Single Daily
af

Trine Flamming

Unge udvandrede under muslimsk bøn ved 17-årig piges mindehøjtidelighed

Fredag var der mindehøjtidelighed for 17-årig dræbt pige i Flensborg.
Fredag var der mindehøjtidelighed for 17-årig dræbt pige i Flensborg.

Op mod 250 mennesker havde fredag aften fundet vej til Sankt Nikolaj Kirke i Flensborg for at mindes den 17-årige pige, der blev dræbt af knivstik mandagen inden.

Der blev tændt lys og lagt blomster, og folk sad tavse med deres tanker og lyttede til harpeklang, bøn og stilhed.

Bypastor Johannes Ahrens talte til forsamlingen:

– Hvad der præcis er sket omkring drabet, er endnu uklart. Forklaringer, retfærdiggørelser og domme er upassende, sagde han og manede således til, at man ikke drager forhastede konklusioner.

– Vores tanker og følelser er i oprør. Vi tænker på familien – der ikke er her i dag – på pigens venner og bekendte. Og vi tænker på dem, der de seneste dage har været udsat for fjendtliggørelse, sagde han med henvisning til den formodede gerningsmand – og hans landsmænd.

Bypastor Johannes Ahrens stod for mindehøjtideligheden fredag aften, der var til for at »give plads og rum til følelser, der er«. Foto: Sven Geißler

Bypastor Johannes Ahrens stod for mindehøjtideligheden fredag aften, der var til for at »give plads og rum til følelser, der er«. Foto: Sven Geißler

Kan overgå alle

Den formodede gerningsmand var pigens ven. Han er flygtet fra Afghanistan, og hans baggrund har i forbindelse med drabet fyldt meget i offentligheden og i nogle kredse lagt folk med muslimsk baggrund for had. Men det skulle ikke have lov at fylde i fredagens højtidelighed – den havde en helt anden funktion, sagde pastoren.

– Det er godt at mødes – uanset, hvor man kommer fra, hvilket sprog, man taler, og hvilken religion, man har. For at holde inde. For at sørge. For at bede, sagde Johannes Ahrens med et budskab om menneskelighed og et opgør med fordomme.

Og han mindede om, at det, der skete, kan overgå os alle. Det ser nemlig ud som om, pigen og hendes kæreste var kommet ind i en voldsspiral, som endte i et menneskes død, sagde han.

– Det kan ske for enhver. Og enhver kan komme til at stå på den ene – eller den anden – side af den spiral. Hvis vi er ærlige, må vi sige, at ingen med sikkerhed kan sige: »Det sker ikke for mig«, sagde Johannes Ahrens.

Unge udvandrede under muslimsk bøn

Blandt de fremmødte var mange afghanere, og en af dem bad afslutningsvis om ordet.

Shabdiz Mahammadi kender ikke den formodede gerningsmand, men som afghaner ville han gerne sige noget i håbet om, at folk ikke skærer alle over en kam.

– Det, der er sket, rører os alle. Vi sørger også. Religion er her ligegyldig for os. Vi er alle mennesker, og når sådan noget her sker, er vi alle kede af det, sagde han.

Efterfølgende blev der sagt en muslimsk dødsbøn. Det blev dog for meget for flere af især de unge mennesker, der derfor udvandrede.

Langt de fleste blev tilbage.

Foto: Sven Geißler
DKUFL_Trauerfeier-0636
Foto: Sven Geißler
Foto: Sven Geißler
Foto: Sven Geißler
Foto: Sven Geißler
Foto: Sven Geißler
Foto: Sven Geißler
kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar