Single Daily
af

May-Britt Petersen

Ulvespor på fåreauktion

På det største fåremarked på det europæiske fastland, der finder sted i messehallerne i Husum i disse dage, kommer 666 får under hammeren. Det er sjovt at være fåreavler, men ulve kan blive et stort problem, mener Hauke Peters.
På det største fåremarked på det europæiske fastland, der finder sted i messehallerne i Husum i disse dage, kommer 666 får under hammeren. Det er sjovt at være fåreavler, men ulve kan blive et stort problem, mener Hauke Peters.

– Mæh, mæh, mæh, lød det torsdag formiddag fra alle hjørner i messecentret i Husum, hvor der næsten var lige så mange får som mennesker til stede.

Fårenes brægen blev kun overdøvet af auktionarius:

– 500 euro første gang, 500 euro anden gang, 500 euro tredje gang, solgt, råbte han utallige gange, mens han slog med hammeren på pulten.

I messecentret i Husum er det største fåremarked på det europæiske fastland i gang i disse dage.

666 får fra avlere over hele Tyskland kommer under hammeren i Husum. Foto: Martin Ziemer

Siden onsdag og frem til lørdag kommer 666 får under hammeren, og fåreavlere fra hele Tyskland er kommet for at sælge deres får og for at købe en buk til deres flok.
På Ejdersted har ulve i det seneste år ifølge borgerinitiativet »Wolfsfreies Eiderstedt« dræbt 50 får, og beboerne på den nordfrisiske halvø frygter, at flere ulve fra Danmark lægger deres vej forbi Ejdersted i fremtiden.

Problemer med ulve

En af køberne er Hauke Peters fra Tating på Ejdersted.

Han arbejder egentlig som dyrlæge, men er fåreavler ved siden af – både, fordi det er sjovt, og fordi han tjener noget på det.

Han har derfor ingen planer om at stoppe som fåreavler – men der er en ting, der alligevel kunne få ham til det.

– Bliver problemerne med ulve endnu større, så gider jeg ikke mere, understreger Hauke Peters.

Hans får er selv ikke blevet ramt endnu, men det har været ren held, mener han.

* * *

Læs hele artiklen her

kommentar
deling del

Skriv et svar