Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Tyskland aftaler at sende migranter tilbage til Sydeuropa

Spanien og Grækenland skal tage imod migranter i Tyskland, der oprindeligt er registreret i de to lande.
Spanien og Grækenland skal tage imod migranter i Tyskland, der oprindeligt er registreret i de to lande.

Den tyske regering har aftalt med Spanien og Grækenland, at de skal tage migranter tilbage, som er havnet i Tyskland.

Det siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, fredag på en pressekonference efter EU-topmøde i Bruxelles.

– Jeg har indgået politiske aftaler med Spanien og Grækenland, siger Angela Merkel.

– Nu går jeg skridt for skridt frem, og på søndag jeg vil fortælle koalitionspartnerne om resultaterne, siger hun.

Der er tale om migranter, som i første omgang er blevet registreret i Grækenland og Spanien. Alligevel er de fortsat længere op i Europa for at slå sig ned i Tyskland.

Aftalen gælder kun migranter, der har benyttet sig af Tysklands sydlige grænse til Østrig for at komme ind, siger forbundskansleren.

Angela Merkel er rejst til Bruxelles for især at jagte aftaler med andre medlemslande. Nye aftaler skal lette flygtningepresset i Tyskland.

Hun har været under massivt pres fra sin egen regering for at finde en fælles EU-løsning på såkaldt sekundær migration. Det tyske opgør har truet med at vælte forbundskanslerens regering.

Også den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har meldt ud, at han er klar til at give Merkel en hjælpende hånd.

– Jeg har talt med Angela Merkel om det her i søndags. Og vi har sådan set også aftalt, at vi nu ser på, om der nogle procedurer, der skal strammes op på, sagde Lars Løkke Rasmussen, da han torsdag ankom til EU-topmødet

kommentar
deling del

Skriv et svar