er klar. Konceptet udarbejdes i løbet af det kommende år, men processen er allerede sat i gang nu. I starten af december holdes et møde med eksperter på området og med repræsentanter fra mindretallene. Deriblandt to fra SSF, der sammen med SSW repræsenterer det danske mindretal i mindretalsrådet.

Jon Hardon Hansen går ud fra, at det bliver Tine Andresen, SSF-foreningskonsulent, og Lars Erik Bethge, SSF-kommunikationschef.

Bred enighed

Den positive nyhed blev givet af forbundsdagsmedlemmerne, der deltog ved mødet. Politikerne var fra partierne CDU/CSU, SPD, De Grønne, FDP og Die Linke. Der var på tværs af partierne glæde over beslutningen, og politikerne tilbød deres støtte til at realisere projektet.

kommentar
deling del

Skriv et svar