Single Daily
af

Trine Flamming

Utilfreds med karakterer: Ti-årig tog toget til Schweiz

Slesvig/Basel. Fredag fik skoleeleverne i Slesvig-Holsten sommerferie – og sammen med den også deres karakterbøger.
Og sådan en karakterbog kan nogle gange godt gøre en lidt ked af det – blandt andre en ti-årig dreng fra Slesvig.

– Han turde ikke at vise karakterbogen til sine forældre, fortæller politiet i Flensborg.
I stedet havde drengen fredag aften taget toget alene til Hamborg og derfra videre til Basel.

En togfører lagde mærke til drengen og kontaktede Forbundspolitiet i Lörrach i Tysklands sydvestligste hjørne, som tog sig af ham, indtil drengens far kunne hente ham lørdag.

Og så dårlige var karakterne ikke engang – der var kun et enkelt 3-tal, meddeler Forbundspolitiet.
Karakterne spænder fra 1 til 6 med 1 som det bedste.

kommentar
deling del

Skriv et svar