Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Udgifter til ubygget Femern-tunnel runder 4,5 milliarder

Forbindelsen under Femernbælt har kostet milliarder, allerede før den første spade er stukket i jorden.
Forbindelsen under Femernbælt har kostet milliarder, allerede før den første spade er stukket i jorden.

Ni år efter at Folketinget sagde god for konstruktionen af en fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark under Femern Bælt, er starten på opførslen fortsat to-tre år væk.
Udgifterne til forberedelsen af projektet har rundet i 4,5 milliarder kroner. Det fremgår af det seneste regnskab for Femern A/S, der er offentliggjort i starten af maj.
– Det er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, vi er ved at gennemføre. Og det kræver store mængder forberedelse, siger viceprojektdirektør i Femern A/S Ajs Dam.
Det har ikke bare krævet store udgifter til den faktiske planlægning af, hvordan den kommende forbindelse skal bygges. Men også udgifter til en lang række ting, der juridisk skal være på plads, inden projektet kan startes.

En af de helt store omkostninger har været en omfattende undersøgelse af konsekvenserne for miljøet.
– Det er først fysiske undersøgelser og så analyse på alle de områder, der er berørt. Undersøgelser af effekterne for fugle, fisk, vandgennemstrømning, marsvin, sæler og så videre, siger Ajs Dam.

Dertil kommer betalinger for miljøkompensation, ekspropriering af huse og ejendomme, arkæologiske udgravninger og over 300 millioner kroner for at holde på entreprenører, fordi projektet blev udskudt.

En omfattende ansøgning om en tysk miljøgodkendelse trækker også tænder ud.
Femern A/S fik 12.600 klager fra tyske myndigheder, borgere og organisationer, der alle skal svares.
Det er en af de faktorer, der har gjort hele projektet dyrere end forventet ved opstart.
– Sådan er deres regler nu engang, men det har øget omfanget af vores arbejde.

– Samtidigt gør kritikerne alt, hvad de kan for at forsinke og fordyre projektet godt støttet af Scandlines, siger Ajs Dam.

– Men nu er vi i slutningen af processen, så langt de fleste af de her forberedende udgifter er afholdt nu.

Femern A/S venter, at der kommer en tysk godkendelse i sommeren 2018, og at byggeriet kan starte i 2020 med åbning i 2028.
Ifølge Ajs Dam ser man ingen risiko for, at tyskerne siger nej og at projektet, der er garanteret af staten, men skal tjenes hjem fra trafikken, ender med at have kastet 4,5 milliarder kroner ud til ingenting.

– Vi har et godt samarbejde med myndighederne, så jeg er ikke i tvivl om, at projektet bliver godkendt, siger han.
Samlet er Femern-tunnelen budgetteret til at koste 52,6 milliarder kroner.

Den kommende Femern-forbindelse har allerede kostet 4,5 milliarder kroner.
(arkivfoto: Free/Femern A/s)



Se her, hvor meget Femern-forbindelsen har kostet:

  • Forbindelsen blev politisk vedtaget i 2008. Indtil videre er der brugt 4521 millioner kroner. Der er givet 1381 millioner kroner i EU-støtte.
  • De sidste fem år er der brugt 2893 millioner kroner og modtaget 652 millioner kroner i EU-støtte. Penge er blandt andet fordelt således:
    1. – 1113 millioner kroner er brugt på projektering. Det indebærer arbejde på myndighedsgodkendelser, udbudsmateriale, forundersøgelser – blandt andet miljøvurdering og geotekniske undersøgelser.
      – 900 millioner kroner er brugt på såkaldte fremskudte anlægsaktiviteter. Det dækker over miljøkompensering, bod til entreprenører for forsinkelser og arkæologiske udgravninger.
      – 201 millioner kroner er brugt på et ekspropriere ejendomme og miljøkompensationer.
      – 677 millioner kroner er brugt på løn og administration, inklusive husleje og it til Femern A/S, der i 2016 havde 80 fuldtidsansatte. Da arbejdet var mest intensivt havde selskabet 111 fuldtidsansatte.
  • Det samlede budget for Femern-forbindelsen lyder på 52,6 milliarder kroner, hvoraf 7,3 milliarder kroner er en reserve.
  • Femern-forbindelsen skal betale sig selv hjem via trafikken gennem den kommende sænketunnel. Det vil efter planen ske på 36 år.
  • Konstruktionen forventes at gå i gang i 2020.

Kilder: Femern A/S’ årsrapporter

kommentar
deling del

Skriv et svar