Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Uviljen til åbenhed

Det sydslesvigske foreningssamfunds øverste ledelser er alt for lemfældig i omgangen med, hvad der placeres på en lukket og en åben dagsorden.
Det sydslesvigske foreningssamfunds øverste ledelser er alt for lemfældig i omgangen med, hvad der placeres på en lukket og en åben dagsorden.

Et samfunds evne til at fungere demokratisk skal ikke mindst måles på viljen til åbenhed. Lidt forenklet sagt: Lukkethed afspejler beslutningstagernes frygt for at blive kigget i kortene. En høj grad af åbenhed afspejler en vilje til at blive kigget i kortene. Det sidste er en logisk slutning af at være folkevalgt og dermed agere på vegne af folket, vælgerne eller medlemmerne. Dels er det som oftest borgernes penge, ledelserne forvalter, dels skal borgerne kunne vurdere, om den valgte person lever op til sine valgløfter og gennem åbenheden kunne vurdere, om personen gennem sine handlinger i medlemmernes øjne gør sig fortjent til at blive genvalgt.

Det sydslesvigske foreningssamfunds øverste ledelser er alt for lemfældig i omgangen med, hvad der placeres på en lukket og en åben dagsorden. Ofte lukkes et ellers offentligt møde med begrundelsen »der var så lidt på dagsordenen til den åbne del, at vi valgte at lukke hele mødet«.

Men hvad er det, der tales om og besluttes bag lukkede døre? Når der er om sager, der inddrager personlige oplysninger, eller der er tale om forhold, der omhandler køb eller salg af ejendom eller større byggeprocesser, er der god grund til at lukke dørene. Hvis information om, at der er planer om større offentligt byggeri, slipper ud for tidligt, kan det påvirke prisen i opadgående retning. Alle andre forhold bør kunne drøftes på åbne møder. I det mindste bør det være praksis, at det nøje vurderes, hvilken del af en given sag der kan befinde sig på henholdsvis den åbne og den lukkede del af mødet.

Et ofte hørt argument for at lukke møder er, at frivillige i en forening ikke er så professionelle, at deres argumenter kan tåle at blive sagt i åbenhed. De vil holde sig tilbage, hvis deres meninger kommer frem i medierne. Det ræsoneres, at der er behov for at kunne sende prøveballoner op i et lukket forum for at kunne få vurderet, om der er gas nok i argumenterne til at holde ballonen i luften. Men det er et misforstået hensyn. Der er oceaner af tid til at få sine argumenters holdbarhed tjekket inden et offentligt møde. Desuden: Hvad har folk at skamme sig over, hvis der ikke er flertal for afsenderens synspunkt? Intet. Absolut intet.

Tværtimod må man kunne forvente, at de folkevalgte er i stand til at træde så meget ud af egen forfængelighed, at de kan tåle at blive modsagt i offentligheden. Det er et spørgsmål om vilje og tilvænning – og om holdninger til, at høj åbenhed er et kendemærke for et velfungerende demokrati.

kommentar
deling del

Skriv et svar