Single Daily
af

Rasmus Meyer

Tyskland og Tunesien indgår aftale om hurtige hjemsendelser

En ny aftale skal sikre, at afviste asylansøgere fra Tunesien hurtigere kan sendes hjem.
En ny aftale skal sikre, at afviste asylansøgere fra Tunesien hurtigere kan sendes hjem.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, meddelte i dag, at hun har indgået en aftale med Tunesiens præsident, Beji Caid Essebsi. De to statsoverhoveder har indgået en aftale om, at afviste asylansøgere fra Tunesien hurtigere kan sendes tilbage landet. Ifølge nyhedsbureau dpa sagde Merkel efter mødet med Essebsi, at Tyskland til gengæld vil støtte de afviste asylansøgere mere end hidtil.

Den nye aftale kommer i kølevandet på terrorangrebet på julemarkedet i Berlin.

I december kørte Anis Amri, en afvist asylansøger fra Tunesien, en lastbil ind i et julemarkedet midt i Berlin. 12 mennesker døde. Anis Amri skulle egentligt sendes hjem, men det lykkedes ikke, fordi de tunesiske myndigheder ikke sendte de nødvendige dokumenter.

Efter mødet med Beji Caid Essebsi sagde Merkel, at de tunesiske myndigheder fremover skal svare på forespørgsler fra tyske myndigheder inden for 30 dage.

I den forbindelse vil Tyskland hjælpe med at indrette et registreringssystem, som de tunesiske myndigheder kan bruge. Derudover donerer Tyskland 1,8 milliarder kroner i nødhjælp til Tunesien.

Merkel regner med, at udrejsedokumenter på et tidspunkt kan være klar i løbet af blot en uge.

kommentar
deling del

Skriv et svar