Single Daily
af

Thomas Schumann

DF: Udspil om statsborgerskab er håndsrækning til Sydslesvig

I såvel Sydslesvig som København er der begejstring over den danske regerings udspil, som vil gøre det muligt for sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig at blive danske statsborgere.

Det er en mulighed, som særligt Sydslesvigsk Forening (SSF) og Dansk Folkeparti har arbejdet på at få gjort til virkelighed, efter at Danmark og Tyskland i 2014 indgik en aftale om dobbelt statsborgerskab.

– Jeg håber, at man i Sydslesvig vil se det her som et forsøg på at række hånden ud til de danske sydslesvigere. Det er et forsøg på at styrke de nationale sammenhold på tværs af grænsen. Vi vil også godt vise, at vi vil holde fast i jer, fortæller Dansk Folkepartis medlem af Sydslesvigudvalget, Martin Henriksen.

Han håber, at lovgivningen kan komme på plads inden sommerferien.

I SSF er der også glæde at finde hos formand Jon Hardon Hansen.

– Jeg synes, det er et vældigt flot udspil. Hvis jeg skulle tage præstekåben på, ville jeg sige, at det er et glædesbudskab til alle sydslesvigere, at man er så positivt indstillet over for at ville tildele dansk statsborgerskab, siger Jon Hardon Hansen.

Tidligere kritik

Emnet har tidligere været oppe til debat. Et tidligere udkast fra Sydslesvigudvalget beskrev fem kriterier, hvoraf ansøgerne skulle leve op til tre af dem. Anke Spoorendonk sagde i 2017, som justits- og europaminister for SSW, at det var i strid med ånden fra København-Bonn erklæringeren, at ansøgere skulle kunne påvise, at der i deres slægt fire generationer tilbage, var mindst én person som ved fødslen havde dansk indfødsret.

Hun medgiver, at regeringens aktuelle udspil har lempet på reglerne og gjort det nemmere for flere sydslesvigere at få dansk statsborgerskab. Men hun har dog stadig betænkeligheder ved udspillet.

– Diskussionen har jo så kørt på, om det her tilbud vil flytte fokus fra det, som ellers er et af hovedpunkterne i mindretalsordningen – nemlig at man er borger og statsborger der, hvor man lever. Jeg vil ikke fratage andre muligheden for at gøre det, men principielt vil jeg holde fast i det kernepunkt i vores mindretalsordning, at vi er del af det samfund, hvor vi bor. Det fokus skal vi have, siger Anke Spoorendonk.

Ikke kriterium for danskhed

Den indvending kan Jon Hardon Hansen ikke se fornuften i.

– Jeg kan ikke se, at blot fordi man får dansk statsborgerskab, så skulle man blive rykket op med roden af den sydslesvigske muld og miste engagementet og participationen i det omkringliggende samfund, påpeger Jon Hardon Hansen.

Han tilføjer, at dansk statsborgerskab ikke skal ses som et kriterium for at være dansksindet. Det kan man fortsat være uden det danske pas i skuffen.

kommentar
deling del

Skriv et svar