Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Ulykke sætter fokus på cyklisters sikkerhed

Den usædvanlige retssag mod en lastbilchauffør, der dræbte 14-årige Paul Springstrow i en højresvingsulykke ved Husumer Straße, har sat skub i debatten om trafiksikkerheden i Flensborg.
Den usædvanlige retssag mod en lastbilchauffør, der dræbte 14-årige Paul Springstrow i en højresvingsulykke ved Husumer Straße, har sat skub i debatten om trafiksikkerheden i Flensborg.

I retssalen mandag morgen krævede anklagemyndigheden otte måneders betinget fængsel til den lastbilchauffør, der sad på anklagebænken.

Den 4. september 2017 overtrådte manden sin vigepligt i Neumarkt-krydset i Flensborg, da han ved Husumer Straße påkørte den 14-årige Paul Springstrow, der skulle ligeud i krydset.

Drengen døde kort efter af sine kvæstelser.

Den 4. september 2017 mistede 14-årige Paul Springstrow livet i en trafikulykke i krydset mellem Husumgade og Skyttehulen. Kort efter blev der opstillet en spøgelsescykel, der skulle fange trafikanternes opmærksomhed. Arkivfoto: Heiko Thomsen

Diskussion om sikkerhed

Der har været otte ulykker ved det pågældende kryds, og ifølge en politirapport var der i 2018 i hele Flensborg uheld med 161 cyklister, hvilket er 21,1 procent mere end året før.

Ikke mindst på den baggrund arbejder Flensborg Kommune på at gøre byen mere cykelvenlig. Der skal blandt andet etableres cykelstier og markerede veje, så det er mere sikkert at komme rundt i byen.

Siden Paul Springstrows ulykke har man rykket cyklisternes stoplinje frem foran bilisternes i krydset ved Zur Exe/Schützenkuhle/Neumarkt, så de to-hjulede bliver mere synlige.

Desuden bliver det tidligere grønt for cyklisterne, så de kan komme afsted før de motoriserede køretøjer. Derudover er flere fodgængerovergange ved Neumarkt blevet malet røde.

Læs mere i tirsdagsavisen

 

 

kommentar
deling del

Skriv et svar