Single Daily
af

Trine Flamming

Tyskland har opbrugt sin CO2-kvote

En undersøgelse viser, at Tyskland allerede nu har udledt den mængde CO2, der i henhold til klimaaftalen fra Paris måtte udledes i hele 2018. Det skriver nyhedsbureaet dpa.

– Tyskland skulle i år kunne udlede i alt 217 millioner ton kuldioxid uden at skade klimaet. Men det kontingent er allerede opbrugt nu, den 28. marts, siger Timm Kehler fra brancheforbundet »Zukunft Erdgas« til aviser i den tyske Funke Mediengruppe.

Undersøgelsen er bestilt af forbundet og bygger på tal fra Verdensnaturfonden, WWF.

På baggrund af undersøgelsen formoder Timm Kehler, at Tyskland også i år kommer til at udlede fire gange så meget CO2 som tilladt.

– Det vækker bekymring – og det er ovenikøbet en uge tidligere end sidste år, siger Kehler.

Mængden af CO2, der ledes ud i den tyske luft, ser ud til i år at blive fire gange så stor som tilladt – igen. (Arkivfoto)

kommentar
deling del

Skriv et svar