Single Daily
af

Deutsche Presse-Agentur GmbH

Tysklands handleplan mod corona

På et pressemøde torsdag aften offentliggjorde Angela Merkel en handleplan for coronakrisen.
På et pressemøde torsdag aften offentliggjorde Angela Merkel en handleplan for coronakrisen.

mab

Forbundskansler Angela Merkel holdt torsdag møde med delstaternes regeringschefer. De har formuleret følgende, konkrete tiltag i forbindelse med at mindske coronavirussets udbredelse.

Aflastning af sygehusene

For at aflaste sygehusene, for at give plads og kapaciteter til hårdt ramte corona-smittede, skal sygehusene – sålænge det er medicinsk forsvarligt – udskyde operationer og behandlinger til et senere tidspunkt. Sygekasserne vil hjælpe med at udligne følgerne.

Sygehusene bliver opfordret til at planlægge således, at intensiv afdelingerne og sengeafdelinger med respiratorer vil blive stærkere bemandet.

Arrangementer

Alle arrangementer med flere end 1000 deltagere, såvel som »ikke nødvendige« arrangementer med under 1000 deltagere, skal aflyses.

Børnehaver, skoler, universiteter

I regioner hvor virusset allerede er stærkt udbredt er det en mulighed at rykke semesterstart på universiteterne. Lukning af børnehaver og skoler kan eventuelt ske ved at lægge påskeferien tidligere. Det er op til de enkelte delstater at tage den endelige beslutning.

Erhvervslivet

Merkel sagde, at der vil komme »omfattende tiltag« for at støtte erhvervslivet og landets økonomi, uden dog at gå i detaljer. Nærmere vil blive præsenteret fredag af erhvervsminister Peter Altmaier (CDU) og finansminister Olaf Scholz (SPD).

Koordination

Fordbundsdagen og delstatsregeringerne skal arbejde tæt sammen om at løfte opgaverne omkring coronakrisen. Det gælder både for sundheds- og indenrigsministrene, såvel som krisestabene, chefen for Forbundskansleriet og stats- og senatskanslerierne i delstaterne.

Tyskland tilstræber også et stærkt samarbejde indenfor Europa – især med nabolandende.

kommentar
deling del

Skriv et svar