Single Daily
af

Nanna Sarauw

Valgkamp i Kiel

Det var en oplagt Martin Schulz, der mødte sine vælgere i Kiel. Han trak de store linjer op, men havde også tid til at møde sit publikum i øjenhøjde.
Det var en oplagt Martin Schulz, der mødte sine vælgere i Kiel. Han trak de store linjer op, men havde også tid til at møde sit publikum i øjenhøjde.

Kiel. I Kiel ventede godt et par hunderede mennesker på dagens hovedperson Martin Schulz, SPDs kanslerkandidat. Han blev modtaget med viftende flag, balloner og SPDs partimelodi, da han vinkende gik på talerstolen.

Og han gik til stålet. Schulz opfordrede til, at de fremmødte gik til valgurnerne og valgte ham som ny kansler, fordi – som han sagde – en skaldet mand uden en lang uddannelse og med skæg kan godt blive en god forbundskansler. Åbenbart havde CDU skudt ham i skoene, at uden studentereksamen kan man ikke udfylde den post.

 


I samme åndedrag påpegede han, at det er vigtigt for SPD at styrke håndværksuddannelserne. Desuden står han og SPD for en styrkelse af uddannelserne over hele vejen fra grundskole til universitet.
Et andet tema, som Schulz mener, at CDU og Merkel har negligeret, er digitalisering. Den skal styrkes, hvis ikke Tyskland vil tabe markedsandele til nationer, der er længere med at få indført en digital infrastruktur. Men vigtigst var det at pointere, at alle skal have ret til de samme goder – og at folk ikke som CDU gør det i dag skal nedgøres, fordi de lever af mange små jobs og ikke har en uddannelse.
Mange blandt publikum var åbenbart meget enige, for han fik en del applaus for den kommentar.
Han fortsatte med at sige, at hvis han bliver kansler efter den 24. september, vil han indføre lige løn, for lige arbejde – også for kvinderne.
Det var ikke kun CDU, som fik et hak i tuden. Også AfD fik et par ord med på vejen.
– AfD er ikke en alternativ for Tyskland, men en skandale. Det er en skandale, fordi de ikke opfordrer til et Tyskland, hvor alle er lige, men til et Tyskland, hvor man kan tillade sig at tale nedsættende om andre, sagde han.
Martin Schulz sluttede af med at plædere for et Europa, der arbejder sammen, mens han skosede Merkel for ikke at være konkret nok, når talen faldt på de europæiske partnere, der lader Tyskland stå alene. Han opfordrede til, at man gik i tættere dialog med andre europæiske lande.

kommentar
deling del

Skriv et svar